Ligestillingskampen er radikalt DNA. Få det historiske indblik her

I 2020 opstod der en fornyet debat om ligestilling og køn. Kampen for lige rettigheder og muligheder er dog en gammel, velkendt kamp for Radikale Venstre. Professor og medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, Peter Lauritsen, fortæller her om partiets historiske kamp for ligestilling og trækker perspektiver til nutidens diskussioner.

Af Kristian Brandrup

Den radikale ligestillingskamp går langt tilbage. Ja, faktisk går den længere tilbage end partiet selv, som stiftes i 1905. Det fortæller Peter Lauritsen: 

”Viggo Hørup dør i 1902. Men han var på mange måder en stor bidragyder til det radikale tankegods. Hos ham finder vi et meget tydeligt ligestillingsperspektiv. Først og fremmest i hans demokratiopfattelse. For Hørup var demokratiet ’ikke for godt til nogen’. Alle borgere skulle være med. Derfor havde han også et tydeligt blik for kvinders rettigheder, som jo på det tidspunkt ikke havde stemmeret. Det ville han gerne lave om”.

Både rettigheder og kultur

Viggo Hørups syn på ligestilling og kvinders rettigheder blev et fundament for Radikale Venstre ved stiftelsen i 1905. Her blev kampen for kvinders stemmeret gjort til en mærkesag. 10 år senere lykkedes det at indføre i praksis:

”Det er klart, at det var en kæmpe sejr, at kvinder nu kunne deltage på lige fod med mænd i valgene. Men kampen var slet ikke slut med det. For én ting er at ændre nogle formelle rettigheder. En anden ting er at få kulturen til at flytte med”, fortæller Peter Lauritsen.

Samtidig var det et meget lille antal kvinder, der kom i Folketinget i årene, efter kvinderne havde fået stemmeret. Men én af dem, som det lykkedes at blive valgt, var Radikale Venstres Elna Munch:

”Elna Munch er helt central. Hun var med til at organisere og mobilisere kvinderne over hele landet. Og så var hun den første kvinde på Folketingets talerstol. Hun måtte stå model til meget, og blev af pressen og de politiske modstandere angrebet for sit syn på ligestilling”, forklarer Peter Lauritsen og fortsætter:

”Men hun insisterede på sin ret til at være politiker. Og hvad der var endnu mere provokerende: Hun insisterede på ikke at være en kvindelig politiker og på ikke at kæmpe for specifikke kvindesager. Hun ville kæmpe en generel kamp for, at alle borgere skulle behandles ligeværdigt og have lige rettigheder”.

Peter Lauritsen fortæller også, at Elna Munch i 1918 sagde de berømte ord fra Folketingets talerstol: ”På forhånd er der ingen grund til at tro, at kvinder giver lettere op end mænd”. Ord, der på dette tidspunkt skurrede i ørerne hos mange politiske modstandere.  

På den måde er både Viggo Hørup og Elna Munch centrale personligheder i den radikale kamp for ligestilling:

”Man kan sige, at Hørup kæmper en meget principiel kamp gennem sin demokratiopfattelse om, at demokratiet skal kunne rumme alle, mens Elna Munch kæmper en mere konkret kamp i praksis for at få lov til at være med i demokratiet på lige fod med mændene”.

 

Kampene fortsætter i dag

Peter Lauritsen fortæller, at der siden Viggo Hørups og Elna Munchs ligestillingskampe har været mange radikale frontkæmpere. Han fremhæver blandt andet Else-Merete Ross, der i høj grad kæmpede for minoriteters – særligt homoseksuelles – rettigheder, og Lone Dybkjær, som blandt andet kæmpede for mere fædrebarsel.

Han understreger dog, at selvom der historisk er blevet kæmpet mange vigtige kampe, så er der stadig meget at gøre i dag:

”Desværre har vi lullet os selv lidt i søvn i Danmark, når det kommer til ligestilling. Grundfortællingen er, at Danmark er meget ligestillet, og at ligestillingskampen var noget, vi kæmpede engang, og som skulle være overstået nu. Det er en misforstået opfattelse. For ja, vi har fået meget af den formelle lovgivning på plads, men der er stadig noget kulturelt, der er skævt. Det så vi blandt andet i debatten om sexisme, hvor der var flere hundrede kvinder, der stod frem og fortalte om deres oplevelser. Det bør absolut rokke ved vores forestilling om, at vi har fuld ligestilling”.

 

 

Vigtige ligestillingssejrer gennem historien

Vigtige ligestillingssejrer gennem historien

Samtidig nævner Peter Lauritsen, at kampen for ligestilling er en meget bred kamp med mange forskellige dimensioner:

”Derfor er den radikale kamp i dag for eksempel også en kamp for LGBTQ+personer og andre minoriteter i samfundet. Grundtanken er, at uanset, hvem man er, er man ligeværdig. Derfor skal vi bekæmpe den ulighed, der finder sted mellem køn, seksualiteter og mennesker generelt. Det ligger dybt i Radikale Venstre, og det er forankret i vores demokrati- og menneskesyn”.

Peter Lauritsen nævner også et andet perspektiv på ligestilling, som han mener er vigtigt. Nemlig hvordan vi producerer ny viden og teknologi:

”Jeg synes, det er interessant også at inddrage et kønsperspektiv i den måde, vi producerer og indsamler viden på som samfund. Her er vi nødt til at spørge: Hvem vinder og taber på den måde, vi gør det på? Øger eller bekæmper den nye viden og teknologi uligheden i samfundet? Der er allerede forskere på universiteterne, der har et kønsperspektiv på viden og ny teknologi, og det er et vigtigt skridt. Vi må erkende, at ingen områder kan sige sig fri for at undersøge, om der kan gøres mere for ligestillingen. Det gælder også i teknologi-, videns- og forskningsverdenen. Det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på”.   

Peter Lauritsen slutter af med at understrege, at vi langt fra har skrevet det sidste kapitel i den radikale historie om ligestilling:

”Man kan sige, at Radikale Venstre lige siden Viggo Hørup og Elna Munch altid er gået forrest i ligestillingskampen. Radikale Venstre ønsker fuld og reel ligestilling mellem kønnene og i samfundet generelt. Ligestilling bør gælde for alle borgere og i alle dele af samfundet. Og det vil vi fortsat skulle kæmpe for på mange områder. Det er en del af partiets DNA”.

 

Se Sofie Carsten Nielsen i denne video fortælle om Elna Munch.