Kristian Hegaard: ”Børn skal lege, ikke vokse op i fangelejre”

Danske børn sidder i fangelejre i Syrien. Det arbejder Kristian Hegaard hver dag for at ændre på. For han er ikke tvivl: Børnene har lige nu ikke en lys fremtid foran sig, og det har vi i Danmark en pligt til at rette op på.

Af Emma Askov

I slutningen af marts blev der nedsat en taskforce af regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Taskforcens formål er at undersøge, om det er muligt at få børnene i Syrien hjem uden deres forældre.

Det her er opvarmningen, indtil taskforcen kommer med deres svar senest den 15. maj. Den radikale udlændingeordfører Kristian Hegaard mener, at sagen med børnene i Syrien er meget alvorlig.  

 

Hvad er situationen lige nu for børnene i Syrien?

”Den er alt andet end meningsfuld. Det er, fordi de er opvokset i lejre, hvor forholdende er så dårlige, at det er svært at forestille sig en fremtid. Det fører til, som et eksempel, at en 4-årig pige får PTSD. Det er jo ikke normalt. Det er jo, fordi der er så kummerlige forhold”, siger han og tilføjer:

”Vi har de seneste uger og måneder set, at forholdende og den humanitære situation i lejrene forværres. Vi har oplevet brande, manglende madforsyninger og ringe sikkerhedsforhold, hvoraf sidstnævnte resulterer i, at nogle af børnene bliver kidnappet. Det giver ikke mening – derfor skal vi tage dem hjem.”

Status er, at der er 19 børn og 6 mødre i fangelejre kontrolleret af de kurdiske styrker. Den største lejr hedder Al-hol, og her bor over 55.000 mennesker, hvoraf størstedelen af dem er kvinder og børn. Al-hol-lejren er kendt for at være den hårdeste fangelejr i Syrien, hvor Islamisk Stat stadig kontrollerer i skyggerne. Mord, brænde og kidnapninger er del af hverdagen i Al-Hol. Her lever 9 danske børn og 2 mødre.

I den lidt mindre fangelejr Al-Roj bor de resterende 10 børn og 4 mødre. Her er forholdene lidt bedre, og Islamisk Stats kontrol er langt mindre. Kvinder går ofte uden tørklæde, hvilket også sker på grund af et forbud mod at dække ansigtet til i lejren.

Tidslinje

2011: Borgerkrigen i Syrien starter

2014-2015: De 6 mødre drager til Syrien

September 2018: Myndighedsgruppen vedrørende fremmedkrigere oprettes

Juni 2019: Evakuering af en 13-årig hårdt såret dreng

7. september 2019: Nick Hækkerup og Jeppe Kofod slår fast til samråd, at de ikke vil hente børnene hjem

18. november 2019: 11 måneder gammelt forældreløst spædbarn bliver hentet hjem

September 2020: PET advarer om, at Islamisk Stat smugler børn ud af flygtningelejre for at oplære dem i terror

December 2020: 4-årig pige bliver diagnosticeret med PTSD

30. marts 2021: Taskforce bliver nedsat

22. april 2021: Regeringen tilbyder at hente 4-årig pige med PTSD hjem til Danmark

15. maj 2021: Deadline for taskforce

Hvad har du og Radikale Venstre gjort for at få de danske børn i Syrien hjem?

”Jeg vil hellere sige det sådan: Der er ikke noget, vi ikke har prøvet at gøre. Det ligger meget højt på vores dagsorden. Og det er jo meget tydeligt, at det er nogle af de danske børn, der har det sværest. Og hvis de ikke kan sætte deres lid til deres politikere, hvem kan de så sætte deres lid til”, spørger Kristian Hegaard.

Det er faktisk muligt at hente børnene hjem fra de syriske fangelejre. Det er nemlig blevet gjort to gange før. I 2019 blev en 13-årig hårdt skadet dreng og et forældreløst barn hentet tilbage til Danmark:

”Det er jo ikke til at bære, at vi skal vente på, at nogle af børnene kommer til skade eller deres forældre dør, før de kommer hjem. Derfor presser vi på internt og eksternt, og alle de steder det kan lade sig gøre. Det er meget tydeligt, at det ikke kun er for børnenes bedste at få dem hjem, men det er også for Danmarks bedste”, siger Kristian Hegaard og påpeger, hvorfor det er bedre for Danmarks sikkerhed at hente 19 børn hjem:

”Det er en sikkerhedstrussel for Danmark, når børn bliver kidnappet og kommer i kløerne på Islamisk Stat og trænes til at blive terrorister. Så er det jo bedre at få dem hjem nu, end efter de er blevet radikaliseret yderligere og dermed kan gøre endnu mere skade på Danmark.”

De danske børn, som stadig sidder i syriske fangelejre, er mellem 1 og 14 år. De 9 ældste er født i Danmark, og de 10 yngste er født i konfliktzoner. Heriblandt er der en 4-årig pige med PTSD, som regeringen for nyligt har tilbudt at hente hjem uden sin mor og storebror. Hun blev diagnosticeret tilbage i december 2020.

Hvad tænker du om børnenes fremtid, hvis de forsat bliver i lejrene?

”Man kan jo kun få det dårligt i maven, når man hører om brænde, om folk der bliver kidnappet, om ringe madforsyninger. Det er naturligvis ikke forhold danske børn skal vokse op under. Børn skal lege, de skal ikke vokse op i en lejr.”

Hvis du bestemte, hvad ville du så gøre med børnene i Syrien?

”Hvis Radikale Venstre bestemte, så ville børnene ikke komme hjem i dag, men i går. Mødrenes sag skal bero på en individuel vurdering. Jeg tror, at det i det fleste tilfælde vil ende med, at mødrene skal med hjem.”

Alle mødrene vil gerne hjem til Danmark med deres børn. Nogle mødre, som moderen til den 4-årige pige med PTSD, har prøvet at flygte fra Syrien flere gange.

Hvad er en hurtigarbejdende taskforce?

”Det, der er afgørende ved den her taskforce, er, at vi ikke længere taler om, hvorvidt børnene skal hjem, men hvordan børnene skal hjem. Og det synes jeg er helt afgørende. Det er afsættet for, at Radikale Venstre går ind i dette. Det har ikke ændret vores politik, fordi vi vil stadig have børnene hjem hurtigst muligt. Det har været et redskab til at binde regeringen op på nogle ting, der gør, at vi kommer et skridt tættere på, hvordan vi får børnene hjem.”

Snart kommer den hurtigarbejdende taskforce med svar på, om børnene kan evakueres uden deres mødre. Det kræver forberedelse, hvilket Kristian Hegaard allerede er i gang med.

Hvad forbereder I jer på nu?

”Vores udgangspunkt er jo, at de danske børn skal hjem. Alt, hvad der kommer til at blive opstillet af begrænsninger såsom indhentelse af samtykke fra en mor, så moren og barnet kan blive adskilt, vil vi selvfølgelig udfordre, så vi i Danmark lever op til vores retslige forpligtigelser.”