Unge danskere fremmedgøres i kampen for statsborgerskab

Unge danskere fremmedgøres i kampen for statsborgerskab

Unge, der er født eller opvokset i Danmark, skal, når de bliver 18 år, søge om at blive danske statsborgere – uanset hvordan de har klaret sig i samfundet. Processen, der tager årevis at komme igennem, er fremmedgørende og nedbrydende. Den radikale indfødsretsordfører, Susan Kronborg, og Soma Mayel, der selv har været igennem hele møllen, fortæller om unge danskeres forhåbninger og frustrationer med at opnå det rødbedefarvede pas.

Af Kristian Brandrup

I disse uger forhandles der i Folketinget om reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Her forsøger Radikale Venstre blandt andet at sætte fokus på unge danskeres rettigheder og manglen på samme, når det handler om at blive dansk statsborger. Reglerne i dag er nemlig sådan indrettet, at hvis du har udenlandske forældre, så opnår du ikke automatisk dansk statsborgerskab, selvom du er født eller opvokset i Danmark og på alle måder har opført dig ordentligt. Det vil Radikale Venstre lave om, forklarer indfødsretsordfører Susan Kronborg:

”Når det handler om unge, der er født eller opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet og passer deres skole, så giver det da ikke mening at sende dem igennem en årelang og opslidende proces. Vi har talt med rigtig mange unge, som føler sig som danske, lige indtil de skal igennem den her proces. Det giver den grimme følelse af at være udenfor”.

Fremmedgørelses-processen

En af dem, der har været igennem systemet, er Soma Mayel, som er uddannet cand.jur. Hun kom til Danmark som 6-årig og har derfor haft hele sin opvækst her i landet:

”Det kom som et chok for mig, at jeg – da jeg blev 18 – først skulle søge om permanent opholdstilladelse for derefter at søge om dansk statsborgerskab. Jeg tog det som en selvfølge, at jeg var dansker på lige fod med alle andre, fordi jeg er opvokset i landet og på alle måder føler mig tilknyttet til Danmark. Jeg rendte jo ikke rundt som teenager og spekulerede på, om der mon gjaldt andre regler for mig som ikke-dansker, for det var nøjagtig dét mindset, jeg ikke havde. Derfor var det en meget ubehagelig oplevelse at få at vide, at den følelse, jeg var gået rundt med det meste af mit liv, ikke var gyldig i samfundets øjne. Det er en fundamental tryghed, der pludselig bliver revet væk og efterlader dig i et eksistentielt tomrum”, fortæller Soma Mayel.   

FAKTABOKS

Radikale Venstre foreslår, at unge, som er født og vokset op i Danmark, som passer deres skole og ikke begår kriminalitet, fremover får et dansk pas, når de består folkeskolens afgangseksamen, eller når de fylder 18 år. Vi ønsker at belønne dem, der er blevet integreret – og vise dem, at de er velkomne i vores fællesskab. En sådan ordning blev indført under den tidligere SR-regering i 2014, og den bør genindføres nu.

Princippet kaldes juridisk for ”Jus soli”. Det betyder, at hvis et barn er født i et bestemt land, så skal det som udgangspunkt også have statsborgerskab i landet. Den form for jus soli, som Radikale Venstre foreslår (hvor der er visse krav for at blive statsborger), er praksis i lande som Tyskland, Frankrig, Luxembourg, England og Irland, mens USA har fuld jus soli.


Den efterfølgende proces med at få dansk statsborgerskab var for Soma Mayel – som for alle andre, der skal igennem et tilsvarende forløb – en omstændig og langstrakt affære. Først gik der over to år med at få permanent opholdstilladelse. Derefter gik der mere end halvandet år med at få statsborgerskab:

”Jeg skulle udfylde et hav af blanketter, underskrive erklæringer på troskab og loyalitet, betale penge for at søge om statsborgerskab, deltage i en samtale hos politiet, undersøges for om jeg levede op til det ene og det andet og ikke mindst vente i utrolig lang tid på sagsbehandlingen. Indfødsretsprøven var i øvrigt også et af kravene, som jeg skulle igennem, selvom jeg var i gang med en dansk studentereksamen. Det var en uværdig og nervepirrende proces at være igennem, som helt grundlæggende rokkede ved min selvopfattelse”, forklarer Soma Mayel og fortsætter:  

”Derfor kalder jeg også hele processen med at få statsborgerskab for en fremmedgørelses-proces. Du tror, at du er en del af et fællesskab og en identitet, men får så at vide, at det er du ikke. Derefter starter en årelang kamp for at bevise, at du faktisk er dansker og bør have samme rettigheder som dine venner og kollegaer. Det tog mig tre et halvt år at komme tilbage til nul – altså tilbage til det udgangspunkt, jeg troede, jeg hele tiden havde haft”.

