Af Nathalie Kold-Hansen
Hvornår giver det særligt mening for dig at deltage i demokratiet?
”Det synes jeg altid, det gør. Lige fra når min ældste datter kommer hjem og siger, at hun gerne vil være med i elevrådet, men jeg herefter finder ud af, at der ikke er noget elevråd for eleverne i 1. klasse. I Folkeskoleloven står der, at alle skal have mulighed for at stille op og være valgbare. Nu har sagen været oppe i fagudvalget, og vi arbejder på, at også de yngste elever, skal kunne være en del af nærdemokratiet.”
”I det hele taget giver det mening for mig at have indflydelse på dagsordenen. Alt fra at give vores børn mulighed for at få en stemme i elevrådet, til at have indflydelse på lokalområdet via byrådet og til de overordnede dagsordener i Folketinget. Jeg savner især at være med til at sætte de overordnede dagsordner på landsplan.”
Men det er også den måde, som politikken bliver lavet på, der optager Anne Marie Geisler Andersen. Hun mener, at forvaltningen med tiden har fået for meget magt. I den forbindelse skrev hun en kronik på Altinget:
”Jeg skrev en kronik til Altinget om, hvordan forvaltningen arbejder, og hvem der bestemmer i kommunerne. Den nåede langt omkring sidste år - endda også til Færøerne. Jeg elsker at være med til at præge dagsordener, og især dem, som andre ikke tager op.”
Hvorfor gik du ind i politik?
Anne Marie Geisler Andersens politiske motivation kommer primært fra egne personlige erfaringer. Faderens sygdom fik hende til at se, hvordan især psykiatrien manglede fokus i de politiske beslutninger, forklarer hun og svarer:
”Gennem min fars kamp mod depressionerne, oplevede jeg, at han ikke fik den hjælp, som han havde brug for. Jeg så, hvor underprioriteret psykiatrien var, og at psykisk sygdom var meget tabubelagt. Derfor tænkte jeg, at jeg enten ville være læge eller psykolog, eller også skulle jeg gå ind i politik, hvor jeg ville forsøge at ændre på de overordnede rammer. Jeg valgte som bekendt det sidste.”
Anne Marie brænder ikke kun for at gøre en forskel på konkrete politiske områder. Hun understreger, at vi hele tiden skal reflektere over den måde, som vi fører politik på.
Var der noget, der ikke var sket i Esbjerg kommune, hvis du ikke havde været der?
”Jeg har uden tvivl fået rusket lidt op i hele den der ”plejer-kultur”, som herskede før. På godt og ondt. For det har givet nogle knubs. Jeg skrev som sagt en kronik i Altinget sidste år, om at forvaltningen har for meget magt, og sætter dagsordenen i Esbjerg Kommune, mens politikkerne ikke bestemmer så meget, som de burde. Den gav utrolig meget genklang rundt omkring, og jeg har bestemt følt, at jeg har været med til at skabe en øget bevidsthed omkring den måde, som vi laver politik på. Jeg håber, den bliver meget mere inddragende, og at der kommer meget mere gennemsigtighed i beslutningsprocessen. Og så arbejder jeg for, at vi træffer beslutninger på bedst muligt oplyst grundlag.”
Forbedring af unges trivsel er også noget, som Anne Marie kæmper for. Her har hun bl.a. været med til at tage nye værktøjer i brug, så børn og unge med psykiske udfordringer får mere hjælp.
”I forbindelse med budgetforhandlingerne lykkedes det mig at komme igennem med forslaget om at etablere trivselsgrupper for børn og unge i udfordrende livssituationer. Det kan fx omhandle en traumatisk skilsmisse mellem forældrene, angst, sorg eller at ens forældre selv døjer med psykisk sygdom. Jeg er meget glad for, at jeg har været med til at italesætte et alt for tabubelagt emne og gøre en forskel for den mentale sundhed.”
