Nyhed

Reportage: Fuld af mening - klima og kunst

Sofie Carsten Nielsen sammen med medlemmer af Grønt generationsråd
Fredag den 21. maj fejrede vi, at Grønt Generationsråd officielt overleverede deres klimaanbefalinger til Sofie Carsten Nielsen. For at sikre os, at anbefalingerne fik så meget liv som muligt, havde vi arrangeret, at anbefalingerne skulle visualiseres med kunstneriske udtryk. Derfor var der kunstudstilling for klimaet i We Do Democracys nyåbnede Demokrati Garage i Københavns nordvestkvarter. Her får du en bid af stemningen fra dagen og ikke mindst mulighed for at se billeder af kunstværkerne!

Af Therese Reeh og Michelle Berg

Sofie Carsten Nielsen får overrakt de samlede klimaanbefalinger af Nicoline, som er medlem af Grønt Generationsråd

Efter Sofie Carsten Nielsen havde modtaget anbefalingerne, holdt hun en tale, hvor hun blandt andet sagde følgende:

"Det gør mig glad og håbefuld, at mange af deres anbefalinger flugter med det, Radikale Venstre kæmper for. Jeg kan se, at de – ligesom vi – ser på klimakrisen med så stor alvor og beslutsomhed – og samtidig med håb og vilje til at skabe en bedre fremtid".

Læs alle anbefalingerne her

Sofie Carsten Nielsen modtager Grønt generationsråds anbefalinger ifm. kunstudstilling i Demokrati Garage
1/0

Sofie Carsten Nielsen modtager Grønt generationsråds anbefalinger ifm. kunstudstilling i Demokrati Garage

Oliver Strunck, kunstner

Anbefaling #4 "Opgør med forbrugskultur" og #6 "Vi er en del af naturen" valgte Oliver Strunck at visualisere til udstillingen med fotografi, collager og installationskunst. Selv fortæller han om sit bidrag til kunstudstillingen, at "skraldebunken" symboliserer vores ansvar for at forlænge levetiden:

”Vi kan forlænge materielle genstandes levetid og tage kampen op om spild af ressourcer. De sammenkrøllede prints må tages med hjem og gives et nyt liv."

De fire indrammede værker viser motiver, som ikke nødvendigvis passer ind i vores forestilling om bybilledet:

”Det bekræfter forestillingen om, at ikke alt kan kontrolleres. På samme måde må man lade naturen og de uberørte skove have sit eget liv”. 

Grønt generationsråds kunstudstilling i Demokrati Garage
1/0

Grønt generationsråds kunstudstilling i Demokrati Garage

Marta Schioldann, kunstner

Marta Schioldanns bidrag til udstillingen er to malerier, der hænger sammen i overført betydning. De symboliserer menneskets stræben efter et grønnere liv og afspejler dermed anbefaling #6 om, at vi er en del af naturen. 

Under anbefalingen står der blandt andet: "Mennesket opfører sig som om vi er herrer over naturen i stedet for en del af naturen. Vi skal finde nye måder at udvinde og bruge ressourcer, at vi skal gentænke vores landbrug, omlægge vores forbrug og skabe bedre adgang og muligheder for at nyde naturen. Naturen skal have sin egen ret, hvilket vil sige at vi skal udlægge større arealer til vild natur og at vi arbejder aktivt for at stoppe tab af biodiversitet."

Grønt generationsråds kunstudstilling i Demokrati Garage
1/0

Grønt generationsråds kunstudstilling i Demokrati Garage

Vi siger tusind tak

Tak til medlemmerne af Grønt Generationsråd, som vi er meget taknemmelige over, har været med hele vejen. Tak til kunstnerne for, at de ville tage en så løs opgave på sig at visualisere klimaanbefalingerne, så de bliver husket. Og ikke mindst tak til vores gæster, både politikere, medarbejdere, We Do Democracy og alle andre, der deltog og var med til at gøre dagen til en stor succes. 

Læs mere om klimaanbefalingerne og tankerne bag projektet: