Bæredygtigt iværksætteri: ”Det er en no-brainer i min verden, det burde alle da gøre”

Bæredygtigt iværksætteri: ”Det er en no-brainer   i min verden, det burde alle da gøre”

Citatet stammer fra iværksætteren Katrine Lee Larsen, CEO i og stifter af Copenhagen Cartel, der laver badetøj af fiskenet fra havet. Hun synes egentlig ikke, det var svært at starte sin egen virksomhed. Men hun har mødt udfordringer undervejs. At være grøn iværksætter burde belønnes og ikke straffes, og det er okay ikke at have gameface på hele tiden, mener hun blandt andet.

Af Therese Reeh

I maj 2019 startede Katrine Lee Larsen Copenhagen Cartel, hvor den første produktion af 500 bikinier blev udsolgt på tre måneder. Da gik det op for hende, at der virkelig var et marked for bæredygtigt badetøj – også i et land som Danmark.

Selv mener Katrine Lee Larsen ikke, at det lå i kortene, at hun skulle blive iværksætter. Hun er uddannet cand.merc.kom fra CBS og har altid interesseret sig meget for kommunikation og branding.

I hele sin barndom er hun kommet meget ved Vesterhavet, og hun har altid elsket havet, hvor hun både dykker og surfer. Efter endt kandidat greb hun en mulighed for at komme til Bali. Det overraskede hende, hvor voldsom og synlig forureningen var med plastik, der flød i vandkanten og skyllede ind over strandene. Det ville Katrine Lee Larsen gerne gøre noget ved.

”Jeg havde det sådan inde i kroppen – og det vil jeg vove at påstå, at alle ville have – at jeg kunne ligesom ikke gå tilbage, efter at have set det her.”

At bygge et bæredygtigt brand

For at forsøge at komme problemet med plastikforurening til livs undersøgte Katrine Lee Larsen mange muligheder for, hvordan hun kunne gøre en forskel. Hun deltog blandt andet i flere ’clean ups’ på Balis strande, og selvom der blev samlet et ton skrald i løbet af en tur, kunne man ikke se forskel.

Efter dybere research fandt hun ud af, at fiskenettene er det største problem i havet, da det også påvirker dyrelivet.

”På den ene eller anden måde bliver jeg nødt til at bidrage til det her. Det er jeg som menneske nødt til. Og det, som jeg kender bedst, er at bygge et brand.”

Hun tog kontakt til en NGO, der samler fiskenettene op fra havet, og tilbød sin hjælp:

”Jeg ringede til dem og sagde ’jeg har dykkercertifikat, må jeg hjælpe jer?’ Og så grinede de virkelig meget af mig og sagde, at fiskenettene altså kan veje op til 500 kilo, så hvordan havde jeg lige tænkt mig at gøre det?”

Katrine Lee Larsen fandt en anden måde at hjælpe dem på. For de fortalte hende også om deres samarbejde med en organisation, der renser og bearbejder fiskenettene og dermed producerer nylon. Og der fik hun en idé, som skulle blive til Copenhagen Cartel.

En glædelig udvikling i bæredygtigt iværksætteri

Katrine Lee Larsen er overbevist om, at mange er blevet langt mere bevidste om klimaudfordringerne og derfor tænker bæredygtighed ind i deres virksomhed.

”Man kan fandeme ikke starte en virksomhed i 2021 uden at tænke det her aspekt ind. Så synes jeg faktisk, at man er dybt uansvarlig.”

Hun langer ud efter investorerne, som dem, der har været nogle af de sidste til at hoppe med på den grønne bølge. Som hun ser det, har virksomhederne taget forbrugernes efterspørgsel af fokus på bæredygtighed og miljø til sig, og nu er investorerne også med.

Hun roser også DR1-programmet ’Løvens Hule’, som hun selv har deltaget i, for at være et bevis på, at der også er kommet en interesse i bæredygtighed fra investorernes side.

”Jeg blev positivt overrasket over Løvens Hule, fordi jeg var meganervøs for at skulle stille op, når jeg ikke havde været i gang så lang tid og ikke havde så mange tal. […] Men det, jeg fornemmede, at de lagde rigtig meget vægt på derinde, var faktisk de bløde værdier.”

Hun kalder det en glædelig udvikling, at nogle grønne virksomheder er gået forrest og rent faktisk er lykkedes med at vise, at der også kan være en god forretning i den grønne vej.