Soma Mayel fortæller, at hun nu i 10 år har kæmpet kampen for mere rimelige statsborgerskabs-regler. Det er en kamp, der er både personlig og principiel for hende. Derfor har hun også fået en del henvendelser fra folk, der bakker hende op og har haft tilsvarende oplevelser. Se nogle af henvendelserne her i boksen:

Et udpluk af de henvendelser, som Soma Mayel har fået, efter hun har sat statsborgerskab i fokus:

En skriver: ”Jeg kom til Danmark, da jeg var 9 år. I dag er jeg 29. Jeg vidste heller ikke, at jeg skulle søge om permanent opholdstilladelse, da jeg var 18. Jeg har den dag i dag ikke fået permanent opholdstilladelse. Har fået to gange afslag endda”.

En anden skriver: ”En af mine tætteste veninder er også kommet i klemme i systemet. Hun er født og opvokset her i landet og har været igennem hele uddannelsessystemet og haft flere jobs. I december bestod hun indfødsretsprøven men skal vente flere måneder på bare at modtage en bekræftelse. Derefter følger resten af processen”.

En tredje skriver: ”Det må være den værste gave at få dagen inden sin fødselsdag. Forestil dig de personer, der skal til at fylde 18, men ingen voksne har til at fortælle dem, at de skal huske at søge om permanent opholdstilladelse. Min søster mistede retten til permanent opholdstilladelse og skal nu arbejde 3,5 år efter sit studie og derefter søge om permanent opholdstilladelse og så statsborgerskab”.

En fjerde skriver: ”Er så glad for, at det endelig bliver italesat. For hold k*ft, intet har frustreret mig mere end denne fremmedgørende proces, som konstant spænder ben for ens udvikling og integration”.

Et hækkeløb af chikane

Den radikale indfødsretsordfører, Susan Kronborg, fortæller, at det kommer som et chok for mange af de unge mennesker, at de pludselig bliver konfronteret med ikke at være danske:

”Måske opdager man det den dag vennerne får valgkort, og man selv står ved postkassen og venter på et valgkort, der aldrig dukker op. Måske kommer den oplevelse af at være uønsket, når man til en valgfest med vennerne må blive tilbage, imens de andre tager ned og stemmer”, forklarer Susan Kronborg og fortsætter:

”Det er ikke i orden, at vi har en gruppe unge, som er født og opvokset i Danmark, som skal igennem et hækkeløb af chikane for at få statsborgerskab. Det tager lang tid, det er dyrt, og de skal igennem en lang række prøver – vel at mærke midt i, at de er max presset – måske på SU, måske i fuld gang med opgaveafleveringer eller eksamener”.

Susan Kronborg peger på det store problem i, at processen tager så lang tid at komme igennem:

”Når du fylder 18 år, så skal du lige pludselig i gang med at søge om din egen permanente opholdstilladelse og derefter statsborgerskab. Det tager flere år, og hvis du er studerende måske et årti. Så selvom du er født og opvokset her, går der urimeligt lang tid, før du får papir på din danskhed”.

For Susan Kronborg handler det om retsstaten:

”Hele ministeriet og styrelsen er gennemsyret af den kafkaske tilgang, hvor der gives forkerte svar, når folk spørger. Det tager måneder at sende kvitteringsskrivelser og sagsbehandlingstiden er så lang, at det svarer til at lægge sagerne i skuffen, som om Ninn-Hansen stadig er minister. Det må og skal gøres bedre”.

I videoen her kan du høre nærmere om Jino Victoria Doabi, Ilknur Kekec Coban og Soma Mayels kamp for at få dansk statsborgerskab: 

Gå til videoen