Er corona det springbræt, vi har manglet for at skabe et meningsfuldt liv?

Hvornår og hvordan er vores liv meningsfuldt? De spørgsmål var udgangspunktet for, at Nadja Pass stiftede Genopbyggerne, der er et fællesskab for alle, der gerne vil skabe nye løsninger ovenpå corona. Nadja Pass giver her sine bud på, hvordan man kan gøre hverdagslivet endnu bedre i kølvandet på corona – både ved hjælp af noget så konkret som et spil og ved at åbne sig op og lytte.

Af Therese Reeh

Listen over ting, som folk synes at have lært under corona, er lang. Hvad folk ikke har fundet på med at strikke, hækle, male, bage bananbrød eller surdejsbrød og begynde at dyrke gåture nærmest religiøst. Og hvilken fornøjelse har det ikke været?

Nadja Pass, som står bag koncepter som Samfundslaboratoriet Borgerlyst, Samtalesaloner og senest Genopbyggerne, har også valgt at se corona-tiden som en mulighed:

”Det spændende ved denne her tid var, at pludselig var alting, som vi plejede at gøre, nulstillet. Lige så svært og udfordrende, som det var, så synes jeg også, der var et kæmpe potentiale til, at vi kunne være med til at skabe nogle af de forandringer, som vi måske længe har gået og sukket efter og haft lyst til at skabe, men som bliver lidt sværere, når man bare kører videre i den klassiske hverdag.”

Netop den klassiske hverdag ser Nadja Pass lidt som et benspænd for at gøre nogle af de ting, man egentlig har lyst til. Coronaen har brudt den famøse onde cirkel, og det skal vi udnytte.

Tiden lige nu er afgørende

Nadja Pass nævner især fællesskab, engagement og samtalen som nogle vigtige elementer for, at vores hverdag – vores liv – er mere meningsfuldt. Og selvom det ikke var corona, det skulle handle om, så er det uundgåeligt anledningen til at genoverveje tingene. For med corona kom opmærksomheden på, hvor meget vi er ”in this together”, som Pass beskriver det:

”Vi var ved at glemme, hvor meget fællesskabet betyder. Hvor vigtigt det er at gøre noget sammen – og at gøre noget, der rækker ud over en selv. Det tror jeg, vi som mennesker helt grundlæggende har en længsel efter, men vi havde bare lidt glemt det.”

Ofte spirer de nye fællesskaber og løsninger frem ved hjælp af samtalen. Vi skal blive bedre til at lytte til hinanden, men også turde åbne os og dele vores undren med andre. Det gælder både borgerne imellem og mellem politikere og borgere:

”I en del år har jeg nok syntes, at vi fik for lidt ud af vores demokrati. De ting, der foregik på Slotsholmen, var blevet for afsondret for os andre. Jeg savner, at politikerne lytter mere reelt åbent og reelt også til de ting, som falder lidt ved siden af det, som de ellers normalt lytter til.”

Den jævnbyrdige samtale, man har to og to, hvor man nysgerrigt udforsker hinanden, savner Nadja Pass. Og selvom de fleste af os sikkert går rundt med en masse gode ideer, er det svært at tage det videre fra tanken om, at ”det må vi da kunne gøre noget ved”, fordi det ofte ender med ”nogen burde gøre noget”.

Derfor har hun startet Samtalesaloner og Borgerlyst for at skabe rum til, at man mødes på kryds og tværs og taler sammen og lytter til hinanden. Den vigtigste pointe er, at det er nu, vi har chancen for at ændre på vores samtale-vaner:

”Der er sådan en ’sense of urgency’, fordi jeg ved, at det er et forholdsvist lille tidsrum, vi har, hvor vores hjerter og hjerner står så blafrende åbne, som de gør lige nu.”

5 udvalgte gode råd:


No 11 UNDREN
Din egen undren er altid et godt sted at starte. Hvad undrer du dig over i samfundet eller hverdagen - og hvad kunne blive bedre?

No 14 MIKROHANDLINGER
Tænk i mikrohandlinger, der er nemme at påtage sig og afslutte. Både for dig selv og de andre, der bliver en del af projektet. Hver gang man har løst en mikrohandling, er man lidt nærmere målet - men hvis det forekommer for uoverskueligt, får man det sjældent gjort.

