Danmark skal investere massivt i planter til mennesker

Der er brug for mere forskning og innovation for at fremme den plantebaserede fødevareproduktion. Forskningen skal adressere alle dele af værdikæden – fra udvælgelse og forædling af afgrøder, over forarbejdning af råvarer og produktion af fødevarer til forbrugeradfærd. Der findes allerede gode forskningsprogrammer, der gennem en øremærket indsats vil kunne løfte opgaven.

Radikale Venstre foreslår:

• Der øremærkes årligt 60 mio. kr. af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til plantebaserede fødevarer. Det svarer til en tredjedel af bevillingsrammen og er en fordobling i fht. det nuværende investeringsniveau i plantebaserede fødevarer. GUDP støtter projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for bl.a. landbrug og fødevareindustri og løser nogle af de klima- og miljøproblemer, fødevareerhvervene står overfor. En række GUDP-projekter er allerede i gang med at udvikle ny teknologi, metoder og produkter, som kan resultere i velsmagende plantebaserede madvarer og fødevareingredienser med højt indhold af protein i god kvalitet produceret af danske råvarer.
• Der øremærkes årligt 100 mio. kr. af Innovationsfonden til projekter vedrørende plantebaserede fødevarer til menneskeføde. Innovationsfonden er en statslig investeringsfond, der årligt uddeler mellem 1-2 mia. kr. til iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan udvikle innovative og levedygtige løsninger på samfundets konkrete udfordringer. Fonden målretter i forvejen en del af sine programmer mod politisk udpegede temaer.
• Der oprettes et nyt international forskningscenter, ”Forskningscenter for plantebaseret fødevareproduktion”. Forskningscenteret for Plantebaseret Fødevareproduktion skal støtte forskning og udvikling af den plantebaserede værdikæde hele vejen fra jord til bord. Forslaget er inspireret af økologiområdet, hvor man i 1996 oprettede “Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer”, der har været drivkraft i udviklingen af den økologiske fødevareproduktion i Danmark og internationalt. Forskningscenteret for Plantebaserede Fødevarer støttes med 10 mio. kr. årligt frem mod 2030.

Forskning og innovation kan ikke stå alene. Der skal også investeres massivt i markeds- og udviklingsordninger, der sikrer, at viden omsættes til konkrete produkter og efterspørgsel.

Radikale Venstre foreslår:

• Der oprettes en ny fond, ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer”, der bygger på modellen for Fonden for Økologisk Landbrug (FØL). Fonden ledes ligesom FØL og de andre landbrugsfonde af en bestyrelse bestående af folk med indsigt i plantebaserede fødevarer fra små og store virksomheder, landbrug, organisationer og universiteter. Fonden får en årlig bevilling på 100 mio. kr., der svarer til det niveau, FØL fik i årene 2012-2015, hvor økologien fik et ordentligt skub fremad. Bevillingen på de 100 mio. kr. finansieres dels gennem nye midler, dels gennem et årligt tilskud på omkring 50 mio. kr. fra Promilleafgiftsfonden.
  
  Fonden skal fordele midler til konkrete projekter inden for følgende indsatsområder:
• Dyrkning, forarbejdning og udvikling af værdikæden: Støtte til forsøgsprojekter med nye afgrøder, nye former for forarbejdning, udvikling af værdikæden, osv.
• Afsætningsfremme: Støtte til aktiviteter der fremmer salget i Danmark (foodservice, detail, forbrugere).
• Eksportfremme: Støtte til aktiviteter der fremmer Danmarks eksport af plantebaserede fødevarer.
•  Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Støtte til efteruddannelse i alle led, dvs. til dyrkning (landmænd), tilberedning (køkkenprofessionelle), ernæring (ernæringsprofessionelle).
• Vidensopsamling & vidensformidling: Støtte til vidensaktiviteter, der samler viden, data og faglig ekspertise samt formidler til såvel erhvervsliv som borgere m.fl.

Promilleafgiftsfonden har til formål at styrke landbrugets og fødevareindustriens udvikling gennem støtte til bl.a. forskning, produktudvikling, rådgivning og uddannelse. De 50 mio. kr., som vi foreslår kanaliseret ind i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, udgør 20 pct. af Promilleafgiftsfondens samlede budget og svarer til dét, Svineafgiftsfonden modtager i dag fra Promilleafgiftsfonden.

EU’s landbrugsstøtte er et afgørende redskab i den grønne omstilling af landbruget. Landbrugsstøtten har spillet en vigtig rolle i forhold til udviklingen af økologien, og på tilsvarende måde skal landbrugsstøtten nu bringes i anvendelse for at udvikle den plantebaserede produktion.

