Finsk kommunalvalg i en coronatid – digitale tiltag og hurtig planlægning

Af Benedikte Alberg Kloth

Egentligt skulle det finske kommunalvalg have været afholdt d. 18. april 2021. Men overskygget af nedlukning og coronarestriktioner blev valget i stedet udskudt, mens myndighederne gik i tænkeboks for at planlægge et pandemisikkert valg og afvente en lempelse af restriktionerne. Den nye valgdato blev søndag d. 13. juni 2021.

Som forsøg blev der i perioden 26. maj til 8. juni oprettet drive-in valgsteder, hvor vælgerne coronasikkert kunne afgive deres stemme fra deres biler. For partierne betød det, at valgkampen høj grad var digital, og kun i de sidste 2-3 uger før valgdagen blev fysiske events mulige. Det satte et stort pres på kandidaterne, som måtte afvente myndighedernes udmelding om retningslinjerne for fysiske events, og i huj og hast stable fysiske events på benene, da det blev muligt.

Kan vi ende i en lignende situation i Danmark til november? Vi håber det ikke! Men derfor har vi spurgt vores søsterparti Svensk Folkeparti (SFP) om deres erfaringer med valgkamp i en post-coronatid.

Foto: Sofia Jern/SFP

Foto: Sofia Jern/SFP

Foto: Sofia Jern/SFP

Foto: Sofia Jern/SFP

Svensk i Finland?

Først og fremmest sidder du måske og tænker om vi har taget fejl af geografien, når vi fortæller om Svensk Folkeparti i Finland. Men nej. SPF blev grundlagt i 1906 som interesseparti for det svenske mindretal i Finland, der bor i områderne ved den vestlige kyst og omkring Helsingfors/Helsinki. Det er stadig i disse områder, at SFPs vælgere primært befinder sig, selvom partiet arbejder på at nå ud til flere finsksprogede vælgere.

SFP er et socialliberalt parti, som i øjeblikket sidder med i centrum-venstre regeringskoalitionen, der ledes af det finske socialdemokratiske SDP.

Ved valget i år havde SFP kandidater i 65 ud af 309 finske kommuner. SFP fik et fint valg i de større byer, mens resultatet var mindre godt i de mindre byer. På nationalt plan fik SFP en lille fremgang med 5% af stemmerne sammenlignet med 4,9% i 2017. Omregnet til mandatfordeling gik SFP dog tilbage med 8 pladser på tværs af kommuner.

 

Tænk digitalt

De gældende restriktioner tvang SFP til at tænke nyt. De satsede på sociale medier og øgede deres budget til promovering på de digitale platforme. Især har de haft gode erfaringer med livestreaming på Facebook, hvor vælgerne kunne ”møde” politikerne til en virtuel kop kaffe og en snak om kommunalpolitiske emner. SFP har relativt få medarbejdere ansat, og derfor var flere medarbejdere nødt til at lære at knække koden til det sociale medier meget hurtigt.

Laura Fagerlund, organisationskoordinator hos SFP, har to gode råd til andre, der skal føre digital valgkamp:

  • Forsøg at læse så meget som muligt om sociale medier og markedsføring i god tid før valget
  • Lær hvordan Facebooks algoritmer fungerer, så du kan bruge dem til din fordel

SFP har også lavet uddannelse af deres kandidater digitalt, ligesom vi kender det fra den Radikale Skole. Alle seminarerne blev optaget og har ligget tilgængeligt for kandidaterne, som kunne se dem på et hvilket som helst tidspunkt.

Valgets temaer

Som ved et hvert kommunalvalg er valgets temaer specifikke fra kommune til kommune. Derfor var det også et meget personligt valg, hvor kandidaterne selv skabte deres platform og kampagne. SFP havde lavet et centralt kommunalvalgsprogram, som kandidaterne kunne læne sig op ad, men kandidaterne og de enkelte kommuneforeninger havde frihed til at skrive deres egne programmer.

Som en naturlig konsekvens af pandemien og de nationale nedlukninger fyldte regeringens coronahåndtering hos vælgere. Samtidigt tog en ny sundhedsreform opmærksomhed hos både vælgere og medier. Reformen, der har været undervejs i 10 år, vil skabe nye regioner, også kaldet velfærdsområder, der strækker sig på tværs af kommunegrænser. Det finder opbakning hos kommuner med mindre budgetter, mens de rige kommuner er imod. Derfor havde de kommunale temaer til tider har svært ved at trænge igennem. Fra SFPs side var strategien at fokusere på de kommunale emner og holde øjnene på den kommunale bold.

Foto: Sofia Jern/SFP

Foto: Sofia Jern/SFP

Ældre vælgere og unge kometer

En anden ting SFP har holdt sig for øje er deres vælgeres demografi. SFPs vælgere er ofte ældre og derfor har SFP måtte kombinere digital kampagne med traditionelle kampagnegreb. Et kampagneevent som særligt fangede vælgerne fandt sted i kommunen Vanda/Vantaa, nær Helsingfors, hvor de lokale SFP kandidater havde arrangeret alsangsaften. Til alsangen havde de hyret en konference, hvis stemme næsten alle deltagere kunne genkende. Det var nemlig speakeren fra toget, der hver dag kører indbyggerne fra Vanda til Helsingfors og tilbage.

På trods af den ældre vælgerdemografi har SFPs ungdomsorganisation Svensk Ungdom stået stærkt repræsenteret. SFP havde den højeste procentandel af unge kandidater under 30 år på tværs af alle opstillede partier. I alt fik Svensk Ungdoms kandidater 14.430 stemmer og en fremgang på over 18% siden sidste kommunalvalg. Det udløste 46 indvalgte unge kandidater og 44 suppleanter til kommunalbestyrelser rundt om i Finland. Til sammenligning fik Samlingspartier, der blev Finlands største kommunale parti, 52 unge kandidater indvalgt.

Erfaringerne fra Finland peger på store muligheder for digital kampagne, hvis vælgerne har lyst til at blive mødt på de digitale platforme. Alligevel står udfordringerne ved valgkampe under restriktioner også i kø. I Finland havde partierne i det hele taget svært ved at få vælgerne til stemmeboksene, og kommunalvalget endte med en valgdeltagelse på 55,1%.