Navne og begivenheder Oktober

Navne og begivenheder oktober 2020

I denne måneds navne og begivenheder skriver vi indledningsvist om det nye medlemsnetværk, der er på vej. Vi kigger kort tilbage på afholdelsen af vores første digitale landsmøde. Derudover kigger vi frem mod den kommende tids radikale begivenheder, hvilket både indebærer konstituerende hovedbestyrelsesmøde, efterårsmøde og storkredsmøder om principprogrammet. Endelig gør vi lidt reklame for tre aktuelle podcast, der alle udspringer af gode, radikale folk.


Radikale Venstre lancerer nyt medlemsnetværk

Som led i, at Radikale Venstre omlægger vores digitale platforme, lancerer vi også et nyt medlemsnetværk. Vi er i gang med at downloade og gemme al data fra det gamle medlemsnetværk. Noget af det vil blive uploadet på det nye medlemsnetværk, andet vil vi ’blot’ gemme, så vi har det, hvis det bliver nødvendigt at finde frem.

Vi håber, at det nye medlemsnetværk kan lanceres i begyndelsen af november. I den forbindelse vil vi både udarbejde forskellige vejledninger og stille løbende webinarer til rådighed med mulighed for spørgsmål og undervisning i det nye medlemsnetværk. Alt dette kommunikerer vi særskilt om senere.

Det er allerede nu vigtigt at understrege, at det system, vi lancerer til november, vil blive opgraderet til en nyere version i starten af 2021. Her vil både funktioner, indhold og layout blive forbedret. Vi vælger dog at skifte til det nye system nu, da vi ellers skal holde to medlemsdatabaser kørende samtidig, og det er en uholdbar situation.

Vi glæder os meget til at tage det nye medlemsnetværk i brug sammen med jer – og I hører mere fra os snarest.

Ved spørgsmål, så kontakt webredaktør Alison Rishworth-Nørgaard (alison.rishworth-noergaard@ft.dk / 6162 3073) eller organisationskonsulent Kristian Brandrup (kristian.brandrup@ft.dk / 6162 4354)

 

Digitalt landsmøde afholdt 19. september

Lørdag d. 19. september afviklede Radikale Venstre – så vidt vi ved – det første digitale landsmøde i Danmarkshistorien. Programmet bød, som sædvanligt, på politisk debat, taler og resolutionsbehandling og meget mere. Blandt andet fik vi genvalgt Svend Thorhauge som landsformand, og Sanne Klietsch blev valgt til landsnæstformand. Derudover fik vi ved kampvalg valgt følgende femten medlemmer af hovedbestyrelsen; Karin Friis Bach, Christopher Røhl Andersen, Sigrid Friis Proschowsky, Hanne Roed, Philip Tarning-Andersen, Lone Loklindt, Vivian Heinola, Kristina Siig, Christian Vrist Holm, Hanne Jakobsen, Jeppe Rohde Fransson, Bjørn Olsen, Mads Bay, Jørgen Estrup og Charlotte Fischer.

Selvom vi savnede det sociale nærvær fra de fysiske landsmøder, blev der sat en tyk streg under, at uanset vind, vejr og corona, så holder vi i Radikale Venstre fast i samtalen og i hinanden.

Hvis du har lyst til at se eller gense dele af landsmødet, så kan du klikke her for at se talerne fra bl.a. landsformand Svend Thorhauge, politisk leder Morten Østergaard og EU-kommissær Margrethe Vestager. Derudover var der politisk salon med Europaparlamentsmedlemmer Morten Helveg Petersen og Karen Melchior, gæstetale ved formand for Radikal Ungdom Jacob Robsøe og mindeord for Lone Dybkjær ved Sofie Carsten Nielsen.

Du kan også se indlæg fra den politiske debat ved at klikke her.

 

Konstituerende HB-møde den 3. oktober

Den nye hovedbestyrelse mødes lørdag den 3. oktober til konstituerende hovedbestyrelsesmøde. Programmet står bl.a. på folketingsgruppens præsentation af deres politiske budget for landsmøderesolutioner, og på valg til Forretningsudvalget til det nye foreningsår.

 

Nyt principprogram: Storkredsmøder i efteråret

Til dette efterår skyder vi endelig processen omkring det nye principprogram rigtigt i gang. Det gør vi med ti storkredsmøder. Her skal vi drøfte det grundlæggende formål med et nyt principprogram, og hvem det skal henvende sig til. Vi skal finde ud af hvad et principprogram skal kunne i Radikale Venstre anno 2020 og de næste mange år. Derudover skal vi selvfølgelig også diskutere programmets indhold – hvilke principper er vigtige, og hvorfor?

