Zenia Stampe: I klimakampen er fødevaresystemet den brik, der kan få tårnet til at vælte

Landbrugsforhandlingerne er skudt i gang, og med et landbrugsudspil i hånden, har den radikale landbrugsordfører Zenia Stampe en klar idé om, hvad vi radikale kæmper for: Mere plantemad, et bindende reduktionsmål og mere vild natur i landbruget.

Af Emma Askov

”Jeg elsker alt det, der kommer ude fra min køkkenhave: Grønkål, som var en kæmpe succes sidste år, rabarber og fennikel,” siger Zenia Stampe.

Radikale Venstres seneste landbrugsudspil ”Danmark skal investere massivt i planter til mennesker” handler om, at vi skal investere og etablere et effektivt fødevaresystem for plantebaserede fødevarer.

Vi skal ikke tage bøffen ud af munden på danskerne, men vi skal få en ny dansk styrkeposition til at spire: Nemlig plantebaserede fødevarer. Planter til mennesker skal blive en lige så stor del af vores landbrugskultur og madkultur som bacon og smør. Derfor vil Radikale Venstre investere fire mia. kr. i en massiv satsning på plantebaserede fødevarer frem mod 2030.

Klimadagsordenen er rykket ind på landbrugsområdet. Der er endnu ikke vedtaget et bindende klimamål for landbruget. Men uden markante politiske tiltag vil dansk landbrug udlede 16 mio. ton CO2 i 2030, og det er alt for meget, når Danmark på tværs af alle sektorer kun må udlede 23 mio. ton CO2 i 2030. Selvom vi anlægger et ekstremt optimistisk skøn på de andre sektorer, så kommer vi næppe uden om cirka en halvering af landbrugets udledning fra 16 mio. ton CO2 til 8 ton CO2 frem mod 2030. Det bliver en stor opgave, og det er helt afgørende, at vi løser den på en måde, hvor vi udvikler, og ikke afvikler dansk landbrug.

Hvordan hænger landbruget sammen i klimakampen?

”Klimaet kan ikke holde til en stigende efterspørgsel på kød. Den stigende efterspørgsmål på kød er for mig argumentet for at omstille - ligesom da vi gik foran med vindmøllerne. Det gør jo en forskel, at der er store amerikanske virksomheder, som investerer massivt i det plantebaserede område,” siger Zenia, og følger op med sin bekymring for, hvad der vil ske, hvis vi ikke reducerer udledningen fra landbruget:

”Worst case er, at omstillingen ikke kommer: at vi ikke løser klimakrisen på grund af vores fødevaresystem. Vi er godt på vej med energi- og transportsystemet, men hele fødevareområdet er vi kommet så sent i gang, at det i virkeligheden kan være dén brik, der kan få tårnet til at vælte. Det er dét led i klimakampen, som vi ikke nåede at løse. Det er jeg er bange for. Det er derfor jeg er blevet landbrugsordfører, fordi det er den brik, hvor vi er 20 år bagud i forhold til, hvad vi har gjort på de andre områder.”

Fremtiden er ifølge Zenia foruroligende, hvis landbruget ikke bliver transformeret til en mere bæredygtig produktion. Derfor håber hun, at forhandlingerne om landbruget kan bane vej for et en grøn omstilling på området.

Hvordan går det med de nuværende landbrugsforhandlinger?

”De er ikke rigtig begyndt i nu. Vi har indtil nu haft tekniske gennemgange. Jeg har lidt en fornemmelse, hvor de andre partier står, men det er ikke blevet crunch time endnu. Vi har jo røde linjer i forhold til et bindende reduktionsmål. Det er jeg er ret overbevist om, at vi får. Det står i vores forståelsespapir, så det skal der leveres på. Vi vil også gerne have nogle flere sikre reduktioner nu, i stedet for at drømme om nogle teknologier, som kommer en dag i fremtiden. Så vil vi gerne have noget massivt på planter, og det tror jeg også vi kommer til at få. Men det er kun noget vi kommer til at få, hvis vi bliver ved med at hejse det flag!”

Hvorfor har i lagt snittet, hvor I har?

”I starten prøvede vi at lave et udspil, der lagde hele planen for hvad vi skulle gøre. Vi starter med det plantebaserede spor, nu kommer vi med et naturudspil, på den måde kommer vi tættere og tættere på det store forkromede udspil. Det er et kæmpestort område. Og man bliver lidt nød til at opgive ambitionen om at få det fulde overblik. Det der er vigtigt for os, er hele det plantebaserede område: ændringen i balancen mellem det animalske landbrug og det plantebaserede landbrug. Så vil vi også have et bindende reduktionsmål, så vi er sikre på, at der sker noget.”

Som det står til nu udgør landbruget ifølge Klimaministeriet 33,7 pct. af Danmarks samlede udledning i 2018. Og uden store politiske tiltag, vil landbruget udlede 16 mio. ton CO2 i 2030. Det er rigtig meget, hvis Danmark om bare ni år maksimalt må udlede 21 mio. ton CO2 på tværs af alle sektorer.

Hvad tror du, at du kommer til at spise om ca. 10 år?

Jeg tror, at jeg kommer til at spise meget det samme, som jeg gør i dag. Og så tror jeg, vi er blevet endnu bedre til at lave mad uden kød.

Fire vigtige nedslag i landbrugsudspillet

1. Lovmæssig ligestilling mellem plantebaserede fødevarer og animalske fødevarer.
2. Offentlige køkkener skal inden 2025 leve op til de nye kostråd.
3. Et særligt arealtilskud til dyrkning af plantebaserede fødevarer.
4. Oprette en nye fond, som bygger på modellen for Fonden for Økologisk Landbrug.

Læs hele udspillet her.