En finanslov skal være grøn, fri og stærk

December er begyndt og finansloven er endnu ikke faldet på plads. Det er – og har været – turbulente politiske tider, som året 2020 har budt på. Men det betyder ikke, at der skal slækkes på ambitionerne. Faktisk tværtimod. Her giver tre frie, stærke og grønne ordførere deres bud på, hvad der skal fokuseres på i finanslovsforhandlingerne og hvad, vi har i sigte i året, der kommer. Det Radikale finanslovsudspil kan der ud over læses her.

Af Meike Sørensen

 

Det grønne – Et mere klimavenligt Danmark i sigte

Klimaordfører Ruben Kidde ser frem til at lave en grøn finanslov – og massere af grøn politik i året, der kommer. Han mener, at 2020 allerede har budt på gode, Radikale klimaresultater til trods for coronakrisen.

Hvad er de vigtigste grønne tiltag i finanslovsudspillet?

”Det er vigtigt, at vi afsætter penge til bl.a. udtagning af de lavtliggende landbrugsjorde, som udleder meget CO2. De kan eksempelvis laves om til vild natur. Sådan kan vi komme i gang med at reducere CO2 i landbruget. Men vi skal også sætte penge af til grøn transport, og øge afgifterne på fossil kørsel, så vi kan få konverteret flere sorte biler over til el. De her to ting, landbrug og transport, er sammen med en grøn skattereform og et højt 2025-mål for CO2-reduktioner det vigtigste, som vi skal lykkes med på kort sigt." 

 

Stod det til os, ville alt i det radikale finanslovsforslag komme med i finansloven. Men der er også en masse andre partier, som kæmper for hvert deres. Kan du spå lidt om hvad der kommer til at stå i den færdige finanslov, når vi engang kommer dertil? 

Jeg tænker, at vi nok skal få aftaler på store dele, men det er klart, at vi skal kunne tælle til 90 mandater. Regeringen har ikke tænkt sig at gøre det let, og de skynder sig utrolig langsomt på det grønne område. De inddrager ikke udelukkende støttepartier. Der bliver nok nogle brede aftaler og det er fornuftigt. Det er jo nogle aftaler, som skal kunne holde også efter næste valg. Men vi skal sørge for, at regeringen ikke bare bruger de brede forlig til, at der ikke sker noget på klimaområdet.”

Vi går snart ind i et nyt år. Hvad drømmer du om for 2021 på det grønne område?

”Jeg drømmer om, at vi kommer videre med flere vigtige, radikale aftryk. Jeg synes, vi på udvalgte området er kommet et godt stykke i 2020 eksempelvis med at få oprettet energiøer (knudepunkter for elproduktion fra omkringliggende havmølleparker, red.). Derudover synes jeg, at det til dels er vores fortjeneste, at coronakrisen ikke kom til helt at overskygge klimakrisen, men at der faktisk har været arbejdet på det grønne herinde på Christiansborg - også under coronakrisen. Det skal vi forsætte med, og lægge til.”

 

Det frie – Et opgør med negativ social kontrol

Anne Sophie Callesen fik i oktober, i tillæg til sine ordførerskaber for ungdomsuddannelser og udvikling, to nye ordførerskabsområder: Udlændinge og integration. P.t. er hun på barsel frem til juni måned, men lige inden nåede hun et interview om de vigtigste prioriteter på finansloven set fra hendes stol.

Med dine ordførerskaber inden for ungdomsuddannelse, integration og udlændinge er du oplagt til at tale om den ’frie’ del af finansloven. Hvad vil du lægge vægt på der?

”Det første er bekæmpelse af negativ social kontrol såsom tvangsægteskaber, frihedsberøvelse, sharia-regler og lignende. Jeg er rigtig glad for, at det står så stærkt i vores finanslovsudspil. Det er en trist baggrund, men jeg har allerede i de sidste måneder haft meget lejlighed til at fortælle om vores politik på området som følge af en række sager, som har været oppe i medierne. Vi har længe ønsket at styrke området og vidst, at der var et behov, men det er alligevel rystende, hvad ofrene udsættes for, og hvor lidt hjælp der reelt er at hente. Derfor skal vi støtte de frie kræfter, som allerede er i de miljøer, hvor social kontrol kan opstå, ligesom vi skal være bedre til at støtte og hjælpe kvinderne, som er på flugt fra et voldeligt ægteskab eller et tvangsægteskab.  Men vi har også en stor opgave foran os i at klæde fagpersonalet bedre på eksempelvis gymnasier, så vi kan få opsporet problemerne. ”

Anne Sophie Callesen er også ordfører for ungdomsuddannelser og har tidligere vikarieret for Lotte Rod på posten som børneordfører. Begge to emner, som også ligger hendes hjerte nært.

