Til minde om Lone Dybkjær

Den 23. maj fyldte Lone Dybkjær 80 år. De nærmeste var med til at fejre hende på så nært hold, som coronaen tillod, mens lykønskninger fra nær og fjern strømmede ind. Både ind til Lone og ud på de sociale medier. Fordi Lone stod mange nær og havde betydet meget for endnu flere.

Af Svend Thorhauge

Lone var ikke selv på de sociale medier, så vi overbragte de utallige hilsner, som blev skrevet her. Hilsner, der alle rummede en fortælling om, hvordan Lone havde gjort en forskel i de pågældendes politiske liv. Som den første, de pågældende havde stemt på; som den, der havde gjort udslaget til et medlemskab af Radikale Venstre, for adskillige som en afgørende sparringspartner på et skelsættende tidspunkt.


I det efterfølgende nummer af Radikalt bragte vi en hyldest, hvor der med rette stod, at Lone flyttede hjørnestolperne i Radikale Venstre. Og selvom Lone ikke var til fals for smiger, så var hun glad for ordene, men måske endnu gladere for den sang, som Nytårsstævnet sendte til hende, da hun måtte melde afbud i januar. Hun og vi vidste, hvor det bar hen, og det var tid til gensidig taknemmelighed over et langt livs samvirke.

"Hun mente noget med sin gerning; politik skulle gøre livet bedre for flere og mindske smerten i verden. Derfor måtte vi have den respekt for hinanden, at vi sagde til, når vi var uenige. Ellers var alt jo lige gyldigt."

- Svend Thorhauge, Landsformand

Lone Dybkjær var altid på færde. Gennem fire årtier var hun aktiv i partiet. Hun var vores første medlem af Europa-Parlamentet, sammen med Aase Olesen - en af vores to første kvindelige ministre. Gennem flere omgange medlem af Folketinget og aktiv i hovedbestyrelsen frem til seneste landsmøde. På en gang medlemsvalgt græsrod, der bed enhver magthaver i haserne, og på samme tid en folkevalgt politiker, der kæmpede for den grønne omstilling, for ligestillingen og for de udsatte. Ikke blot i Danmark, men i Europa og altid med udsyn til resten af verden.

Lone talte med stoisk ro og en klar stemme. Hun formåede at være både sin og partiets stemme. Men altid med en stil, der var inviterende, så nye medlemmer følte deres værd og de erfarne kunne mærke, hvorfor de i sin tid meldte sig ind. Fuld af styrke og kraft. Fyldt med tillid og tiltro til det bedste i mennesket.

Lone var meget direkte, og hun levede Hørups devise om, at vi skulle dele os efter anskuelse. Hun mente noget med sin gerning; politik skulle gøre livet bedre for flere og mindske smerten i verden. Derfor måtte vi have den respekt for hinanden, at vi sagde til, når vi var uenige. Ellers var alt jo lige gyldigt.



"Lone var på mange måder en af de første og for os Radikale en af de største"


- Morten Østergaard, Partiformand

Men det var altid med det særlige smil i øjet, som viste os, at vi alle er mennesker først, og dernæst politikere. Så vi kunne samle os efter besindelse. Det kræver integritet – og få havde integritet som Lone. Derfor har hun også været et forbillede for uendeligt mange. For den politiske forskel, hun gjorde – og på måden hun gjorde det.  

Den 28. juli blev Lone Dybkjær bisat fra Holmens kirke. Kisten var smukt pyntet med blomster fra hele Danmarks grøftekant. I kirken sad familien, den halve regering, politiske kolleger gennem årtier og et mangfold af mennesker, som Lone have betydet noget for. Vi sang Grundtvig, Rosendal og Kim Larsen – og der var skøn musik og vedkommende taler imellem. Uden for programmet sang Kira Skov I’ll be seeing you som en sidste lille hilsen om, at rammer kan springes.

Efterfølgende var Radikale Venstre vært ved en mindesammenkomst på Christiansborg, hvor Morten Østergaard, Mette Frederiksen, Poul Nyrup, William Rentzman og Marianne Jelved holdt taler, mens vi sang om den brogede verden og sluttede med at slå fast, at lyset ikke er for de lærde blot. Også her var Lone stadig på færde. Det blev en god dag, når nu den ikke var til at komme uden om.

Lone Dybkjærs meritter er mangfoldige og hendes betydning for ikke mindst udenrigspolitikken vil gå over i historien.

Som Morten Østergaard sagde, da vi tog afsked: “Lone var på mange måder en af de første og for os Radikale en af de største”.

Vi har så meget at takke hende for.