Siden er der løbet meget vand i åen, og Asger Baunsbak-Jensen har i sin tid i partiet både været medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, været landsformand og ikke mindst været medlem af Folketinget. I anledning af hans 70-års jubilæum har Radikalt besøgt Asger Baunsbak-Jensen i hans hjem i Farum for at høre om hans tid i partiet, partiets udvikling og fremtid set gennem hans øjne.
Af Natacha Gravergaard
70-års medlemskab
Asger Baunsbak-Jensen har vidst, at han var radikal fra han var 12 år gammel. Han har været medlem af Radikale Venstre, siden han var 19 år gammel. Hans far var husmand og tog ham med til radikale møder, og hans farfar var med til at stifte partiet i 1905. Ifølge ham selv har han fulgt en tradition, da han blev radikal, men han har også holdt til det. Og det tilskriver han i høj grad partiets frisind og sociale forståelse for de svage i samfundet:
”Nu er jeg jo ikke sådan én, der er enegænger, som det er så meget på mode i øjeblikket. Men der har naturligvis været tidspunkter, hvor mit partimedlemskab har været sat på prøve. Jeg holdt ikke af VKR-regeringen (1968-1971), der ligger jeg ikke. Det var en udfordring. Men der er én ting, som har fastholdt mig hos De Radikale. Det har været frisindet. Åbenheden over for andre”, fortæller Asger Baunsbak-Jensen og fortsætter:
”Da partiet startede længe før min tid, var det jøderne, der var radikale. I vore dage er der mange muslimer, der bliver radikale, fordi der er en rummelighed, som Socialdemokraterne har forladt, og Venstre kun i begrænset omfang har”.
Du sidder over for en gammel mand, der har spist frokost med to, der var med i Odense i 1905. Det er jo ikke mange, du kan møde, som har gjort det.
Partiets 'grand old man'
Når man taler med Asger Baunsbak-Jensen, står det hurtigt klart, at han har indtaget rollen som partiets ’grand old man’. Hans mangeårige medlemskab betyder, at han med egne øjne har set radikal historie blive skrevet. Derfor giver han fra tid til anden sit besyv med, når centrale radikale skikkelser gerne vil have et råd eller en snak med på vejen.
Det sker som oftest på Kanal-Caféen ved Frederiksholms Kanal, hvor Asger Baunsbak-Jensen, kun afbrudt af coronaen, er kommet fast til ugentlige frokostaftaler i 44 år. Derfor var det også oplagt at spørge Asger Baunsbak-Jensen, hvilket råd, han vil give videre til partiets medlemmer:
”Hvis jeg var ung i dag og gik ind i politik, så ville min første opgave være at nedsætte et udvalg i hovedbestyrelsen, der reformerede og lavede et nyt partiprogram. For hvad er det at være radikal i 2021?" Spørger Asger Baunsbak-Jensen og fortsætter:
”Der skal fra grunden laves et helt nyt partiprogram, som tager stilling til Europa, til klimaet, til at folk flygter, og at information bevæger sig meget hurtigere. Jeg synes, at det er på høje tid, at der tages fat på alt det. Ellers bliver det således, at man får alle disse enegængere. Det er jo helt forrykt, at ham der var statsminister indtil for to år siden nu er enegænger, og laver sit eget parti. Det er demokratiets sygdom, jeg skildrer her”.
Og det er netop det der gør, at vi ifølge Asger Baunsbak-Jensen oplever en demokratisk krise i dansk politik i disse år:
”Vi oplever en demokratisk krise, som er mere dybtgående, end vi kan lide at se. Det vil jeg sige om 2021. Da jeg var ung, var partierne mere eller mindre klassepartier. Husmænd og lærere var radikale, gårdmænd var Venstre, arbejdere var socialdemokrater. Man kunne næsten se på folk, hvad de var. I dag flyder det ud, og det vil sige, at vi ikke har fået en erstatning for det Venstre, der er halvandet hundrede år, det Socialdemokrati, som var internationalt i hele sin struktur. Vi har ikke fået en ny konservatisme eller for så vidt også en ny radikalisme”, fortæller Asger Baunsbak-Jensen og fortsætter:
”Verden forandrer sig eventyrligt hurtigt. Et partiprogram kunne i 1905 holde i 25 år frem til 1930, men nu skal et partiprogram rekonstrueres og ajourføres hvert femte år. Og det skal involvere alle medlemmerne, og så skal det være sjovt at være medlem på den måde, at man har indflydelse på den politik, der afstikkes”.
Fremtiden i dansk politik
Partiets ’grand old man’ beskæftiger sig altså ikke alene med gamle dage, men også i høj grad med fremtiden. Faktisk er det ifølge Asger Baunsbak-Jensen selv inden for de seneste 10 år, at han har været vidne til en af de største forandringer i partiets historie:
”Siden 1905 og helt op til for 10 år siden har det jo ligget således, at det naturlige samarbejde har været mellem socialdemokrater og radikale. Det nye for mig er, at Socialdemokraterne vender os ryggen. Hilmar Baunsgaard blev statsminister for en VKR-regering, fordi Jens Otto Kragh (S) og Aksel Larsen (SF) ikke kunne bruge flertallet. SF ville ikke i regering og ville ikke sikre en støtte. Derfor blev det en VKR-regering”, fortæller Asger Baunsbak-Jensen og fortsætter:
”Men hvis vi går op til i dag, så er det nyt, at forholdet til Socialdemokratiet er forandret. Og det nye er, at Socialdemokratiet som det eneste socialdemokrati i Europa overtager en position, som tidligere har ligget hos Dansk Folkeparti. Det er helt afvist ud fra en radikal frisindet holdning”, siger Asger Baunsbak-Jensen og fortsætter:
”Mange ting kan vi være enige med Socialdemokraterne om, men hvordan det vil udvikle sig, det er svært at sige. Når jeg skal analysere 2021, så er det spændende at se, hvordan det går ved næste valg. Hvis Socialdemokraterne igen skal have De Radikale med for at danne en mindretalsregering, må det efter min mening kræve, at vi sætter hælene i, og gør vores betingelser for at indgå i regeringen klare. Og ellers kan vi ikke garantere noget som helst.
Selvom der ikke er et klart alternativ, så har der gennem tiden været både VK-mindretalsregeringer og Venstre-mindretalsregeringer. Der er mange muligheder, for det behøver ikke være en flertalsregering.
Så der står vi i dag, og det er en svær problematik”.
Om Asger Baunsbak-Jensen
Alder:
89 år - født i 1932 i Nørup ved Holbæk
Uddannelse:
1953: Lærereksamen
1980: Præsteuddannet
Arbejdsliv:
1953-61: Lærer ved Humlebæk Kommuneskole.
1961-68: Forstander for Glamsbjerg Fri- og Efterskole.
1968-81: Undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet.
1981-89: Sognepræst i Farum.
Politisk karriere i RV:
1954-57: Landsformand for Radikal Ungdom.
1953-74 og 1981-84: Medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse.
1971-74: Landsformand for Radikale Venstre.
1958 og 1984: Medlem af Folketinget.