”Jeg vil afgjort også lægge vægt på beskyttelsen af børn. Det er jo helt skørt og umenneskeligt, at regeringen ikke vil tage imod børn fra Moria-lejren. Der er tale om at tage 300 børn – altså 3 til hver kommune, og dét i en tid hvor antallet af spontane asylansøgere er så lavt. Det er symbolpolitik at lade være. Og så er der hele uddannelsesområdet. Vi skal have styrket FGU’en (den forberedende grunduddannelse for unge, som har brug for ekstra støtte inden de kommer ind på en ungdomsuddannelse, red.) hvor der er behov for ekstra midler, så denne gruppe unge kan få den specialpædagogiske støtte, de har brug for. Og så håber jeg virkelig, at vi generelt kommer igennem med flere penge til ungdomsuddannelserne, som jo er helt sparet i bund."

Hvis vi skal kigge ind i år 2021, hvad drømmer du så om, vil lykkes?

"Her stjæler jeg lige et citat fra Rasmus Helveg, som har formuleret det sådan, at han håber på ”en venlig og håbefuld integrationsdebat”. Det er ganske vidst optimistisk, men mit mål er at blive en del af, at vi får en ordentlig debat om, hvordan vi får løst integrationsudfordringerne og samtidigt får flere til at føle sig som en velkommen del af fællesskabet. Det er som om integrationsdebatten har været en kampplads, hvor man har dyrket uenighederne og ikke har været interesseret i at finde løsninger. Vi skal have en debat, hvor vi bliver konkrete med fokus på løsninger."

Det stærke – En arbejdsstyrke som kan finansiere Danmark i fremtiden

Andreas Steenberg er ny finansordfører og politisk ordfører, efter at Sofie Carsten Nielsen trådte til som politisk leder af Radikale. Hans store fokus i 2021, bliver beskæftigelsen.

I den ”stærke ”del af finanslovsudspillet, hvad vil du særligt lægge vægt på der?

"Helt klart diskussionen om beskæftigelse. Når vi nu ser på dansk økonomi, er vi indtil videre kommet godt igennem coronakrisen. Det er fordi Danmark har en stærk økonomi, hvor der er lav gæld pr. indbygger. Den er ikke opstået ud af ingenting. Den er skabt af reformer, som er lavet siden 80’erne og indtil nu. Reformer som har man sørget for, at der er flere der arbejder.

Derfor bruger vi en del tid på at diskutere tidlig pension med Socialdemokraterne. Hvis de vil trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, svækker det økonomien. Derfor synes vi, at det er en rigtig dårlig ide og noget af det væsentligste i vores finanslovsudspil er, at vi øger beskæftigelsen og styrker økonomien sådan, at vi forsat kan stå stærkt. Ellers kan vi ikke have et stærkt sundhedsvæsen, investere i børn og unge eller gøre noget for klimaet."  

Jeg ved, at det er svært at spå om, men hvis du skulle give det et skud, hvad får Radikale Venstre så sat som aftryk på finansloven?

"Vi forhandler flere ting. I forhold til finansloven har vi nogle stærke mærkesager i forhold til ungdomsuddannelserne, kulturen og naturen. Men ved siden af forhandler vi også en grøn skattereform og om klimavenlige biler. Vi har også en forventning om, at vi kan lave en aftale med socialdemokratiet om at øge beskæftigelsen. De ting lægger ved siden af finansloven, og her forventer vi især at få ting igennem, som er med at styrke økonomien, men også til at gøre økonomien grøn."

Hvis du skulle kigge ind i det politiske år 2021, hvad håber du så kommer til at ske?

"Altså jeg håber selvfølgelig at corona kommer under kontrol, og vi kan komme tilbage til et normalt liv. Men jeg tror også at året kommet til at byde på, at vi skal have en CO2 skat endeligt på plads. Det kommer til at være en helt gennemgribende forandring af vores samfund. Hvis vi begynder at beskatte ud fra CO2, så vil folk ændre adfærd og investeringerne vil ændre retning. Det glæder jeg mig til! Også til at vi kan være dem, som får S og V trukket mere med på det grønne."