Fra ”vindamok” til dansk månelanding

Så skete det: Den 4. februar indgik Radikale Venstre en aftale om danske energiøer sammen med regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen lægger dermed trædestenene for Danmarks hidtil største anlægsprojekt, der skal gøre Danmark en ø rigere. Det betyder, at der i 2033 vil være tilføjet en kunstig ø 80 kilometer ude i Nordsøen på Danmarkskortet. Øerne skal ikke kun forsyne danske husstande med grøn energi, men også i storskala være bidragsyder til den grønne omstilling i Europa.

Af Natacha Gravergaard

Rasmus Helveg Petersen tiltrådte i starten af februar som ny klima-, energi- og forsyningsordfører for Radikale Venstre og fik dermed glæden af at indgå det brede forlig om energiøer. Men Rasmus Helveg Petersens vision om et vindeventyr går meget længere tilbage end blot februar i år. Da han for syv år siden, som daværende klima- og energiminister, præsenterede den radikale vision om ”at gå vindvejen” for at gøre Danmark fossilfri i 2050, blev han kritiseret for at gå ”vindamok”. Det er derfor også en personlig sejr for den nye ordfører, at et næsten enigt Folketing stemte for en aftale, som indfrier den radikale vision om at satse på vindenergi i den grønne omstilling. Han fortæller om aftalen:

”Det er en indsats, der matcher udfordringen. Energiøerne kommer til at levere umådelige mængder af grøn strøm. Det er et projekt, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Det er et europæisk projekt, hvor vi kommer til ikke bare at påvirke den grønne omstilling herhjemme, men også i høj grad den europæiske – for sort energi kan ikke konkurrere med grøn”.

 

- Der er indgået aftale om oprettelsen af to energiøer en kunstigt anlagt ø i Nordsøen og Bornholm

- Energiøer er en konstruktion, hvor omkringliggende havvindmølleparker forbindes til en ø, der tilsammen fungerer som et grønt kraftcenter på havet.

Specifikt om energiøen i Nordsøen:

-Energiøen i Nordsøen skal forbindes til flere landes el-net. Dvs. at den både skal samle og fordele strøm direkte til forbrugerne i flere lande.

-Det er ambitionen, at der på sigt skal oprettes anlæg på energiøen, som også skal kunne lagre strømmen og omdanne den til brændstoffer til fly, skibe og lastbiler – såkaldt Power-to-X.

-Øen vil i den første fase få kapacitet til 3 GW, hvilket svarer til 3 mio. husstandes strømforbrug. På sigt kan den udbygges til 10 GW, så den kan dække 10 mio. husstandes forbrug.

-I første fase vil der blive opført ca. 200 havvindmøller. Det afhænger dog af det vindende bud. Hvis øen udbygges til 10 GW vil antallet stige til ca. 650.

-Det er det største anlægsprojekt i danmarkshistorien og de samlede investeringer for øen, infrastruktur og havvindmøller bliver ca. 210 mia. kr. – svarende til fem storebæltsbroer.

Mod og ny teknologi

Selvom aftalen er på plads, kræver det dog en hel del innovation, for at energiøen i Nordsøen kan stå færdigopført i 2033. Derfor er projektet af flere blevet kaldt ”den danske månelanding”. Ifølge Rasmus Helveg Petersen er det den helt rigtige sammenligning:

”Aftalen er en stor chance, hvor vi træder ud i det ukendte. Vi håber på, at modet vil give os evnen til at kunne gøre det. Vi ved allerede fra starten, at det vil kræve ny teknologi, for at det kan lykkes at konstruere en energiø. Det minder om dengang, vi første gang talte om at satse på vedvarende energi fra vindmøller. Vi havde ikke den teknologiske løsning, men fordi vi insisterede på udviklingen, så udviklede teknologien sig”, fortæller Rasmus Helveg Petersen og fortsætter:

”Det er en kompliceret dans med tiden og virkeligheden. Energiøen skal først være færdig i 2033, men vi skal i gang med at minimere vores udledning meget hurtigere. Det er derfor et vigtigt arbejde, der nu igangsættes med energiøen, men arbejdet slutter ikke dér. Vi skal allerede nu tage fat de steder, hvor vi ser de største udledninger af CO2. Det er særligt på landbrugs- og transportområdet”.

Hvordan kommer vi i mål med den grønne omstilling?

Som ny klima-, energi- og forsyningsordfører er det afgørende for Rasmus Helveg Petersen, at vi tager målsætningen om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen seriøst:

”Vi skal ikke føre symbolpolitik. Vi skal gøre det dyrere at udlede CO2. Vi skal beskatte den direkte udledning og lade markedet klare resten. En 70 procents reduktion i udledningen af CO2 i 2030 er kun et stoppested. Vi skal arbejde efter målsætningen om at blive 100 procent CO2-neutrale. Det er derfor vigtigt, at vi tager nogle kampe nu, som vi først ser resultaterne af om 7, 10 eller 15 år. Det er det, vi har gjort med energiøen, der først skal stå færdig i 2033”.

Selvom der nu er indgået en aftale om energiøer, er der stadig lang vej igen for at komme i mål med den grønne omstilling. Rasmus Helveg Petersen peger på, at den politiske tøven på området står i stor kontrast til den store vilje i befolkningen:

”På den ene side er der en stor utålmodighed og handlekraft ude i befolkningen og blandt vores medlemmer. På den anden side er der den politiske tøven på det grønne område. Det står i stor kontrast til, hvad befolkningen tænker”, fortæller Rasmus Helveg Petersen og fortsætter om den politiske tøven:

”Den største udfordring er nok vanetænkning og Socialdemokraterne”.

Han mener derfor, at vi skal holde øjet på bolden, men må indstille os på kompromiser for at kunne komme i mål med den grønne omstilling:

”Vi skal balancere at nå vores mål i den politiske virkelighed, der er. Man kan godt blive utålmodig. Det ved jeg også medlemmerne kan. Vi skal både indgå kompromiser og lytte til hvad naturvidenskaben fortæller os. Vi kommer derfor ikke til at glemme målet bag kompromiset, men vi kommer til at lave kompromiserne”, slutter Rasmus Helveg Petersen.