Det skal kunne betale sig at blive iværksætter

Netop ”god forretning” mener Katrine Lee Larsen er nøgleordet for, at flere virksomheder oprigtigt vil tænke det bæredygtige ind i deres produktion.

”Økonomisk bliver man straffet en lille smule for at starte grønt op, fordi tingene er dyrere. Og jeg kunne personligt godt tænke mig, at der kom lidt mere fokus på at lave nogle CO2-afgifter eller nogle grønne fradrag. Bare på en eller anden måde give et større økonomisk incitament for at holde fast i at være så bæredygtig som overhovedet muligt. Også for at det ikke bare bliver et marketing-stunt, men det bliver noget, som virksomheder reelt arbejder for at implementere”.

Radikale Venstres erhvervsordfører Katrine Robsøe er enig i, at det skal kunne betale sig at blive grøn iværksætter.

”Vi vil gerne understøtte adgangen til kapital for grønne virksomheder. Til de kommende forhandlinger om iværksætteri vil vi arbejde for netop at fremme bæredygtige og grønne initiativer. For selvfølgelig skal vi skabe incitament for at drive en grøn virksomhed. ”

 

Et godt råd til dig, der måske går med planer om at blive iværksætter: ”Det gav mig den ro, der gjorde, at jeg turde tage springet”

Andelen af kvinder, der bliver iværksættere, er langt mindre end andelen af mænd. Det er ofte, fordi kvinder er mindre risikovillige, ikke selv mener at have de rette kompetencer eller bliver kritiseret for at have for mange følelser. Dette oplevede Katrine Lee Larsen også, og hun mener, at der er flere måder at håndtere det på:

”Det, jeg gjorde i starten, var at mærke efter, at der er noget her, som gør mig usikker. Og det, der gjorde mig usikker, var det økonomiske fundament, altså jeg har en lejlighed og har nogle regninger, der skal betales. Derfor fandt jeg ud af, at den bedste løsning for mig var at beholde mit fuldtidsjob – selvom jeg blev rådet til at gå all in – for det gav mig en ro i maven. […] Det, siger jeg ikke, er den rigtige løsning for alle, men det var den rigtige løsning for mig.”

”Og så synes jeg, at man skal tale med andre. Reach out, råb højt, meld dig ind i kvindenetværk. Jeg synes, det giver rigtig meget, det med at høre erfaringer fra andre og lige pludselig også mærke, ’okay, jeg er ikke alene’, der er masser, der går med de samme følelser. Lad os alle sammen holde hinanden i hånden og tage springet! Det er også vigtigt, at man mærker, at man er ikke alene med de følelser, man sidder med.”

En samfundsstruktur, der skal ændres

Katrine Lee Larsen gik ikke så meget op i bæredygtighed inden turen til Bali. Det gør hun dog nu. Udover at prøve at undgå engangsemballage og skraldesortere, synes hun også det er vigtigt, at man tænker over, hvor man lægger sine penge.

”Jeg tænker meget over, hvad det er for nogle brands og virksomheder, jeg støtter.”

”I det store billede så er ens penge på en måde en stemme på der, hvor man gerne vil støtte. Det er næsten det vigtigste våben, jeg synes, en forbruger har, det er deres pengepung.”

Hun påpeger også, hvordan pandemien og dens restriktioner sandsynligvis har gjort sådan, at man har fundet ud af, at man ikke behøver at købe så mange ting.

”Det er ved at gå op for folk, at den her brug-og-smid-ud-kultur er ved at være lidt old school og kikset.”

Det, som Katrine Lee Larsen tror, vil være det bedste at gøre for klimaet, er netop en ændring i kulturen – eller strukturen. Det skal ikke handle om at kaste skylden over på det enkelte individ, men der skal ændres på nogle samfundsstrukturer.

”Jeg hører mange sige, ’jamen, hvad nytter det at samle lidt plastic op fra stranden?’ […] Det hjælper kun, hvis vi går hen og slukker den vandhane, der nærmest spytter plastic ud i havet. Vi kan ikke samle eller gribe alt vandet, vi bliver nødt til at slukke. Og der er altså kun nogle enkelte mennesker i et samfund, som har magten til at gøre det.”

”Det bedste ville være, hvis vi fik klima på agendaen som et af de allervigtigste punkter. Fordi alle ønsker jo en grønnere fremtid. Hvem ønsker det ikke? Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen, der ikke ønsker et hav uden plastik.”