No 15 ENGAGEMENTSTRAPPE
Gør det nemt at deltage i projektet, også hvis man i første omgang bare er nysgerrig. De fleste bliver skræmt væk, hvis de møder op første gang og straks bliver spurgt, om de vil være med i bestyrelsen de næste to år. Men hvis man får en chance for at lære projektet og menneskene bag at kende stille og roligt, får man også ofte lyst til at bevæge sig et par trin om ad engagementstrappen.

No 18 FEJLTILSTAND
Vent ikke for længe på, at du føler dig rigtigt klar. Det bedste er at gå i gang - for kun sådan bliver du klogere på ideen og på, hvad der vækker genklang hos andre.

No 35 FORMGIVNING
Prøv så tidligt som muligt at gøre det nemt at se ideen for sig. Giv den et godt navn, klæd den visuelt på, byg nogle modeller.

Spil dig til de gode samtaler

Et af de konkrete værktøjer til at udfordre vores måde at samtale på er spillet Genopbyggerne. Pakken består af 50 samtalekort, en bog med grundfortællinger til samtalekortene og spilleregler. Reglerne er op til fortolkning, men grundideen er, at man trækker et kort, besvarer det, mens de andre bare lytter og ikke kommenterer det. Så tager næste spiller et kort og besvarer det, igen uden de andre må sige noget:

”På den måde bygger det hele tiden ovenpå hinanden. Man lytter på en helt anden måde, når man ikke mest af alt sidder og tænker ”hvad skal jeg kommentere? Hvad ville være fedt at jeg sagde?” Og så lytter vi faktisk ikke særlig meget, fordi vi er alt for opmærksomme på, hvad det egentlig var, vi selv skulle sige. Vi har brug for at træne vores evne til at lytte og lade ideerne springe uden hele tiden at sætte ord på det.”

”Jeg tror også, at den form for spilleregler kunne være sjove i politiske sammenhænge. Der ville ske noget helt nyt, når man sidder sammen med borgerne, fordi man simpelthen ville være tvunget til at lytte på en anden måde, end man typisk gør i en politisk samtale.”

Det overordnede formål er at få så mange som muligt til at engagere sig på hver sin måde. At man gennem samtalen finder ud af eller bare overvejer, hvordan man bedst selv kan bidrage til samfundet på en måde, der passer godt til en selv.

Et fagligt sammenskudsgilde

Det hele startede med, at Nadja Pass selv satte ord på sin undren over, hvorfor hun ikke selv gjorde mere som borger end at sætte ”et forkølet kryds” engang i mellem. Der skete noget overraskende, da hun endelig sagde det højt, selvom hun følte, det var lidt pinligt:

”Men så snart, jeg begyndte at sætte ord på det, så viste det sig jo, at der var helt vildt mange, der havde det på samme måde. Og så kom folk væltende og ville gerne være med på alle mulige måder og bidrog, så det blev et stort fagligt sammenskudsgilde, som gjorde, at Andreas Lloyd og jeg kunne skabe et helt samfundslaboratorium uden at have nogen penge at gøre for det for eller en stor organisation i ryggen. Vi var bare helt almindelige borgere, der udforskede vores egen borgerlyst – og det var der mange andre, der så også fik lyst til.”

Mange af Genopbyggernes elementer er kommet, fordi andre har budt ind og bidraget med det, som de er gode til. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der er blevet åbnet op for en undren og nysgerrighed, som flere deler. Et af Nadja Pass’ yndlingsord har i årevis været ’samfundssind’, og selvom det næsten nu er blevet for udbredt, er princippet det vigtige og det, vi skal tage med os videre:

”At man har fornemmelsen af, at det ikke kun er ens egne behov, der skal til, for at man har et velfungerende samfund. At man kan se det som et større hele, hvor man selv er med til at spille en rolle.”

”Jeg tror, der var ret mange af de der helt grundlæggende ting, som at føle sig som en del af noget større end bare lige en selv, det var vi kommet væk fra, og jeg håber, at det er kommet tilbage.”