Mere praktisk dannelse skal klæde alle elever bedre på

I folkeskolens ældste klasser får alle elever i dag foretaget en Uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Og næsten 30 pct. af eleverne i 8. klasse bliver i den forbindelse erklæret ”ikke-uddannelsesparate”. Vurderingen skal fremover ændres så ingen elever bliver stemplet som uegnet. I stedet skal vi fokusere på den enkeltes potentiale og eleverne kan erklæres parate til en eller flere ungdomsuddannelser eller den forberedende grunduddannelse.

Erhvervspraktik i folkeskolens ældste klasser er ikke længere obligatorisk, og det betyder at færre elever i dag kommer i praktik end tidligere. Alle elever skal have ret til at komme i praktik inden de forlader folkeskolen, hvilket kommunerne skal forpligtes til at oplyse og vejlede eleverne om.

Alle elever skal have mulighed for at vælge mellem, at lave en praktisk eller en teoretisk projektopgave. Den praktiske projektopgave skal udarbejdes i et samarbejde mellem folkeskolen og en erhvervsskole med hovedvægt på et fysisk produkt. Bedømmelse og karaktergivning skal kunne fremgå af afgangsbeviset og have samme vægt som den traditionelle opgave.

Der er behov for at nytænke brobygningen mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Eleverne bliver ikke klædt godt nok på til at træffe deres uddannelsesvalg og samtidig er kendskabet til erhvervsuddannelserne markant dårligere end til gymnasierne. Derfor ønsker vi at indholdet og opbygningen af brobygningen bliver taget op til grundlæggende revision ligesom man fremover bør sikre at alle elever får besøgt en erhvervsskole inden de forlader folkeskolen. Så alle får et reelt kendskab til deres muligheder med en erhvervsuddannelse.

Gennem samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler skal elevernes undervisning gøres mere praktisk og anvendelsesorienteret. Derfor skal alle landets folkeskoler og erhvervsskoler have ressourcer og en forpligtigelse til at samarbejde om praktiske undervisningsforløb i de ældste klasser. Forløbene kan både foregå på folkeskolen, erhvervsskolen eller på en lokal virksomhed og have forskelligt indhold afhængig af, hvad der giver mening lokalt. Samarbejdet kan både bidrage til øget variation i elevernes skoledag, men også give lærerne en oplagt mulighed for kompetenceudvikling på tværs af skolerne.

De praktisk-musiske fag slutter for de fleste elevers vedkommende efter 6. klasse. I de ældste klasser skal eleverne i stedet tage valgfag. Der er dog en tendens til at eleverne i stigende grad søger mod andre tilbud end de traditionelle praktiske fag samtidig med at skoler slet ikke udbyder dem. Derfor skal alle elever fremover have minimum et toårigt praktisk valgfag ligesom skolerne skal udbyde minimum tre af de fem praktiske fag: Håndværk og Design, Madkundskab, Billedkunst, Mediekundskab og Musik. Små skoler skal have dispensationsmulighed fra kravet.

Elevernes valgfag kommer som udgangspunkt ikke på elevernes afgangsbeviser og udtrækkes ikke som prøvefag. For at styrke valgfagenes vægtning og den praktiske dannelse skal alle elever fremover til afgangseksamen i deres toårige praktiske valgfag, hvor karakteren skal tælle på linje med alle andre.

Flere værksteder og bedre faglokaler på skolerne skal bidrage til at styrke elevernes praktiske dannelse og forståelse. Derfor skal der afsættes midler til at udbrede værksteder og renovere faglokaler på landets folkeskoler. Værkstederne kan bruges til at gøre den almindelige undervisning mere praktisk og styrke elevernes praktiske dannelse i samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Desuden skal flere og bedre faglokaler give skolerne bedre mulighed for at udbyde praktisk-musiske valgfag.

I løbet af udskolingen kan en elev få udarbejdet fire forskellige individuelle planer: elevplan, handleplan for ikke-uddannelsesparate, studievalgsportfolie og uddannelsesplan. Flere udfordringer betyder også flere planer, hvilket kan være svært at overskue for den enkelte og betyder unødigt bureaukrati. Fremover skal det være én samlet udskolingsplan: uddannelsesplanen. Planen skal udarbejdes af vejlederne i den kommunale ungeenhed i samarbejde med den enkelte elev.

Elever der ikke gennemfører folkeskolens afgangseksamen, så de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, skal have mulighed for, at modtage intensiv undervisning og tage prøverne om igen på sommerskole. Sommerskoletilbuddet skal gives til alle elever med behov for det efter 9. og 10. klasse. Samtidig skal elever i 7. og 8. klasse også have mulighed for at komme på sommerskole med henblik på at styrke deres faglige, sociale og personlige udvikling. Kommunerne får ansvaret for sommerskoletilbuddene, der f.eks. kan placeres på en lokal folkeskole eller i samarbejde med en ungdomsuddannelse eller efterskole.