Nyhed

Europa Samling

Medlemmerne af Europa Samling i grøn mark

Hvorfor Europa Samling

Klimaforandringer, corona, migration og en europæisk økonomi på standby. Udfordringerne tårner sig op. Alt imens mange borgere føler sig afkoblede fra den politiske proces.

Vi ønsker at gentænke den demokratiske samtale. Ikke mindst om Europa, der – uagtet holdningen hertil – har stor indflydelse på danskernes hverdag.

Derfor søsætter vi Europa Samling, der har til formål at øge borgernes kendskab til EU herunder dets institutioner, parlamentariske arbejde og implikationer for danskernes liv med henblik på at øge kendskabet og bevidstheden om EU i Danmark.

Europa Samling er nedsat ud fra et deliberativt princip, hvor deltagerne er udvalgt på baggrund af en række kriterier og dermed afspejler et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Vi oplever, at den demokratiske samtale er døet ud. Reduceret til hurtige punchlines og ingen reel substans. Derfor er vi nødt til at højne vidensniveauet om EU, men også skabe et fora hvor folk i fællesskab kan diskutere og udforme deres holdninger om, hvad de egentlig ønsker for Danmark i EU.

Læs Europa Samlings anbefalinger her

Om Europa Samling

Europa Samling består af et repræsentativt udsnit af almindelige danskerne.

Medlemmerne af Europa Samling har fået til opgave at komme med anbefalinger om fremtidens EU til Radikale Venstre, hvor de svarer på følgende spørgsmål:

”Hvordan kan Europa være med til at gøre danskernes liv mere meningsfulde? ”

Hvilke anbefalinger og hvad anbefalingerne går ud på, bestemmer Europa Samlings medlemmer selv. I deres arbejde med anbefalingerne vil medlemmerne af Europa Samling indgå i et dialogforløb, hvor de bliver klogere på EU ved at høre fra eksperter, interessenter og drøfte centrale europapolitiske spørgsmål.

Uvildig og transparent proces

Samlingens arbejde er åben for offentligheden og transparent. Dermed kan flest muligt kan få indblik i og deltage i den demokratiske samtale om EU og Europa.

Hele processen faciliteres af konsulentvirksomheden We Do Democracy (https://www.wedodemocracy.dk/). Dermed sikres processen uvildighed og armslængde til Radikale Venstre. I forlængelse heraf afstemmes møderne i Europa Samling med en ekspertgruppe bestående af EU-eksperter. Formålet hermed er at sikre kvaliteten af samlingens arbejde og at opbygge et tilstrækkeligt vidensgrundlag om EU og dets institutioner.

Afrapportering til Radikale Venstre og offentligheden

Radikale Venstre forpligtiger sig på at modtage samlingens anbefalinger og drøfte dem tilbundsgående med samlingens medlemmer. Da anbefalingerne lægges åbent frem for offentligheden, er det håbet, at de vil være med til at øge danskernes bevidsthed om EU og løfte den europapolitiske samtale.

Deltagerne i Europa Samling

Europa samling består af 24 borgere, der i videst muligt omfang er repræsentative for den danske befolkning. Borgerne er udvalgt ud fra en række objektive kriterier om politisk overbevisning, uddannelse, bopæl, alder, køn og syn på EU forud for samlingens arbejde.

Vi vil lave politik på en ny måde, hvor vi lytter til ALLE – også jer, der normalt ikke er enige med os. EU har stor indflydelse på vores alle liv og hverdag. Derfor skal alle have mulighed for at være med. Ingen har svaret, men alle har løsningen.

Europa Samling har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet

Fremtidens Europapolitik former vi sammen!

Hvad er Europa for dig? Hvilke drømme har du for fremtidens EU? Hvordan kan Europa være med til at gøre dit liv mere meningsfuldt?

Har du et vigtigt indspark til Europadebatten, en idé vi overser eller noget helt tredje? Så send det til os!
Vi læser alle inputs igennem, og tager dem med i vores politiske overvejelser. Alle inputs bliver desuden samlet og givet videre til Europa Samling.

Giv os dit input til Europa-debatten

Portræt af Sofie Carsten Nielsen
Dansker eller europæer? Coronakrise eller klimakamp? Selvbestemmelse eller sammenhold? Vælg, for pokker. Vælg. Sådan lyder det igen og igen fra dem, som dyrker splittelsen.
SCN, Europadag den 9. maj 2021

Læs Sofie Carsten Nielsen indlæg her

Mere om Europa Samling

Hvilke kompetencer har EU? Hvordan fungerer institutionerne og det parlamentariske arbejde?

Hvilken betydning har EU for dig? Og hvilken retning bevæger vores fælles Europa sig egentlig i?

Få svaret på dét og meget andet i det nye kompendium om EU!

Læs kompendiet her

Læs anbefalingerne fra Europa Samling her