Tine Holst
Ældre udgaver

Vær med i Radikale Venstres politikudvikling

Ønsker du at bidrage til politikudviklingen i Radikale Venstre, og vil du være med til at præge de folkevalgte radikales holdninger og visioner indenfor bestemte politiske emner, så er Radikale Venstres dialogfora måske noget for dig. Partiets udvalgskoordinator, Tine Holst, fortæller her om mulighederne for at engagere sig i politikudviklingen.

Radikale Venstres dialogfora er en grundpille i landsforbundets politiske liv. I alt er der otte dialogfora, som alle har en formand og en næstformand, der tilrettelægger arbejdet indenfor et specifikt politisk område.

Dialogforaene er politiske væksthuse og højloftede forsamlingshuse, hvor medlemmer på tværs af landet mødes med hinanden og med folkevalgte for at drøfte og udvikle politik og for at skabe og vedligeholde relationer.

Det fortæller udvalgskoordinator, Tine Holst:

”Det er i dialogforaene, at den radikale samtale og den politiske kultur former kommende og nuværende folkevalgte. Det er her, der søsættes idéer, som senere bliver til formuleret politik som landsmøderesolutioner, hovedbestyrelsesudtalelser, programmer eller konkrete politikudspil fra folkevalgte”.

Grundlæggende skal Radikale Venstres dialogfora fremme den politiske debat i partiet og i offentligheden inden for deres politiske sagområde. Dialogforaenes arbejde retter sig mod hele landsforbundet og folkevalgte i både kommuner, regioner, Folketing og Europa-Parlament:

”Vi forsøger samtidig at planlægge aktiviteter i forbindelse med årets store møder som landsmøde, nytårsstævne og folkemøde. Derudover tilrettelæggere vi hhv. et forårsmøde og et efterårsmøde i samarbejde mellem alle dialogfora”, forklarer Tine Holst og uddyber, hvad der skal ske på årets folkemøde:

”Folkemødet i år bliver jo desværre i en meget minimal udgave. Men vi har valgt, at vi om torsdagen, den 17. juni, laver en digital dag med alle dialogforaene, hvor de hver især planlægger spændende debatter og samtaler indenfor deres område, som vi streamer på Facebook. Vi glæder os til at præsentere det samlede program, som snart er færdigt”.

Tine Holst fortæller samtidig, at alle otte dialogfora generelt er i gang med mange forskellige møder og aktiviteter:

”For eksempel laver Dialogforum for Europapolitik en række konferencer om Europa, hvor de vil starte en samtale mellem borgere, civile institutioner og politikere med det mål at skitsere en mulig fremtid for den europæiske union. Og Dialogforum for Uddannelse og Forskning er med til at understøtte en national samtale om skolepolitikken under navnet 'Den Grønne Betænkning. På samme måde har de seks andre dialogfora også gang i spændende projekter og samtaler, og mange af dialogforaene har i år naturligvis fokus på det kommende kommunal- og regionsvalg. Jeg kan varmt anbefale, at man engagerer sig i ét eller flere dialogfora. Heldigvis er der allerede rigtig mange medlemmer, der har meldt sig som aktive i vores dialogfora, men vi kan altid bruge endnu flere”, fortæller Tine Holst. 

Hun understreger samtidig, at tilrettelæggelsen af aktiviteter i de enkelte dialogfora altid foregår i en tæt, løbende og gensidig dialog med folkevalgte, sekretariatet, forretningsudvalget, andre dialogfora samt eventuelle nedsatte skrivegrupper for at sikre sammenhæng og relevans i arbejdet.

Sådan kan du engagere dig i Radikale Venstres dialogfora

Arbejdet i Radikale Venstres dialogfora er åbent for alle medlemmer, og alle medlemmer kan deltage i de enkelte dialogforas aktiviteter. Du er altid velkommen til at kontakte dialogforaenes formandskaber for at høre nærmere om det konkrete arbejde.

På Radikale Venstres medlemsnetværk (https://www.medlemradikale.dk/) kan man vælge både at:

  1. modtage information fra det enkelte dialogforum
  2. melde sig som aktiv i det enkelte forum
  3. deltage i debatten i det enkelte dialogforums debatrum

Se guide til, hvordan du opretter dig på medlemsnetværket her.

Aktuelle skrivegrupper i Radikale Venstre

Udover dialogfora har Radikale Venstre også løbende gang i forskellige skrivegrupper:

  • Program om ungdomsuddannelser, hvis kommissorium blev vedtaget på HB-mødet den 20. marts 2021, og der blev nedsat en skrivegruppe. Ifølge tidsplanen færdigbehandles programmet i marts/april 2022. Formand for skrivegruppen er Finn Hartvig Nielsen (finnnielsen@yahoo.com).
  • Program om national alkoholpolitik, hvis kommissorium og tidsplan blev vedtaget på HB-mødet den 29. maj 2021, og der blev nedsat en skrivegruppe. Ifølge tidsplanen færdigbehandles programmet i august 2022. Formand for skrivegruppen er Marie Magne Brixtofte (marie.l@rsen.net)

Vil du vide mere

(opdateret marts 2022)

Anne Heeager er ny udvalgskoordinator. For spørgsmål til politikudviklingen i partiet kan Anne kontaktes på: anne.heeager@skanderborg.dk 

Radikale Venstres otte dialogfora

Dialogforum for Erhvervs- og vækstpolitik:

Formand: Kim Østrup (kim@qstrup.com)

Næstformand: Jens Hørlück (jens@horlyck.dk)

Dialogforum for Europapolitik:

Formand: Alexander Bjørn Jensen (alexanderbjoern@icloud.com)

Næstformand: Rikke Johan (rikkejohan@icloud.com)

Dialogforum for Grøn Omstilling:

Formand: Kristian Borch (kristianb@plan.aau.dk)

Næstformand: Charlotte Noer Helleberg (charlottenoer@hotmail.com)

Dialogforum for Kunst og kulturpolitik:

Formand: Anders Juhl (andersjuhldk@gmail.com)

Næstformand: Poul Fischer (fischerallerod@webspeed.dk)

Dialogforum for Socialpolitik:

Formand: Hanne Roed (hanne.roed@rr.rm.dk)

Næstformand: Jacob Netteberg (jacob@netteberg.dk)

Dialogforum for Sundhedspolitik:

Formand: Annette Randløv (randlov62@gmail.com)

Næstformand: Kate Juul Strandgaard (katstran@rm.dk)

Dialogforum for Uddannelse og Forskning:

Formand: Bitten Schjødt Kjær (bittenskjaer@gmail.com)

Næstformand: Gitte Madsen (gitte.madsen@dgi.dk)

Dialogforum for Retssikkerhed og Ligeværd:

Formand: Louise Vinther Alis (louisealis@outlook.dk)

Næstformand: Finn Schwarz (fs@horten.dk)