*|MC:SUBJECT|*
Danmark på sporet med en grøn, fri og stærk finanslov 

Efter lange dage og nætter i forhandlingslokalerne har vi indgået aftale om både finansloven for 2021 og om grøn genopretning og stimulering af dansk økonomi. Det er gode aftaler, som peger klart fremad, og med tydelige radikale aftryk.

Da befolkningen gik til valg i 2019 stemte de for forandring og en ny retning. Et klart ønske om et grønnere, friere og stærkere Danmark for fremtiden. Det tegner sine tydelige spor i den aftale om finansloven, som vi nu har indgået.

Det er en stor aftale, rig på indhold, så det fører for vidt at opremse det hele. Men I skal ikke snydes for et par nedslag i de vigtige grønne, frie og stærke initiativer i både finansloven og aftalen om grøn genopretning.

Vi sætter skub under de grønne ambitioner med blandt andet et historisk løft af naturen med eksempelvis 13 nye nationalparker og udtagning af sårbar landbrugsjord.

Vi går fra public service-besparelser og nedlukning af radiostationer til et historisk stort og velfortjent løft af kulturen.

Vi vender besparelser på ungdomsuddannelser, så der igen bliver investeret.

Vi sætter skub under minimumsnormeringerne og sikrer, at vores børn ikke bare får flere, men uddannede voksne.

Vi lytter til de mange kvinder og mænd, der i efteråret fandt modet til at sige fra overfor sexisme, og støtter op om dem, der kæmper ligestillingskampen hver eneste dag.

Vi sørger med en stor genopretningspakke for at få sat gang i økonomien igen ovenpå corona, skabt flere arbejdspladser og investeret i alt det vi skal leve af i fremtiden: Digitalisering, innovation, forskning, grøn omstilling og teknologi.

Og det er blot en lille del af indholdet! Du kan se alle de mange initiativer i aftalerne her.

Der er meget at være glad for og gode grunde til at være stolt. For havde Radikale Venstre ikke stået fast sammen med folk og organisationer på grøn handling og bedre vilkår for vores børn og unge, så var vejen frem langt mindre ambitiøs og klar. Nu er der resultater, der kan mærkes.

Håb om forandring, som skridt for skridt bliver omsat til handling. Et Danmark på sporet.

Derfor skal også lyde et stort TAK herfra til alle jer, der har delt jeres tanker og ideer med mig undervejs. Det er radikalt brændstof og inspiration, jeg ikke vil undvære!


Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Politisk leder, Radikale Venstre

 
Følg os på twitter Følg os på twitter
Følg os på facebook Følg os på facebook
Følg os på Instagram Følg os på Instagram
Radikale Venstre
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
Tlf: +45 3337 4747
Email: radikale@radikale.dk
Afmeld nyhedsbrev