Martin Lidegaard: I 2021 skal vi kæmpe for demokratiet, for Europa og for klimaet

Af Meike Sørensen

Året 2020 er ikke gået stille for sig. En verdensomspændende pandemi og et amerikansk præsidentvalg har forandret verden, som vi kender den. Rundt om i verden ser vi, at folk i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved demokratiet, og USA er ikke længere alene om at sætte retningen. Så hvad kan vi forvente af 2021?

Set fra et dansk perspektiv, er der særligt fire ting, som vi skal være opmærksomme på i 2021, mener Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Som det første peger han på USA’s udvikling under den nyvalgte præsident Joe Biden.

 

USA er ikke længere verdens politibetjent

”Det bliver et skelsættende år for den internationale verdensorden, ” fortæller Martin Lidegaard og forsætter: ”Tiden hvor vi havde USA som eneste stormagt i verden, er forbi. Den multipolare verdensorden, har været en realitet i lang tid efterhånden. Store lande som Kina, Rusland, Indien, Brasilien, Saudi-Arabien og Iran er begyndt at sætte sig igennem. Så det er begyndt at knage i fugerne på den gamle måde at tænke politik på,” siger han og tilføjer:

”USA er stadig verdens suverænt største militærmagt. Men amerikanerne har i noget tid måtte erkende, at de hverken kan eller vil spille rollen som politibetjent i verden længere, mener Lidegaard.  ”Verden er blevet for stor og det har for store menneskelige og økonomiske omkostninger for dem. Desuden er USA for første gang blevet uafhængig af olie og gas, så deres geopolitiske interesser i Mellemøsten er væk. ”

Spørgsmålet om Europa

En ny og mindre uforudsigelig præsident er kommet til magten i Amerika. Men selvom forskellene på Trump og Biden er store, forventer mange eksperter, at Biden kommer til at forsætte Trumps hårde linje overfor Kina. Europas rolle i konflikten mellem de to stormagter, er den anden ting, som Martin Lidegaard mener, at vi skal holde øje med i 2021.

”Jeg tror, det bliver spændende at følge Europas udvikling i året der kommer – og særligt i forhold til konflikten mellem Kina og USA. Spørgsmålene er: ender Europa med at komme til at bygge bro, så vi undgår en helt opdelt verdensøkonomi? Vil Europa begynde at opruste og tage større ansvar for sig selv udenrigspolitisk og militært? Eller ser vi snarere ind i et Europa, der bliver mere polariseret og begynder at gå væk fra den verdensorden, som de store institutioner har bygget på? Det tror jeg bliver rigtig spændende at følge i 2021.”

Demokratiet er udfordret

Den tredje ting handler om, at uanset hvor man ser hen i verden, så møder demokratiet modstand. Det gælder ikke mindst USA: 

”2020 har også været et turbulent år for demokratiet. Vi har kunne følge Donald Trump og hans trusler om ikke at ville forlade Det Hvide Hus, befolkningens kamp mod præsidenten i Hviderusland, Erdogans rasen mod Frankrig, sammenstød mellem Kina og Hong Kong – for blot at nævne nogen."

Ifølge Martin Lidegaard er det tegn på, at demokratiet og den vestlige demokratimodel er stærkt udfordret. Derfor er det den tredje ting, som vi skal holde øje med. Han uddyber:

”Antallet af stater, som der ikke har en grundlæggende demokratisk tilgang til verden vokser i antal og styrke. Vesten fremstår svagere, fordi vi indefra har kæmpe udfordringer selv.”

En af de største udfordringer er polariseringen, mener Martin Lidegaard:

”Skellet mellem land og by, mellem rig og fattig, mellem højre og venstre. Det ser vi især i USA, men også Europa er splittet,” siger han og tilføjer:  

”Jeg tror, at man bliver nødt til at sige, at de Europæiske lande, har brug for, at vi får et mere fasttømret samarbejde. Det er nødvendigt, når vi taler om populisme og polarisering, at de såkaldte ”ansvarlige partier” i Europa forstår hvilken stor opgave, som de står overfor. Det gælder i forhold til den stigende globalisering, men det gælder i særdeleshed også i forhold til den teknologiske udvikling. Her bliver de nødt til at gøre noget, for at forbygge tab af jobs rundt omkring i Europa. Det er helt afgørende. ”

Klimaet og kampen om Arktis

Den fjerde og sidste ting, som vi skal holde øje med i 2021, er Arktis. For i takt med at indlandsisen smelter, åbnes nye handelsruter i området og nye ressourcer, herunder naturgas, bliver tilgængelige. Arktis er også attraktivt i militærsammenhæng. Mange stormagter vil derfor gerne have en bid af kagen. Det Danske Rigsfællesskab har, i kraft af Grønlands beliggenhed, som et af få lande, en del at skulle sige i den sammenhæng. Selvom Danmark er et lille land, kan vi få stor magt i kampen om Arktis, mener Martin Lidegaard og tilføjer, at Arktis også kan blive en nøglespiller inden for den grønne omstilling.

”Vi kan være med til at sørge for, at den multipolære verdensorden håndteres bæredygtigt, ved at håndtere Arktis bæredygtigt. Vi kan være med til at fremme den grønne omstilling, både fordi Arktis er det sted på kloden, hvor de globale opvarmning slår tydeligst igennem og dermed behovet for handling - og fordi vi er de bedste i verden til grøn energi. Hvis vi altså kan enes i Folketinget og Rigsfællesskabet. Hvis vi omvendt ikke kan blive enige med os selv, og vi forsætter med at stå og råbe af hinanden i stedet for at stå sammen, så vil det være et forspildt år. Det er næsten ikke til at bære. ”

For når Martin Lidegaard skal sammenfatte den største opgave i det kommende år, er han ikke i tvivl: På tværs af USA, Europa, Kina og Arktis bliver opgaven at guide menneskeheden og klimaet ind på en mere bæredygtig kurs. ”Uret tikker. Det er vores generation, der skal rykke, og vi skal gøre det nu. ”