”Jeg var grøn og feminist, før jeg blev socialliberal”

Mia Nyegaard er kendt som en hårdtarbejdende socialborgmester, der sjældent taler om personen bag politikeren. Men her gør hun en undtagelse. En grå decembermorgen cykler vi derfor til Københavns Rådhus for at finde ud af, hvem Mia Nyegaard er, hvad der driver hende og hvilken borgmesterpost, hun går efter.

Af Asger Hagelund og Poul Andersen

Klokkerne ringer 09:00 i rådhustårnet, da vi møder Mia Nyegaard med albuehilsen, afstand og håndsprit. Vi går op ad trapperne og ind i det mørke, højloftede mødelokale. Så sætter vi os og skænker kaffe.

Hvornår blev du politisk aktiv?

”Det har jeg altid været. Jeg er født på kvindernes kampdag, og en af de ting, der ikke giver mening for mig, er kønsroller. Jeg er vokset op i et socialdemokratisk hjem i Jylland, og det var en juleaften, jeg blev aktivist. Arbejdsdelingen hjemme hos os var sådan, at når vi havde spist, rejste kvinderne sig op for at rydde af bordet og vaske op, mens mændene tændte juletræet. Allerede dengang vendte det sig i maven på mig. Jeg nægtede. Altså jeg NÆGTEDE at vaske op”.

Miljø og dyrevelfærd optog også Mia tidligt i hendes liv: ”Jeg tvang som barn mine forældre til at bygge en kompostbeholder for at genbruge vores madaffald. Jeg kæmpede som ung for at beskytte babysæler og burhøns, og selvfølgelig imod atomkraft”, fortæller hun.  

”Statsministeren har sagt, at hun er rød, før hun er grøn. Jeg kan sige det omvendte. For jeg var grøn og feminist, før jeg blev socialliberal”.

Hvad driver dig?

”Jeg er nysgerrig og sætter spørgsmålstegn ved det, jeg ikke forstår. Jeg stræber mod at ændre de ting, der ikke giver mening. På en rejse til Tanzania i år 2000 mødte jeg en kvinde, der drømte om, at demokratiet kunne give en bedre fremtid. Der blev det klart for mig, at jeg måtte tage vores eget demokrati alvorligt. At jeg måtte engagere mig politisk. Så jeg meldte mig ind i Radikale Venstre”.

Ingen slumromantik i et nedslidt København

Da Mia flyttede til København i 1996, var byen på randen af konkurs, og i fare for at blive sat under statslig administration. Byfornyelsen var ikke kommet i gang, bygninger var slidte og gadebilledet mere råt end i dag. I lejligheder på Vesterbro boede Mias studiekammerater med toilet på trappen og bad i kælderen. I dag er byen forvandlet, og Mia har ikke meget tilovers for dem, der længes efter fortiden.

”Jeg har svært ved at se, at den der slumromantik kan noget. Økonomien var noget rod, byen var faldefærdig og de sociale problemer hæslige. Jeg var frivillig på værestedet Fisken, og den måde de børn voksede op på…. Det savner jeg sgu ikke. Jeg savner ikke, at der var en ung dreng på 10 år, der altid hentede sin lillesøster kl. 22, når vi skulle lukke, og sagde, at de ikke kunne tage hjem endnu, fordi far slog mor”, fortæller Mia.

Du har oplevet byen forandre sig i de sidste 25 år. Hvis vi nu kigger til 2045, hvordan drømmer du så om, at byen ser ud?

”Byen er mere rummelig og bæredygtig. Både i det menneskelige og sociale perspektiv, og når vi taler mobilitet, klima og miljø. Jeg håber, at bilerne er helt ude af bybilledet. At de selvkørende biler kører på veje under jorden. Vi arbejder jo på at få gravet hele Åboulevarden ned under jorden. Det er vi forhåbentlig i mål med i 2045.

Hvad er de store udfordringer?

”Demografien. Byen kommer til at vokse voldsomt i de næste 25 år. Vi regner med, at der kommer ca. 80.000 nye indbyggere bare i de næste 10 år. Det svarer næsten til hele Frederiksberg Kommune, som vi skal gøre plads til”, forklarer Mia, der rejser sig op og begynder at pege på et kæmpe bykort i mødelokalet.

