Handicap bliver en del af racismeparagraffen: ”Jeg har stadig til gode at se i hvilken debat, det er vigtigt at tilkendegive, at jeg skal skubbes ud over trapperne eller i havet”

Man bør godt kunne have en demokratisk debat uden grov forhånelse og nedværdigelse af personer med handicap, mener Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard.

Af Therese Reeh

I begyndelsen af marts fik Radikale Venstre flertal for at få tilføjet handicap i paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf. Regeringen havde i første omgang foreslået kun at tilføje handicap i paragraf 81 nr. 6, der omhandler hadforbrydelser. Det glæder retsordfører Kristian Hegaard, at der også kom flertal for at få handicap indført i paragraf 266 b.

”Historisk har der altid været en parallelitet mellem de to paragraffer. Det vil sige, at det er den samme målgruppe, der både har stået i den ene paragraf og i den anden. Og dette princip lagde regeringen i virkeligheden op til at bryde ved kun at foreslå, at handicap skulle tilføjes i paragraf 81, men ikke i paragraf 266 b.”

At regeringen i forvejen har foreslået en tilføjelse af andre begreber (kønskarakteristika, kønsidentitet og kønsudtryk) i begge paragraffer, understøtter hans undren:

”Man kunne ende ud i en situation, hvor handicap var den eneste minoritet, der kun fremgik af den ene og ikke den anden paragraf, og det, syntes jeg jo, manglede noget logisk sammenhæng.”

Paragraf 81 og 266 b, som de ser ud i dag (uden handicap er tilføjet):

Straffelovens § 81
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,

Straffelovens § 266 b
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det handler om timing

Det er ikke første gang, at forslaget om at tilføje handicap i straffeloven er oppe at vende. For et år siden blev et lignende forslag stillet, men der var tiden alligevel ikke moden til det.

”Sidste år ville regeringen jo ikke engang stemme for, at det kom ind i den almindelige paragraf for hadforbrydelser, men nu lykkedes det så at få handicap med i begge to. Jeg tror i virkeligheden, at det handler om, at momentet for at skabe et flertal var der, og sådan er timing jo en meget vigtig del af politik indimellem,” siger han.

Netop timingen var Kristian Hegaard også selv – ufrivilligt – med til at skabe samtidig med, at lovforslaget skulle behandles. På Hegaards diverse Facebookopslag har en stor del af kommentarerne slet ikke drejet sig om emnet, han skrev om, men været hadefulde kommentarer møntet på hans person.

Det synes jeg jo, var et yderligere argument, når man kan se, der er så meget hadefuld tale, blandt andet mod mennesker med handicap. Altså når nogen skriver, at jeg skal hoppe i havnen, og mennesker med handicap ikke burde kunne blive valgt til Folketinget, og hvad jeg ellers får i mine kommentarspor og Facebook-indbakke,” fortæller han.

Det var et fornuftigt tidspunkt at få handicap ind i racismeparagraffen, fordi i et demokratisk samfund, der skal mennesker mødes lige både i ord og handling. Og det giver ikke mening, at der er nogle minoriteter, der er beskyttet af racismeparagraffen og nogle, der ikke er.

Hvad så med ytringsfriheden?

Særligt racismeparagraffen bliver ofte mødt af den samme kritik: Det er en indskrænkning af ytringsfriheden. Men sådan ser Kristian Hegaard det ikke:

Jeg køber ikke den der med, at det er en indskrænkelse af ytringsfriheden at lave de her regler. I virkeligheden indskrænker det mange andres ytringsfrihed, at de ikke tør sige, hvad de mener, af frygt for hvad der kommer til at stå i deres kommentarspor. Det er deres ytringsfrihed, vi styrker, ved at tage nogle beskyttende tiltag som dette her.”

Formålet er ikke at begrænse ytringsfriheden. Som Kristian Hegaard siger, ser Radikale Venstre jo sig selv som de største beskyttere af menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden. Selvfølgelig skal man kunne debattere handicapforhold og andet med en kritisk tone – men:

… når man bare prøver at nedværdige og nedgøre min person ud fra det handicap, som jeg har, så har det jo ikke noget med det at have en demokratisk samtale at gøre. Så er det bare forhånelse og nedværdigelse af mennesker med handicap.”

Dagbladet Politiken kontaktede nogle af dem, som havde forfattet de hadefulde kommentarer. Deres respons giver Hegaard endnu et argument for, at ytringsfriheden er intakt:

Hvis det nu var noget, som var virkelig vigtigt for dem at kunne sige i forhold til debatten, så er det jo sådan. Men når de ikke står ved det, så er det jo ikke afgørende for deres ytringsfrihed. Når de er så hurtige til at sige ’det var slet ikke sådan’, så er der jo ikke et hensyn at tage til det.

Kom med én debat, hvor det er et vigtigt element af debatten.

For Kristian Hegaard er det i sidste ende meget simpelt:

Det må jo være sådan, at hadefuld tale bliver mødt med nultolerance i et demokratisk samfund.”

FAKTABOKS: Racismeparagraffens historie

• Oprindeligt blev racismeparagraffen indført i 1939. Det var med udgangspunkt i at beskytte jøderne mod antisemitismen, som var inspireret af nazismen i Tyskland, der havde gjort sit indtog i Danmark.

• I 1971 blev ordlyden ændret til ’race’ i forbindelse med FN’s konvention om afskaffelse af racediskrimination. Det ledte til større debat og splittelse af partier på kryds og tværs, at begrebet ’race’ blev indskrevet i paragraffen.

• I 1987 udvidede man paragraffen yderligere til også at dække over seksuel orientering.

• Og i år bliver handicap altså tilføjet.

Næste skridt

Kristian Hegaard er godt klar over, at selvom handicap indføres i straffeloven, er det ikke ensbetydende med, at folk vil stoppe med deres ondskabsfulde kommentarer. Der skal mere til:

Jeg ser jo det her som et første skridt i styrkelsen af at stoppe den hadefulde tale og tone, der foregår i kommentarsporene, så det er vi slet ikke færdige med endnu. […] Meget af det er rent faktisk ulovligt. Problemet er bare, at der ikke bliver sat nok fokus på den håndhævelse, der skal til, og det er det næste sted, vi skal sætte ind.

For Radikale Venstre betyder det meget, at ændringsforslaget fik flertal. Det uddyber Kristian Hegaard:

Radikale Venstre er jo gennemgående et rettighedsparti. Vi ønsker rettigheder for mennesker. Så når vi kan styrke dem, er det jo en radikal sejr. Og her styrker vi beskyttelsen rettighederne for mennesker med handicap, idet vi ikke kan acceptere nedværdigelse og forhånelse, heller ikke af denne målgruppe, som vi heller ikke accepterer det af andre.

Hegaard er selv blevet mere hårdhudet, når han modtager ondskabsfulde kommentarer. Men det kan være en hindring for dem, som skal lige til at begynde i politik. Så nu handler det om næste skridt:

At håndhæve det, der er ulovligt, og som finder sted på sociale medier, sådan at hadefuld tale ikke forekommer dér – på lige fod med, at det ikke forekommer andre steder i samfundet, i avisspalterne, i supermarkederne og så videre.