Af Bendikte Alberg Kloth og Emma Agner Carstensen
Krigen begyndte den 7. oktober 2001, da USA kastede bomber over Afghanistan fra luften. Efter ni ugers krig var målet nået, og Taleban blev fjernet fra magten. USA og deres allierede indsatte en midlertidig overgangsregering, mens de indledte en guerillakrig mod væbnede Taleban-oprørere og deres allierede fra al-Qaeda og andre terrornetværk. Sideløbende iværksattes en massiv indsats for at genopbygge ruinerne af Afghanistan efter mange års krigshærgen.
Omkostningerne
Danmark gik ind i krigen som del af den amerikanske alliance i januar 2002. Her bidrog danske specialstyrker og F16-fly til Operation Enduring Freedom, som jagede Al-Qaeda. Missionen blev i løbet af 2002 overtaget af NATO og FN. Løbende blev flere danske soldater indrulleret i missionerne, og i foråret 2008 var der i alt 700 danskere udstationeret i Afghanistan. I alt har 10.774 danske soldater været udsendt til Afghanistan. Af disse kom 43 aldrig hjem med livet i behold. I alt blev 250 danske soldater hårdt såret i løbet af krigen, og mange tusind bærer mærker på sindet.
Mere end 40.000 civile er blevet dræbt, siden krigen begyndte. Danmark har aldrig offentliggjort, hvor mange civile de danske soldater har slået ihjel. Et bud er, at op til 3000 civile er omkommet i kampe og bombninger, som danske soldater har været direkte involveret i. En opgørelse fra 18. maj 2020 konkluderede, at i alt 3.502 soldater fra koalitionen omkom i Afghanistan siden invasion i 2001. Hertil kommer de økonomiske udgifter til krigen. En opgørelse fra Brown University anslår, at den økonomiske regning for krigene i Afghanistan og Irak lagt sammen løber op i 6.400 milliarder dollars. Det overstiger den amerikanske udgift til 2. verdenskrig med cirka en tredjedel.
I 2013-2014 skiftede NATO strategi og den international koalition rettede sin opmærksomhed mod genopbygning og træning. Derved sluttede NATO’s krig i Afghanistan også officielt ved udgangen af 2014, hvor de afghanske sikkerhedsstyrker overtog ansvaret for landets sikkerhed. Danmark trak sine kampstyrke hjem, men fortsatte med at have danske soldater i Afghanistan på genopbygningsmissioner.
Oven på de mange omkostninger står spørgsmålet: Gav det mening, at vi var der?
For at kunne finde svar har vi rådført os med Morten Helveg Petersen, der som den daværende radikale forsvarsordfører var med til at tage beslutningen om at øge det danske bidrag i Afghanistan tilbage i januar 2006. Forsvarets Efterretningstjeneste tegnede et dystert trusselsbillede af situationen i Helmand og Kandahar-provinserne, hvor Taleban og andre terrorgrupper havde kontrol. Det danske forsvar skulle nu til at indgå i internationale koalitioner og alliancer.
Morten Helveg Petersen ser tilbage på beslutningen i lyset af angrebet den 11. september 2001 og NATOs musketér-ed: ”Det var oplagt og rigtigt for os på det tidspunkt at træde ind i den mission”, siger Morten Helveg Petersen og fortsætter:
”Jeg husker det tydeligt, at vi diskuterede indgående, hvor farligt det ville være. Og det stod klart for mig, at det her var ikke en mission som ’bare’ var en stabiliseringsopgave. Det her var helt ude i den spidse ende og det ville blive møghamrende farligt. Det vidste vi dengang, at der var stor risiko for. Og vi gik ind i det med åbne øjne”.
Da adspurgt hvilke tanker Morten Helveg Petersen nu gør sig om beslutningen set i bagklogskabens lys, svarer han:
”Det er jo ikke gået, som vi har håbet på. Men der er ting, som jeg synes, vi har grund til at være stolte af. Soldaternes indsats derude og det, at det er lykkedes på en række områder – eksempelvis at piger kan komme i skole. Jeg tror generelt for den periode, at man havde en tiltro til, eller forhåbning om, at man kunne skabe demokrati rundt omkring i verden på en anden måde, end det har vist sig. Og det er da nogle af de indtryk jeg sidder tilbage med”.
Han uddyber ligeledes, at meningen med den danske indsats i Afghanistan ”var på basis af folkeretligt grundlag – krænkelser af menneskerettigheder og udøvelse af terror – at bidrage til meningsfulde liv baseret på grundlæggende værdier”.
”Ingen af dem ville have haft et job, hvis Taleban stadig havde magten”
Virksomheden warfair, som drives af Karin og Christian Friis Bach mærker i deres arbejde udbyttet af, at Taleban blev fjernet fra magten. warfair fremmer handel med produkter fra konfliktramte områder for derved at bidrage til at skabe indkomster, arbejdspladser og hjælpe fred på vej. Det gør de i lande som Afghanistan, hvor det nu er blevet muligt for kvinder at tage et arbejde.
”Alle de fire virksomheder, vi handler med, har kvinder ansat. På tværs af virksomhederne er mellem 30-80% af medarbejderne kvinder. Det ville have været meget vanskeligt, hvis ikke umuligt for de kvinder, at have et job, hvis Taleban stadig havde magten. Der er skabt en generation af kvinder for hvem et arbejde udenfor hjemmet kan være en karrierevej, og de er med til at forme og forandre Afghanistan”.
Der er sket fremskridt i Afghanistan: Truslen fra Al-Qaeda i landet er reduceret, Taleban er blevet fjernet fra magten, omkring halvdelen af landets børn – både piger og drenge – har fået adgang til skolegang. Det betyder, at flere får en uddannelse. Helt konkret er syv millioner børn kommet i skole, mod kun 700.000 under Talebans styre. I løbet af de sidste 20 år er 20.000 lærere blevet uddannet, hvor 28 procent af dem er kvinder. De befolker i dag skolerne, som danske soldater hjalp med at genopbygge. I alt formåede koalitionen at genopbygge 3.500 skoler, så der i dag er over 9.000 skoler i Afghanistan. En del af dansk udenrigsbistand er også gået til at trykke 50 millioner skolebøger.
De fleste har fået adgang til sundhedsklinikker, og afghanerne lever i dag længere end for 20 år siden. Man må høre musik i gaderne, og kvinder har fået plads både på skolebænken og i parlamentet.
Foto fra Ziba Foods, som samarbejder med Warfair.org
KRIGEN I AFGHANISTAN FAKTABOKS
2001, 11. september: Terrorangreb på World Trade Center og Pentagon i USA. Måneden efter indleder USA ’Operation Enduring Freedom’ i Afghanistan
2002, 11. januar: Folketinget vedtager at sende soldater til Afghanistan. De ankommer sammen med de internationale fredsbevarende styrker i januar/februar som en del af ISAF (International Security Assistance Force))
2003: Danske F16-fly kaster bomber over Afghanistan.
2005, 18. september: Afholdelse af det første parlamentets- og provinsvalg i mere end 30 år
2006: Folketinget beslutter at sende danske tropper til Helmand. Samme år udvides det danske bidrag til ISAF.
2014: NATO trækker sine kamptropper ud af Afghanistan, og overlader ansvaret for landets sikkerhed til de Afghanske sikkerhedsstyrker.
2021, april: USA’s præsident Joe Biden meddeler, at de amerikanske tropper skal være ude af Afghanistan senest 11. september 2021.