Du kan tilmelde dig storkredsmødet i din storkreds herunder:

Tirsdag den 6. oktober i Københavns Omegns Storkreds – tilmeld dig her

Tirsdag den 20. oktober i Sydjyllands Storkreds – tilmeld dig her

Tirsdag den 27. oktober i Sjællands Storkreds – tilmeld dig her

Mandag den 2. november i Vestjyllands Storkreds – tilmeld dig her

Onsdag den 4. november i Nordsjællands Storkreds – tilmeld dig her

Mandag den 9. november i Nordjyllands Storkreds – tilmeld dig her 

Tirsdag den 17. november i Københavns Storkreds – tilmeld dig her 

Onsdag den 18. november i Østjyllands Storkreds – tilmeld dig her

Tirsdag den 24. november i Bornholms Storkreds – tilmeld dig her

Dato for storkredsmøde i Fyns Storkreds fastlægges og offentliggøres hurtigst muligt.

 

Hvis du er interesseret i baggrunden for et nyt principprogram, kan du læse de tidligere principprogrammer her:

1905: https://www.radikale.dk/content/principprogram-1905

1922: https://www.radikale.dk/content/principprogram-1922

1955: https://www.radikale.dk/content/principprogram-1955

1997: https://www.radikale.dk/content/principprogram-1997

 

Efterårsmøde lørdag den 7. november

Den 7. november afholdes det årlige efterårsmøde på Nyborg Strand. Det bliver traditionen tro er møde med politiske værksteder, dialog, debat og samtale med vores folkevalgte og med hinanden.

Dialogforaene arbejder på at få planlagt de politiske værksteder og programmet følger. Men alt kryds i kalenderen allerede nu. Du kan tilmelde dig ved at klikke her. 

Vi følger selvfølgelig situationen omkring coronavirus tæt, og arbejder allerede nu på alternative løsninger, så vi kan afholde efterårsmødet uanset de aktuelle smittetal i november.

Vel mødt.

 

Kampagnetræf den 7.-8. november

I weekenden den 7.-8. november afholdes, i forlængelse af efterårsmødet, det årlige kampagnetræf på Nyborg Strand.

I år er der fuldt fokus på kommunal- og regionsvalget og træffet vil fungere som kickstart for "Den radikale skole", der er træningsprogrammet for kandidater og kampagneaktive frem mod KRV21. Programmet er under udarbejdelse, men det kommer til at foregå lørdag kl. 14-18 og søndag kl. 9-14.

Du kan allerede nu prætilmelde dig her og så vil du få mere information om deltagergebyr, program m.m. snarest.

Vi følger selvfølgelig situationen omkring coronavirus tæt, og arbejder allerede nu på alternative løsninger, så vi kan afholde efterårsmødet uanset de aktuelle smittetal i november.

 

Nyt til de podcast- og FN-glade

Internationalt Udvalg står bag et nyt podcast om FN i anledning af 75-års jubilæum. Podcastet hedder FN75aar podcast, og kigger tilbage på hvad det egentligt var man ville med FN, hvad man fik, og endelig, hvordan det fungerede i praksis. Du kan læse mere på deres facebookside her

Ligeledes har menneskerettighedsordfører Kathrine Olldag lavet podcast om udvalgte verdensmål under navnet Fra Verdensmål til Danmarksmål. Her kigger hun igennem samtaler med ildsjæle og eksperter på udvalgte verdensmål, og på hvordan det går med at omsætte dem til handling.

Endelig står ligestillingsordfører Samira Nawa fortsat bag podcastet Det Batter sammen med Ellie Jokar, der handler om køn og ligestilling, kvinder og magt. Debatterne spænder bredt, og byder også på relevante gæster og tager fat i aktuelle debatter på køn.

Alle tre podcasts kan findes på bl.a. Spotify, iTunes og i Apples podcast app.

 

Soma blev hængt ud af Martin Henriksen og DF

Soma Mayel har knoklet sig gennem jurastudiet og har fået arbejde i Udlændingestyrelsen. En kæmpe succes. Men ikke i Martin Henriksens øjne. DF-politikeren valgte i sommer at hænge hende ud, fordi han ikke mener, hun kan passe sit arbejde - alene fordi hun har dobbelt statsborgerskab.

Se videoen her

 

Rachid: Sorte huller i den danske integration

I videoen snakker Rachid, der er vokset op i et almen boligområde om, at integrationsdebatten et sort hul og henviser til alle de politikere, der hellere vil tale om problemerne op end bringe dem ned på jorden. Og løse dem.

Se videoen her

 

Generalforsamling i Støtteforeningen Fremsyn

Støtteforeningen Fremsyn må I år holde generalforsamling på en anden måde end på det radikale landsmøde. Det bliver en digital generalforsamling søndag d. 11. oktober, kl. 11.00. Er du medlem af støtteforeningen og ønsker at deltage, så skriv til formanden Charlotte Fischer på fischerduffus@gmail.com.