Med Grønt Generationsråd
genstarter vi den demokratiske samtale

Hvordan genskaber vi tilliden til politik? Det spørgsmål forsøger mange demokratier i disse år at finde svar på. For tiltroen til politikere har længe været faldende, og flere har mistet troen på, at demokratiet kan løse de udfordringer, vi står overfor. Det gælder ikke mindst klimakrisen. Det er grunden til, at man i flere lande er begyndt at afprøve nye måder, der kan genstarte den demokratiske samtale og udvikle løsninger, der er forankret hos borgerne.

Af Maja Rimer

En af de måder er at inddrage borgerne mere direkte i den politiske proces. Det kan man gøre gennem et repræsentativt udvalgt borgerting eller borgersamling. Radikale Venstre gør det gennem et Grønt Generationsråd, hvor tanken er den samme: at bringe borgere og politik tættere sammen.

Flere end 300 har meldt sig, hvoraf 24 er blevet udtrukket, så de repræsenterer os danskere på kryds og tværs. De næste måneder skal folkene bag demokratihuset WE DO DEMOCRACY drive processen med Grønt Generationsråd. De arbejder for, at flere stemmer bliver bragt i spil, når vi skal finde løsninger på de problemer, vi som samfund står over for. Nu skal de hjælpe os med at samle danskerne til en samtale om klimaet.

Men hvorfor er der brug for initiativer som dette?

Det giver Zakia Elvang, der er er partner og strategisk rådgiver i WE DO DEMOCRACY her sine bud på. Hun er ekspert i demokratisk innovation og leder en lang række borgersamlinger landet over. Du kan læse mere om disse innovatører her (https://www.wedodemocracy.dk/)

 

I beskriver jer som demokratiets professionelle partner, der arbejder med at styrke demokratiet og mindske afstand mellem system og borger. Hvorfor er der brug for, at vi gør det?

Jeg oplever, at distancen mellem system og borger er voksende. En af årsagerne er en mistillid til det politiske system: Følelsen af, at nogle vil snyde mig - af at nogle træffer beslutninger for mig i stedet for med mig. Mistilliden vokser med den afstand, der i dag er mellem borger og beslutningstager. For hvis ikke man kan kigge ind i de politiske processer, ikke kender nogen eller ikke har adgang til det rum, hvori beslutningerne træffes, så vokser der alle mulige forestillinger om, hvad det er der foregår i et system. Derfor er distance med til at øge mistilliden.

Omvendt har vi meget lettere ved at forstå og forholde os til det, der er tæt på. Man kan jo overføre det til dem, der ikke kan lide indvandrere men godt kan lide naboen fra Afghanistan. Derfor er der brug for, at vi i højere grad inviterer borgerne med ind i rummet – som vi gør her med Grønt Generationsråd.

En anden del af udfordringen handler om at udvikle medejerskab for det samfund, vi er en del af. Den her forestilling om, at nu er den ligesom ordnet ved valghandlingen, og jeg betaler jo også skat holder ikke. Den tilgang gør, at man fralægger sig et ansvar. Så en del af problemet beror også på forestillingen om, at demokrati er noget andre ordner. Et stærkt demokrati er summen af os alle sammen.

Sidst er der det åbenlyse problem, at vi som samfund mister det enorme innovationspotentiale, der ligger i aktiveringen af borgernes kollektive intelligens, hvis det alene er politikernes ansvar at finde løsninger på de store udfordringer, vi står overfor. Derfor er vi er optaget af demokrati-innovation, der forløser dét potentielle.

Sammen med jer er vi jo ved at starte et Grønt Generationsråd, hvor vi inviterer en gruppe af danskere ind til at være med til at forme fremtidens klimapolitik. Hvad har dine overvejelser været for, at I ville være med til det?

Mange dele af vores demokrati er 200 år gamle - før politiske partier og før internettet. Derfor giver det også mening at udvikle det. Demokrati behøver jo ikke være en statisk størrelse. Specifikt har vi arbejdet meget med borgersamlinger, og vi synes, at det format knækker nogle koder i forhold til de demokratiske udfordringer, vi har i dag.

