Lotte Rod: ”Vi har brug for at tale med hinanden om, hvad meningen med skolen er”

Syv år efter folkeskolereformen blev indført, er folkeskolen ikke blevet forbedret. De gode intentioner er blevet udvisket fra tavlen. For hver sjette elev, der går ud af folkeskolen, kan hverken læse, skrive og regne. I dette interview fortæller Lotte Rod, hvordan vi relancerer folkeskolen. Men uden det sker overilet og oppefra.

Af Emma Askov

Folkeskolereformen blev indført i 2014 under stor protest fra folkeskolelærere og forældre.  Reformens intention var at få mere motion og variation ind i hverdagen hos børn, og at lærere skulle erstatte det fleksible hjemmearbejde med et fast antal timer på et kontor. Desværre har folkeskolereformen resulteret masseflugt af lærere, lange skoledage for eleverne og nedadgående tendens i trivslen og fagligheden hos elever og lærere.

Lotte Rod har sammen med Marianne Jelved undersøgt – gennem samtaler med alt fra lærer til forskere – hvordan folkeskolen kan blive løftet.

Hvordan står det til med folkeskolen i dag?

”Der er for mange regler trukket ned over folkeskolen, som gør det for svært at lave den skole, vi gerne vil have. Såsom firkantede regler for hvor lang skoledagen skal være, og læringsmål for fagene. Det giver for lidt rum til, at lærerne er kreative og laver undervisning, som er præget af oplevelse, fordybelse og virkelyst”, forklarer Lotte Rod og uddyber elevernes situation i folkeskolen.

”Det største problem for eleverne er, når skolen ikke rummer alle. For elever er meget forskellige. Det er vigtigt, at elever møder en skole, hvor de kan lære på mange forskellige måder. Ellers taber vi for mange. Vi kan se, at jo ældre elever bliver, jo færre elever er glade for at gå i skole”

De Radikale var som en del af den daværende S-R-SF-regering i juni 2013 selv med til at lave folkeskolereformen, som trådte i kraft året efter.

Så hvorfor vil Radikale Venstre ændre det, de i sidste ende var med til at skabe?

”Folkeskolereformens intentioner var jo gode – men det lykkedes desværre ikke”.

Vi har generelt meget viden om folkeskolen gennem målinger og test. Et tal som afspejler problemet med folkeskolen er, at hver sjette der går ud af folkeskolen kan ikke læse, skrive og regne. Det mener Lotte Rod også er foruroligende.

”Det er rigtigt højt, når man tænker på, hvor mange dage en elev er stået op om morgenen med en knude i maven, fordi han eller hun skal i en skole, hvor man endnu ikke har knækket koden”.

Lotte Rod har også et bud på, hvorfor det er sådan:

”Jeg tror, at det hænger sammen med, at lærerne har for lidt tid til at være der for den enkelte og frihed lave undervisning på en ny måde. Jeg kan godt lide idéen om læringsglemsel. Hvor mennesker bliver så optaget af noget, at de glemmer, at de er ved at lære noget. Og for at opnå det, skal vi gøre op med læringsmål og tidspres hos lærerne”

Så folkeskolen er i forfald.

Men hvad ønsker Radikale Venstre for fremtidens skole?

”Marianne Jelved har sagt det så fint: Når eleverne har lyst til at fløjt når de går til skole og også fløjter når de går hjem igen”, siger Lotte Rod med et opløftende smil. Hun forklarer, hvordan hun sammen med Marianne Jelved har arbejdet på at finde løsninger i samarbejde med andre.

”Det seneste halve år har Marianne og jeg holdt samtaler om folkeskolen, fordi vi mangler det sted hvor vi taler sammen igen, elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere, forvaltning, forskere. Vi har brug for at tale med hinanden om, hvad meningen med skolen er” siger Lotte Rod, og forklarer hvor idéen til samtaler kommer fra.

”Marianne og jeg startede jo det her med inspiration fra vejledningen ”Den blå betænkning”, som blev lavet i starten af 60’erne. Fordi så mange var en del af samtalen i den blå betænkning, da den så udkom, vidste alle jo hvad de skulle. Og det håber jeg, at vi kan gøre igen”

Hvordan har samtalerne været?

”Det har overrasket mig, at til trods for hvor forskellige dem vi har snakket med er, så er vi meget enige”

Hvad har I hos Radikale Venstre så i støbeskeen?

”Nu er vi i gang med at sammenskrive alt det, vi har lært af samtalerne, til det vi kalder den grønne betænkning, som jo er inspireret af den blå betænkning. Når vi har skrevet det færdig, så er vores plan at sende det til høring, til dem der har været med. Og bagefter at starte en samtale rundt omkring på skolerne. Og ved siden af det vil vi jo lave radikal politik, som kan stå på dette fundament”

Afslutningsvis, hvad var dit yndlingsfag da du gik i folkeskolen?

”Jeg var en lidt af en nørd, så jeg elskede alle fag. Der var kun en ting jeg virkelig ikke kunne lide, og det var sløjd. Bordskånerne, jeg lavede, var pivskæve. Men det var også sundt for mig at lære, at der var ting, som jeg var dårlig til”.

Fakta om folkeskolen

Hver sjette, der går ud af folkeskolen, kan ikke læse, skrive og regne.

Hver femte unge ml. 18-25 står uden job eller uddannelse.

Hver femte ung begår selvskade, med en overvægt for piger, hvor det er hver fjerde.

Fra 2008-20018 er antallet af børn og unge med angst- eller depressionsdiagnoser tredoblet.

Corona har fået endnu flere børn og unge til at tage kontakt til psykolog eller psykiater.

69 pct. af nyuddannede lærere arbejder i folkeskolen.

Af de 2500 lærerstuderende, som startede i august 2020, bliver kun 1200 lærere.

Læreruddannelsen er den professionsuddannelse med det højeste frafald.

Der er 19 pct. færre lærere i dag end for ti år siden.