Borgernes rettigheder forsvinder bid for bid – og Kommissionen reagerer stadig ikke

Af Morten Helveg Petersen

Vi har set på det alt for længe nu: Områder, hvor homoseksuelle ikke er velkomne. Dommere, der holdes under politisk opsyn. Medier, der bliver lukket, hvis de er for kritiske. De seneste år har budt på flere og flere brud på basale demokratiske rettigheder i Polen og Ungarn.

De to landes premierministre har tilsyneladende sat sig som mål at tilrane sig selv så meget magt som muligt, samtidig med at de indskrænker borgernes rettigheder bid for bid. Det var ikke kun udtryk for en morbid humor, at tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker kaldte Ungarns Viktor Orban for ’Mr Dictator’. Det ligner mere og mere den skinbarlige sandhed.

Jeg er en blandt mange, der har kæmpet en årelang kamp for at få ramt særligt Orban, hvor det gør mest ondt: På pengepungen. For hvis man træder på EU’s værdier, skal man naturligvis ikke modtage EU-penge. Det er såre simpelt. Og både Polen og Ungarn er tilpas afhængige af EU-støtte til, at det rent faktisk kan få dem til at ændre adfærd, hvis EU-kassen pludselig smækkes i.

1. januar i år fik vi så langt om længe indført en såkaldt ’retsstatsmekanisme’, der kort sagt betyder, at et land bliver trukket i EU-støtte, hvis der opdages brud på retsstatsprincipperne, korruption og diskrimination af enkelte befolkningsgrupper.

Så langt så godt. Men EU-Kommissionen, som i praksis er EU’s regering, tøver med at gøre brug af denne nye mekanisme. Resultatet er, at disse selvbestaltede diktatorer fortsætter deres fremmarch mod absolut magt:

I Polen ser vi dommere blive retsforfulgt, hvis de sætter EU-lovgivning over polsk lov - altså et direkte politisk angreb på landets udøvende magt. Og i Ungarn så vi i starten af året den uafhængige radiostation Klubradio pludselig blive frataget sin sendetilladelse – selvom der ikke var andre ansøgere til frekvensen. Viktor Orban er altså godt i gang med at lukke munden på de få kritiske røster, der er tilbage i Ungarn.

Tiden til at reagere er nu. Derfor giver vi i Europa-Parlamentets liberale gruppe nu Kommissionen en frist til at aktivere retsstatsmekanismen og gøre alt, hvad der skal til, for at forsvare de europæiske værdier. Det duer simpelthen ikke at vi har et stykke EU-lovgivning, som Kommissionen ikke gør brug af.

Vi ved godt, hvad der lægger bag Kommissionens tøven. Det er pres fra Ungarn og Polen, der er dybt utilfredse med retsstatsmekanismen og vil have den prøvet ved EU-domstolen. Det er de i deres gode ret til, men indtil en eventuel dom – som jeg bestemt ikke tror på – har Kommissionen pligt til at benytte retsstatsmekanismen.

Vi kan ikke bare trække på skuldrene. Hvis ikke vi står fast på de europæiske borgerrettigheder, risikerer vi at se en dominoeffekt i en række øvrige lande i især Østeuropa. Allerede nu ser vi begyndende tendenser i både Tjekkiet og Slovenien, der vækker dyb bekymring.

Det her udgør en fundamental trussel mod EU. Vi kan ganske enkelt ikke have en politisk union, der skal sikre frihed, fred, grøn omstilling og samhandel for sine borgere, hvis vi tillader medlemsstater at lægge borgernes rettigheder i dybfryseren.