Nyt fra EU-parlamentet

Nyt fra EU-parlamentet

Hver måned bringer vi nyt fra de to radikale medlemmer af Europa-Parlamentet: Morten Helveg og Karen Melchior. Her fortæller de om deres arbejde og aktuelle udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for, og som de arbejder på at løse. Denne måned skriver Morten om, at vi skal sikre, at vores sundhedssystemer i EU er bedre rustet til fremtiden, mens Karen slår et slag for, at sociale medier bør reguleres mere, hvis vi skal beskytte demokratiet.  

Af Morten Helveg og Karen Melchior

Morten Helveg giver status efter genopretningsplan: Vigtige områder slagtet med sparekniven

Der er god grund til at glæde sig over, at EU-samarbejdet viste sig holdbart i skæbnetimen denne sommer. Kritikere havde nekrologerne klar som følge af coronaen, men landene stod sammen og blev enige om en flot genopretningsplan ansporet af Tyskland og Frankrig samt et nyt syvårigt budget.

Alligevel er der grund til dybe panderynker over nogle af de områder, der blev slagtet med sparekniven. Et sundhedssamarbejde, der skulle sikre medicin i fremtiden, er skåret ned med over 80 procent. Den danske regering bærer et hovedansvar for, at det er endt sådan.

Det er åbenlyst for enhver, at vi står midt i skyggen fra mange generationers største sundhedskrise, og man skulle tro, det var motivation nok til at øge indsatsen på sundhedsområdet landene imellem. Vi løser kun corona-pandemien - og fremtidige pandemier - ved at samarbejde. Derfor er det hovedrystende og bekymrende at være vidne til, at EU-landene i juli blev enige om at beskære EU’s sundhedsprogram med over 80 procent. Programmet er skåret ned til sølle 1,7 mia euro.

Programmet skulle sikre forebyggelse, kriseberedskab og lagre af medicin og medicinsk udstyr. Alt sammen for at undgå, at landenes sundhedssystemer kan blive overbelastet af corona eller fremtidige epidemier. Parlamentet bakkede op om de ambitiøse planer med en resolution 10. juli.

Desværre kan jeg konstatere, at den danske regering har været en af hovedkræfterne i den kraftige nedbarbering, og det er i mine øjne at kaste ansvaret fra sig.

Vi skylder kommende generationer at sikre, at vores sundhedssystemer er gearet til de globale udbrud, eksperter forudser vil blive hyppigere i fremtiden.

Grøn omstilling under pres

Det samme kan siges om nedhøvlingen af fonden for grøn omstilling, Just Transition Fund. Fonden der skulle skubbe på for at få landene til at droppe kulenergi til fordel for grønne løsninger gik fra 30 mia. til 10 mia., hvilket selvfølgelig vil gøre den grønne omstilling langsommere.

Lige så stort et svigt er det, at pengene til forskning også er blevet beskåret. EU’s forskningsprogram, Horizon Europe, står til at modtage 80 mia. euro de kommende syv år, selvom kommissionen havde foreslået 94,4 mia. Dermed ser vi, at grundforskning ikke står til en stigning i forhold til den tidligere budgetperiode, og det er første gang nogensinde.

Forskning koster penge, men vi har ikke råd til at spare på netop det. Hvert år må forskere sige nej til lovende projekter, fordi de mangler ressourcer, og hvis vi forventer, at Europa er forrest med innovation og udvikling, så må vi finde midlerne. Ellers sakker vi bagud, og det kan være langt dyrere.

Jeg synes, disse nedskæringer rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det for et Europa, vi vil leve i? Økonomisk snusfornuft kan være fint, men disse centrale områder er helt forkerte at spare på netop nu. Lad os i stedet få et Europa, der står sammen og sikrer tryghed for sine borgere. Den pris, tror jeg, de fleste er villige til at betale.

Karen Melchior: Sociale Medier skal reguleres for at sikre
demokratiet

De sociale medier har været med til at demokratisere den demokratiske samtale. De har sikret, at demokratiet ikke kender nogen grænse nedadtil, men at alle kan komme til orde. Sådan føltes det i hvert fald en gang. Da Ben Ali faldt i Tunesien og Mubarak faldt i Egypten.

Gennem de sidste 4 år har vi set, hvordan de sociale medier og alle dens redskaber til overvågning og målretning har været med til at hive Storbritannien ud af EU, samt bringe Trump til Det Hvide Hus, Bolsanaro til Palácio do Planalto i Brasilien og Boris Johnson til Downing Street 10.

De bliver båret til magten af det vitterlige vås, der lover hvad de ved ikke kan leveres.

Det vitterlige vås fordrejer virkeligheden og afsporer debatten

“Det vitterlige vås er frygteligt. Ingen har fundet en kost, der renser det land, hvorover det falder.” Sådan skrev Viggo Hørup i Politiken i 1898.

Problemet er, at det vitterlige vås rokker vi ikke en tomme med fornuftens fakkel, fordi det vitterlige vås bruges med overlæg for fordummelsens skyld. Et eksempel herhjemme er, når Instruksionskommissionen bevidst iscenesættes i modsætning med virkeligheden.

I dag understøttes det vitterlige vås af en fragmenteret medievirkelighed afhængigt af sociale medieplatforme. Her står vi med en kæmpe opgave for dels at sikre public service medierne, så vi får et fælles grundlag at tale ud fra, dels at regulere platformene. Samtidigt opnår platformene opnår monopoler, som gør det umuligt at konkurrere mod dem, men også for politikere eller medier at eksistere uden at danse efter deres pibe.

Regulere hvordan de sociale medieplatforme fungerer - ikke afskaffe eller afstraffe dem

De sociale medieplatformes forretningsmodel bygger på at fastholde din opmærksomhed, så de kan lære mest muligt om dig, der kan stilles til rådighed for annoncører. Den opmærksomheds- og dataøkonomi skal EU regulere og stille krav til. I efteråret færdiggør Europa-Parlamentet anbefalinger om platformsregulering, mens vi venter på EU-Kommissionens lovforslag.

Vi skal regulere hvordan de sociale medieplatforme påvirker vores samfund og demokrati. Jeg arbejder for, at der skal være åbenhed om hvem, der i sidste ende bruger dine data og hvordan platformene fungerer. Derudover arbejder jeg for, at vi kan bryde platformenes monopoler op, så at du som forbruger får et reelt valg om hvad du præsenteres for på platformen, og hvordan din data bruges. Endelig arbejder jeg for, at de store platforme skal evaluere effekten af deres kuratering af indhold i dialog med myndighederne.

Det er i EU, hvor vi kan regulere den globale techbranche. Vi skal lovgive for at sikre fri konkurrence, vores demokrati og vore grundlæggende rettigheder.