Anne Marie Geisler Andersen (til venstre)
Hvad er den største udfordring i Esbjerg Kommune?
”Noget at det sværeste som politiker var fra starten af, at få lov at komme i kontakt med borgerne. Jeg ønsker ikke selv den afstand, og oplever heller ikke, at borgerne vil det. Men det er min oplevelse, at her er tradition for, at rigtig meget går igennem forvaltningen. Jeg følte rent faktisk, at da jeg blev byrådsmedlem, så blev min adgang til den almindelige borger indskrænket. Nu går det heldigvis den rigtige vej.
Udvalgene kommer i dag mere ud på besøg, og kommunen faciliteter flere arrangementer, hvor vi politikere får mulighed for en god drøftelse med de ansatte eller den enkelte borger. Det er frikommuneforsøget også et bevis på. Her kommer vi til at lave ledelse og tænke demokrati på en helt anden måde, hvor dialogen fylder meget mere.”
Og inddragelse handler ikke kun om at lytte til folk på ledende poster men om at få hele bredden med, siger Anne Marie Geisler Andersen, og uddyber:
”Inddragelse af eksempelvis skolerne i frikommuneforsøget handler jo ikke kun om at inddrage den enkelte skoleleder. Det handler i høj grad også om at få lærere, skolebestyrelsen og også elever og forældre med. De bedste beslutninger bliver truffet, jo bredere man inddrager. Og det giver et bredere ejerskab. Jeg synes i det hele taget diskussionen om, hvad man forstår ved demokrati er enormt interessant. Her går jeg klart med Hal Kochs forståelse og hans fokus på den brede og åbne dialog og debat. Jeg vil altid arbejde for, at man forbedrer mulighederne for, at borgerne føler sig hørt. Man ser hurtigt, at det giver et større engagement, når man inddrager, og flere beslutninger bliver truffet lokalt.”
Anne Marie vil især gøre op med ”plejer-kulturen”:
”Der er nogle praksisser, som jeg ikke tror beror på andet end holdningen, at det har man bare altid gjort – det er det, jeg gerne vil gøre op med. Jeg føler i høj grad, at det har sat gang i en bevidsthed om den måde, som vi træffer beslutningerne på. Jeg vil gerne have borgernes input i udvalgsarbejdet. Det har der ikke været den store tradition for førhen, men det går heldigvis den rigtige vej. Demokratiet er ikke noget, man skal tage for givet – det er noget, der hele tiden skal arbejdes for.”
Hvad glæder du dig mest til ved valgkampen?
”Jeg glæder mig mest til at komme ud og møde borgeren. Jeg ser faktisk frem til at skulle ud at gå dør-til-dør, selv om jeg har været noget skeptisk over for dette. De klassiske paneldebatter finder jeg ofte meget opstillede, og jeg tror ikke, de flytter særlig meget. Jeg tror på, man kan flytte meget mere ved at gå ud og møde borgerne. Men jeg er ikke politiker for valgkampen, jeg er mest politiker for alt det, der ligger indimellem.”
Hvad synes du Radikale Venstre burde forbedre på landsplan?
”Især på børneområdet, som jeg arbejder med, mener jeg, at vi burde tage mere ejerskab på konkrete sager. Her er minimumsnormeringer et eksempel. Det er noget, som SF har fået meget opmærksomhed omkring, men jeg mener i høj grad, at det også er noget, som vi har kæmpet meget for, men ikke får italesat nok.”
Men Anne Marie Geisler Andersen roser dog Radikale Venstre for de nye former for demokratiudvikling og borgerinddragelse, som partiet har taget initiativ til på det seneste.
”Til gengæld er jeg meget begejstret for den nye måde, som vi er begyndt at lave politik på i partiet. Det, at vi inddrager helt almindelige borgere, som i Grønt Generationsråd, viser også, at vi som politikkere også bare er almindelige mennesker, som også kan være i tvivl. Den åbenhed og dialog er uden tvivl noget, som jeg er fortaler for.”
