Af Anne Louise Kragh Rühe
Hvorfor besluttede du dig for at gå ind i politik i sin tid?
”Mine forældre har altid sagt til mig, at hvis der var noget, man var utilfreds med, så kunne det ikke nytte noget, at man bare stillede sig over i hjørnet og brokkede sig. Så må man selv prøve at gøre noget ved det. Jeg er vokset op i et hjem, hvor min far som det mest naturlige tog tjansen, når spejderklubben og fodboldklubben manglede en leder.
Et tydeligt minde fra min barndom er de der lørdage på gågaden i Aabenraa. De ture tog hele dagen, fordi mine forældre mødte alle mulige, de skulle snakke med. Mine forældres store udsyn og engagement gjorde samtidig, at verden meget hurtigt åbnede sig for mig. Jeg fik en følelse af, at man kan alt muligt – men at der også følger et ansvar med. Det ansvar må man tage på sig, hvis man vil gøre tingene bedre. Og så endte jeg i politik, hvor jeg forsøger at gøre verden til et bedre sted.”
Hvor gammel var du, da du blev medlem af Radikale Venstre?
”Jeg meldte mig faktisk først ind i Radikale Venstre, den dag jeg blev opstillet til Folketinget. Forinden da var jeg kun medlem af Radikal Ungdom. Jeg var i starten af 20’erne, da min gamle formand for Radikale Venstre i Aabenraa ringede til mig og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at stille op. På det tidspunkt havde vi aldrig før fået nogen valgt til Folketinget i Aabenraa. Jeg sagde ja med det samme. På det tidspunkt tænkte jeg ikke over, at dét svar ville ændre mit liv.”
Alt det, vi snakker om i politik, starter hos børnene. Det ansvar, vi har for at kunne give alle børn en chance for at kunne vælge deres eget liv, uanset hvem deres forældre er, dét er for mig den største frihedskamp, der findes
Hvad kæmper du for fra dit sæde i Folketinget?
”Jeg kæmper for, at alle børn får en god barndom, hvor der er leg og gode muligheder for at blive opslugt af noget, der er større end én selv. Derfor vil jeg så gerne lave gode vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og klubber. En nødvendig forudsætning for vores demokrati er, at vi har tillid til hinanden. Den tillid starter med, at børn vokser op med tillid til hinanden og til de voksne, der er omkring dem. I alt for mange år er det blevet glemt. Jeg tror egentlig ikke, at der er nogen, der med vilje har truffet en beslutning om, at børn skulle have mindre tid til at lege, eller at man skulle skære ned på vores børnehaver eller skoler. Vi har bare prioriteret pengene til noget andet. Derfor har jeg besluttet mig for at være børnenes stemme herinde.”
Hvad har formet din kamp for børn og unge?
”Alt det, vi snakker om i politik, starter hos børnene. Det ansvar, vi har for at kunne give alle børn en chance for at kunne vælge deres eget liv, uanset hvem deres forældre er, dét er for mig den største frihedskamp, der findes. Derfor kan jeg jo nogle gange også godt blive lidt frustreret over Christiansborg, fordi vi hen over en weekend kan finde en hel masse milliarder til forsvaret, mens børnene bliver glemt.”
Hvor ser du Radikale Venstre om et år?
”Jeg tror, vi er et godt sted. Jeg synes, vores stemme for børn, uddannelse og klima bliver tydeligere og tydeligere. Jeg glæder mig rigtig meget til det næste år. Jeg skal lave alt muligt fedt, både med pædagoguddannelsen, børnehaver, skole og fritidspædagogik. Når danskerne går på sommerferie om et år, og de står og diskuterer hen over hækken, så håber jeg, de vil diskutere et forslag, vi er kommet med og ved, at Radikale Venstre er lig med børn, uddannelse og klima.”
Jeg synes, vores stemme for børn, uddannelse og klima bliver tydeligere og tydeligere.
Hvem ser du op til?
”Marianne Jelved, Jørgen Jørgensen, Chresten Kold… Og så mine børn. Det er dem, der lærer mig mest om mig selv og verdenen. De bliver et spejl på det, som man selv er dårligst til. Og jeg er meget inspireret af den måde, mine børn bliver fuldstændig opslugt af og kan fordybe sig i ting. For dem er tiden uendelig. Når jeg har travlt på Borgen, får jeg sådan en indre stemme, der kører med ting, jeg skal huske og ting, jeg skal sige til det næste møde. Man kan læse alle mulige bøger om fordybelse skrevet af kloge folk. Men i virkeligheden er ens egne børn dem, der kan lære en allermest.”
Hvad er en ting, få mennesker ved om dig?
”Min allerførste politiske sejr handlede om flydende håndsæbe. Da jeg startede i gymnasiet i Aabenraa, lå der de ulækre små stykker sæbe ude på toiletterne. Mit første politiske projekt var at argumentere for, at vi simpelthen skulle have noget flydende håndsæbe i stedet. Jeg blev redaktør på skolebladet, hvor vi lavede anmeldelser af toiletterne og sæberne. På den måde fik vi skabt opbakning til den flydende håndsæbe. Da jeg nåede til 3.g, havde vi tjent nok penge på annoncer i skolebladet til at kunne give skolen et bordfodboldbord. Rektor var meget bekymret for, at bordfodboldbordet ville skade skolens image som en seriøs uddannelsesinstitution. Jeg brugte foråret i 3.g på at overbevise ham om, at vi selvfølgelig skulle have det bord. Og det endte med at blive mit første politiske kompromis: bordfodboldbordet blev placeret i kantinen, så man ikke kunne se det, når man kom ind på skolen.
Jeg bliver altid så glad, når jeg er tilbage på gymnasiet og kan se det gamle bordfodboldbord stå dér i kantinen. Nogle gange kan man godt synes, at politik går utroligt langsomt. Men nogle gange får man faktisk også ændret nogle ting, som bliver stående.”
