Lad os tale om fremtidens Europa

Af Benedikte Alberg Kloth

Udfordringerne står i kø

Ideen bag konferencen kommer fra Emmanuel Macron og blev luftet for første gang i marts 2019 i et åbent brev til europæerne udgivet i 28 europæiske aviser. Tankerne om et behov for en fundamental institutionel reform af EU er ikke nye. Finanskrisen i 2008 udstillede svaghederne i den monetære union, den økonomiske forskel mellem nord og syd vokser sig stadigt større, og senest har EU's sammenhold været under pres på grund af corona-krisen. Forhandlingerne om EU's budget for 2021-2027 røg i forlænget spilletid gang på gang, fordi landene ikke kunne enes om prioriteringen mellem landbrugsstøtte, regional omfordeling, klimainvesteringer og styrkelse af EU's ydre grænser.

Efter Brexit foreslog Europa-Parlamentet allerede i 2017 at lave reformer af systemet og for eksempel udfase brugen af enstemmighed som beslutningsform i ministerrådet og i stedet lade ministerrådet tage beslutninger ved kvalificeret flertal. Dette forslag blev dog fejet af bordet af de nationale parlamenter.

Det bureaukratiske sneglehus

På grund af pandemien fik det portugisiske formandskab lov til at skyde konferencen i gang efter et års udskydelse af hele projektet. Allerede da konferencen blev udskudt i 2020 var Europa-Parlamentets præsident Sassoli ikke sen til at opfordre til at lade konferencen komme i gang så hurtigt som muligt, mens nogle NGO’er anklagede Ministerrådet for at bruge pandemien som en undskyldning til at sidde på deres hænder.

Indbygget i kritikken ligger en sandhed om EU-institutionernes forhold til projektet: Parlamentet er entusiastiske, Kommissionen er facilitator, mens de nationale regeringer repræsenteret direkte i Ministerrådet ser afventede til med slet skjult skepsis om projektet. 

Konferencens formål om at reformere EU-systemets strukturer har på mange måde vist sig nyttigt allerede ved dens blotte eksistens. Det har ikke skortet på interne diskussioner og magtkampe om, hvem der skal stå i spidsen for konference. Parlamentet ønskede den tidligere belgiske premierminister og Europa-Parlamentariker Guy Verhofstadt som formand for konferencen, men han blev vraget af Ministerrådet som anså ham for føderalistisk.

I efteråret 2020 kom Helle Thorning-Schmidts navn på banen som formand for konferencen, angiveligt støttet af både Tyskland og Frankrig. Men heller ikke her fandt man enighed i EU. For at finde et kompromis har konferencen derfor tre formænd: Guy Verhofstadt, den portugisiske europaminister Ana Paula Zacarias og vice-præsident for Kommissionen Dubravka Šuica.

Hvad er Conference on the Future of Europe?

Bag det højtflyvende navn gemmer sig en ambition om at initiere en ”græsrødssamtale”, der skal genetablere forbindelsen mellem EU og unionens borgere. Konferencen skal skabe mulighed for at reflektere over, hvor Europa skal bevæge sig hen og hvordan unionen institutionelt er skruet sammen. Ved annonceringen blev konferencen udråbt til at være det største borgermøde nogensinde organiseret – planer som dog indtil videre ikke er blevet udmøntet i konkrete begivenheder. Inddragelse af unge er prioriteret og i oktober planlægges et stort europæisk ungdomsevent af Europa-Parlamentet.

Konferencen skal være en blanding af fysiske og digitale møder. Tilfældigt udvalgte europæere skal samtale i europæiske og nationale borgerpaneler, hvor de skal komme med ideer til Europas fremtid. Den digitale platform bliver bindeled for alle forslag og initiativer, hvor borgere kan komme med egne forslag og viser deres støtte til andre forslag. Borgere og NGO’er kan skabe deres egne events som bidrag til konferencen. Endelig samles et stort ’Conference Plenary’ bestående af 433 deltagere på tværs af EU-institutionerne, borgerpanelerne og de nationale parlamenter (se faktaboks). Temaerne er inddelt i tre søjler: Demokrati, borgerinddragelse, basale rettigheder og værdier; Et socialt, bæredygtigt, kreativt og velhavende EU; og EU's rolle i verden. Konferencens konklusioner skal præsenteres i foråret 2022.

• Tematiske forsamlinger (kaldet Agoras) med 200-300 borgere fra hvert medlemsland.
  
  
• Conference Plenary med 108 repræsentanter fra Europa-Parlamentet, 54 fra Ministerrådet (to fra hvert land) og 3 fra Kommissionen, 108 fra nationale parlamenter. Forsamlingen skal være ligeligt fordelt på køn.
  
  
• 108 borgere vil diskutere de borgerforslag som samles gennem konferencens digitale platform: Denne forsamling vil bestå af 80 repræsentanter fra the European Citizens’ Panels, heraf skal mindst 1/3 være unge under 25, og 27 fra nationale Citizens’ Panels eller konferencer (et fra hvert medlemsland), samt præsidenten for European Youth Forum, paraplyorganisation for europæiske ungdomsorganisationer.
  
  
• 18 repræsentanter fra Committee of the Regions og European Economic and Social Committee og 8 repræsentanter fra sociale initiativer og civilsamfundsorganisationer.
  
  
• Når der skal diskuteres EU’s rolle i verden, vil EU's High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy også deltage.

• Klimaforandringer og miljø
• Sundhed
• En stærkere økonomi
• Social retfærdighed og jobs
• EU i verden
• Værdier og rettigheder, retsstatsprincipper og sikkerhed
• Digital transformation
• Europæisk demokrati
• Migration
• Uddannelse, kultur, ungdom og sport

Gå til platformen her

I tråd med Konferencen har formandskabet for Dialogforum for Europapolitik arrangeret seks debatmøder, kaldet samtaledage, for Radikales medlemmer i løbet af april-juni. Formand for Dialogforum for Europapolitik, Alexander Bjørn Jensen fortæller:

”Vi har været igennem fem ud af i alt seks samtaledage, om alt fra lønvilkår i Europa til hvordan vi bekæmper globale kriser, og det er lykkedes at få både nytænkende, konkrete og radikale idéer til partiets politik. Det har været en bred samling af meget forskellige partimedlemmer, hvoraf nogen har været fagnørder, mens andre bare har været lidt interesseret i EU-stof, og netop det har vist sig at være den perfekte cocktail til at få skabt nogle interessante debatter. Fremadrettet skal outputtet for hele forløbet sammenskrives, så vi har en liste over konkret politik, vi ønsker for fremtidens Europa. Idéen er også, at vi kan bruge resultatet til fremtidige debatter og arrangementer i partiet – konferencen for fremtidens Europa er sat til at slutte i 2022, så vi har masser af tid til, at udvikle den socialliberale EU-politik”.

Den sidste samtaledag afholdes den 6. juni med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik som fokusområde. Se mere her.