Den ene meget væsentlige kode handler om repræsentation. Vi ser, at når der bliver inviteret til almindelige borgermøder ude i kommunerne, er dem, der deltager næsten altid de gråhårede damer lidt ældre end mig. Eller dem, der er meget vrede. På den måde mangler vi den brede deltagelse fra børnefamilien, karrieredamen og fra den etniske fyr. Uden dem får vi et skævvredet billede af, hvem vi er som befolkning. Derfor er der brug for formater, der rent faktisk spejler os som danskere sådan, at vi får den kollektive intelligens i spil.

Hvilke muligheder er der ved, at vi som parti nedsætter et Grønt Generationsråd, tænker du?

At et politisk parti eksperimenterer med det her felt, er en nyskabelse, jeg ikke har set andre steder. Det er et nybrud, vi kun kan lære af. Jeg er ikke i tvivl om, at skal man udvikle sig som parti, skal man opsøge nye måder, hvor man kan skabe samtaler og interaktion med borgerne på. Hvem ved, måske kommer det her til at danne som eksempel på en ny måde at lave politik på i andre partier, systemer og lande. Vores demokrati er et sammensurium af mange dele – hvoraf nogle er skabt, før vi havde partier, før kvinder kunne stemme og før, vi fik internet. Derfor er det i mine øjne også temmelig oplagt, at det skal genopfindes, udvikles og revitaliseres konstant. Og det at sætte partiernes arbejdsform og konstruktion er ingen undtagelse. Faldet i partiernes medlemstal har svækket linket borgernes perspektiver. Spørgsmålet vi stiller os selv er, hvordan vi reintroducerer borgernes stemme i politikudvikling? Deliberative processer er et bud på det spørgsmål – men det myldrer med en masse andre ekstremt interessante eksperimenter internationalt.

Konkret i forhold til generationsrådet, er det vanvittig interessant at sætte generationer sammen. Vi ved, at den forskel, der er i mellem ældre og yngre er væsentlig i forhold til klimaet. Vi skal samle den kløft, der er i mellem det liv, der er levet, og det liv, der skal leves. Vi skal have de her aktører ind i samme rum for at tale om fortid og fremtid. Hvis ikke vi gør det, tror jeg, modsætningerne vil vokse. Vreden vil vokse. Derfor har vi brug for at samles på tværs af generationer om det her.

 

Hvad er Grønt Generationsråd?

Grønt Generationsråd er nedsat af Radikale Venstre og har de seneste uger fået over 300 tilmeldinger. Rådet er skabt ud fra et deliberativt demokratiformat – et format, der har bragt fornyet demokratisk optimisme i en lang række lande. Kort sagt bygger metoden på en faciliteret proces, hvor et repræsentativt udsnit af borgere inviteres til at bidrage aktivt til at belyse en konkret udfordring gennem et styret udviklingsforløb.

Grønt Generationsråd vil bestå af 24 deltagere, heraf nogle yngre og nogle ældre - sådan at rådet spænder over flere generationer. Borgerne er udtrukket ved lodtrækning på baggrund af relevante parametre (køn, alder, uddannelse, parti). Borgersamlingen får viden fra eksperter og hører interessenter, og det er en faciliteret proces, hvor borgerne arbejder med værdier, temaer og mulige løsninger og ender med at skrive en række anbefalinger til Radikale Venstre. Radikale Venstre forpligter sig til at modtage borgerpanelets anbefalinger og diskutere dem men ikke på at implementere dem.

Konkret ønsker vi Generationsrådets hjælp til: At forestille os, hvordan vi kan skabe en ambitiøs grøn omstilling, der reducerer Danmarks Co2-udledning med 70 pct. i 2030 og samtidig samler danskerne på tværs af generationer”.