”Det, der er brug for, er en ny fingerplan med et gennemgående, bæredygtigt fokus. Det går stærkt lige nu, og vi bliver nødt til at have en langsigtet strategi. Vi bliver nødt til at tale og tænke på tværs med nabokommunerne, regionen og staten. Vi bliver nødt til at skabe mobilitet og infrastruktur, der binder København sammen med alle forstæderne. Om 25 år er København jo for pokker vokset sammen med Roskilde!”

Profil: Mia Nyegaard

Fra socialfrivillig til socialborgmester


Politisk karriere:
2017 – Socialborgmester

2013 – 2017: Valgt til 1. suppleant og fast medlem af Borgerrepræsentation i 2015

2009 – 2013: Valgt til 3. suppleant og medlem af Borgerrepræsentation


Uddannelse mm.:
MA i Afrikastudier
Cand.scient.pol
Yogalærer
Coach

Erhvervskarriere:
Administrerende direkør for Friis-Holm Chokolade

Konsulent i det offentlige og private i København, London, Malmø og Bruxelles


Interesser:
Bøger, rejser, yoga og Brøndbykampe, når der er tid

Københavnske museer besøgte Mia i stor stil, da hun studerede

Kanal Rundfart: ”Jeg tager altid udenlandske gæster på kanalrundfart. København set fra vandet er ganske særligt”

I valgkamp med et stærkt kandidatfelt

I 2017 fik Radikale Venstre 8,9 pct. af stemmerne i København, og seneste meningsmåling viser fremgang til 10,5 pct. Mia Nyegaard er optimistisk, men hviler ikke på laurbærrene: ”Vi skal gå efter en borgmesterpost, fordi det giver indflydelse. Det hjælper den samlede forhandlingsposition. Men husk på, vi skal have 12,7% af stemmerne for at være sikre på en borgmesterpost, ” fortæller Mia.

Hvilken borgmesterpost går du efter?

”Jeg har været for mange år i politik til at vide, at det skal man ikke melde ud på forhånd. Jeg fokuserer på at levere resultater og føre valgkamp, og så må vi se på fordelingen af poster, når vi kender valgresultatet. Dét sagt, så vil jeg sammen med den radikale BR-gruppe forsøge at løfte, et hvilket som helst af borgmesterområder på samme vis, som vi har gjort med socialområdet. Det stod ikke i øverst på partiernes agenda på Rådhuset, da vi fik socialborgmesterposten. Men siden har alle partier været med til at løfte området med halvanden mia. kr. de seneste tre år.

Kan du komme med et eksempel?

Sidste år forlod K, LA og DF budgetforhandlingerne, fordi de ikke mente, socialområdet blev tilgodeset nok. For mig var det i sig selv et tegn på, at området havde fået den politiske bevågenhed, jeg mener, det fortjener. Nu går det igen den rigtige vej, og jeg synes godt, vi kan være stolte af, at vi har fået samlet Rådhuset om at skabe positive forandringer for de svageste københavnere. Vi kan ikke flytte København i en grønnere og mere social retning alene. Men vi har vist, at vi virkelig kan flytte noget sammen med andre,” siger hun.

Hvad glæder du dig mest til ved valgkampen?

”Jeg har været opstillet til Borgerrepræsentationen siden 2009, og jeg kan lide debatterne og være ude og lytte og tale med folk. Det er der, man kan få lov at snakke visioner. Det er fedt. Og så har vi et virkeligt stærkt kandidatfelt med mange profiler. Dem glæder jeg mig til at kæmpe sammen med, så vi bliver flere radikale på rådhuset i København,” fortæller Mia entusiastisk, mens klokkerne ringer et sted højt over kontoret, og fortæller os, at der nu er gået en time. Interviewet er slut, og at der nu er en time mindre til valget. Men Mia er klar til at sove med støvlerne på for fjerde kommunalvalgkamp i træk.

Artikelserie: Overalt i landet kæmper lokale Radikale for et grønnere, friere, stærkere Danmark. De trækker sjældent overskrifter i de store landsdækkende dagblade, men de er lige der, hvor fremskridtet starter. De kæmper på den Radikale frontlinje, og fortjener langt mere opmærksomhed. Derfor varmer Radikalt op til kommunalvalget med en artikelserie, der hver måned sætter fokus på en af de lokale Radikale profiler.