Radikale Venstre foreslår:

• Der indføres et særligt forhøjet arealtilskud til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med økologisk arealtilskud, herunder med mulighed for forskellige tillæg (omlægningstillæg, tillæg til dyrkning af bestemte afgrøder etc). Ordningen bliver en del af EU’s nye landbrugsstøtte i form af eco-schemes i søjle 1. Der stiles mod, at det forhøjede arealtilskud til proteinafgrøder når en størrelse, der svarer til økologien, dvs. omkring 250 mio. kr. årligt til et areal på 300.000 ha, svarende til godt 10 pct. af det samlede landbrugsareal. Det vil betyde en fordobling af dansk landbrugsjord anvendt til human ernæring.
• Der indføres en særlig investeringsstøtte til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med investeringsstøtte til økologi. Investeringsstøtten vil kunne anvendes til investering i ny teknologi, bl.a. raffineringsanlæg, forarbejdningsanlæg og produktionsanlæg. Der afsættes 75 mio. kr. årligt i investeringsstøtte, hvilket svarer til niveauet for den økologiske investeringsstøtte i 2012-2015.

Markedet for plantebaserede fødevarer rummer et kæmpe potentiale for dansk landbrug. Men der er en reel risiko for, at danske virksomheder og landmænd ikke får andel i markedet, fordi vores værdikæde i dag er bygget op om den animalske produktion. Der findes således i dag ikke en dansk eget andelsvirksomhed, der har fokus på at producere planter direkte til mennesker. Det skal der laves om på. Planter til mennesker skal blive en lige så stor del af vores landbrugskultur som smør og bacon.

Radikale Venstre foreslår:

• Der igangsættes et pilotprojekt, der skal skabe ”Andelsforeningen for planter til mennesker”. Målet er at skabe en landmandsejet andelsforening, der processerer, forarbejder, upcycler, sælger og eksporterer planter fra Danmark og direkte til mennesker i hele verden. Andelsforeningen skal ejes af eksisterende plantebaserede virksomheder, landmænd samt øvrige aktører fra værdikæden. Der afsættes 5 mio. kr. årligt til pilotprojektet fra 2022-2024.

Med cirka en halv million måltider dagligt, kan det offentlige spille en vigtig rolle ift. at drive et nyt marked med mere klimavenlig og sunde fødevarer. Ligeledes kan de inspirere til ændrede madvaner og efterspørgselsmønstre rundt i de danske hjem, kantiner og restauranter.

Med de nye officielle kostråd er der endda skabt en nem målestok at stræbe efter, da de er udvidet til også at have en klimahensyn, hvilket først og fremmest indebærer mindre kød og mejeri til fordel for flere grønsager, bælgfrugter og fuldkorn.

Beregninger fra DTU Fødevareinstituttet viser således, at hvis alle følger de nye kostråd, kan det reducere det samlede CO2-udslip fra drikke- og fødevarer op til 35 procent. Københavns Kommune har ligeledes vedtaget en ny mad- og måltidsstrategi, som kommunen vurderer vil nedbringe fødevarernes samlede CO2-aftryk med 25 pct. allerede i 2025.

Radikale Venstre foreslår:

• Offentlige køkkener skal inden 2025 leve op til de nye kostråd og gennem bl.a. denne indsats reducere deres CO2-udledning med 25 pct. i 2025 og 50 pct. i 2030.

Udviklingen til et mere plantebaseret landbrug skal gå hurtigt. Derfor er det vigtigt, at de foreslåede initiativer hurtigst muligt bliver vedtaget og omsat til konkrete ordninger og projekter. Men det er også vigtigt, at initiativerne suppleres med egentlige mål, og at der sker en løbende opfølgning på udviklingen, så både mål og indsatser kan justeres.

Radikale Venstre foreslår:

• Der fastsættes konkrete mål for en række nøgleområder, herunder f.eks. størrelsen af areal dyrket til human ernæring, omsætning, forbrug, eksport, antallet af beskæftigede i den plantebaserede produktion fordelt på primært og sekundær sektor, antallet af køkkenpersonale, der har vært gennem efteruddannelse i de nye kostråd, antallet af offentlige måltider, der er baseret på de nye kostråd mv.
• Der foretages en løbende opfølgning på udviklingen inden for ovennævnte nøgleområder. Opfølgningen skal danne grundlag for en løbende drøftelse af mål og justering af indsatserne.
  Der afsættes 5 mio. kr. til denne indsats. Midlerne finansieres gennem nye nationale midler.

Da dansk landbrug i høj grad har vært indrettet på animalsk produktion, er der behov for en lovgennemgang med henblik på at ligestille de plantebaserede fødevarer med de animalske. Det gælder f.eks. til nøglehulsmærkning, pant på flasker, mærkning af fødevarer, vitaminisering, tilsætningstoffer etc. Der er også behov for at løfte den plantebaserede dagsorden på EU-niveau, både politisk og juridisk i forhold til fødevarelovgivningen.

Radikale Venstre foreslår:

• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri iværksætter en lovgennemgang mhp. at ligestille plantebaserede fødevarer med animalske fødevarer.