Inspirationen til det kommer fra en række demokratiske eksperimenter rundt om i Europa fra det franske klimaborgerting til byfornyelse i Albertslund. Målet er at gentænke demokratiet, så samtalen ikke kun sker hvert fjerde år. Håbet er at samle folk på tværs og tage kampen op mod politisk tillidskrise og polarisering. Og i dette tilfælde finde fælles løsninger på klimakrisen.

Du kan læse mere om selve rådet og dets arbejde her mere om selve rådet og dets arbejde her.

Hvad sker der, når man lader borgerne træde direkte ind i demokratiet?

Når vi samler folk på denne her måde, sker der meget hurtigt et skift fra jeg til vi. Jeg tror, det er helt alment menneskeligt. For et er at læse og høre om andres perspektiver noget andet er at sidde over for et menneske, jeg ellers aldrig ville tale med. Det er den eneste vej at gå, hvis man vil opløse modsætninger.

Et godt eksempel på det er fra en borgersamling i Albertslund. Her havde vi samlet en gruppe, der skulle arbejde med at skabe mere tryghed i kommunen. Gruppen bestod af en lidt ældre generation, der var utrygge ved en gruppe drenge med anden etnisk baggrund der hang ud på et offentligt område og en gruppe borgere der synes, det hele var noget racistisk pladder overhovedet at tale om etnicitet.

På den måde var 20 års værdipolitiske konflikt i samme rum, om samme bord, med den samme opgave. Og dét jeg oplevede var, at deltagere fik talt sig bagom det oplagte, ned i værdierne og sammen kom frem til nogle tiltag og kompromiser, som alle kunne se sig selv i. Det var et stort øjeblik for mig at være vidne til. 

Vil du give nogle konkrete eksempler på, at en eller flere borgersamlinger har været med til at flytte noget?

Det klassiske eksempel er det irske borgerting, som handlede om abortlovgivning. I Irland er der en dyb religiøs splittelse, som i mange år havde forhindret parlamentet i at få vedtaget en mere progressiv abortlovgivning. Dybest set, fordi politikerne ikke rigtig turde gå til spørgsmålet. Derfor lavede de det her borgerting, som enstemmigt nåede frem til en anbefaling om at ja tak til en mere progressiv abortlovgivning. På basis af det blev loven lavet om. Det er et banebrydende eksempel på, at de her samlinger rykker noget.

Hvis du vil vide mere om, hvordan Irland gennem en borgersamling fik løsnet op for årtiers stilstand kan du læse den glimrende artikel fra Zetland om det her.

Og så er der jo også et klimaborgerting i Frankrig og i Polen. Og i Skotland er tæt på alle kommuner i gang med at lave borgersamlinger om klima. Det her er en stærk tendens i hele Europa, og i virkeligheden er Danmark bagud. I mine øjne er der et stykke vej for, at man virkelig tager demokratiet og dets udfordringer alvorligt herhjemme.

Vi lever jo et repræsentativt demokrati bryder denne metode ikke med det?

Demokratiet bor ikke i én handling.

Det er ikke sådan, at når man har stemt, så er det ligesom ordnet. Demokratiet handler om det fællesskab, vi er. Uanset om fællesskabet er en andelsforening, en by eller et land, så er det her, vi bliver klogere sammen, forholder os til udfordringerne og finder løsningerne. Tanken om, at fordi der er demokrati et sted, så kan der ikke være demokrati et andet – den holder ikke. Demokrati er ikke et nulsumsspil.

I de kommuner hvor vi arbejder med det her, oplever vi, at kommunalpolitikerne kun føler sig styrket af det. De er enormt glade for, at der lige pludselig er en gruppe af borgere, man kan tale med. Normalt oplever de måske kun dem, der råber på Facebook eller meget bestemte segmenter til åbne borgermøder, men gennem borgersamlingerne får vi langt flere med og nogle helt andre i tale. Vi oplever, at de her borgersamlinger er med til at styrke tilliden til demokratiet og på den lange bane, kan det også styrke troen på vores politikere.