Løft af folkeskolen - mere frihed og flere penge til alle folkeskoler

Der mangler en erkendelse af, at de vilkår, vi byder folkeskolen ikke er gode nok, hvis den skal kunne indfri de høje forventninger, vi alle sammen har. Det er ikke gjort med lappeløsninger eller forsøg, som sætter forskellige standarder for, hvad forskellige folkeskoler kan gøre. For folkeskolen er overreguleret og underfinansieret og før vi retter op på det, så kan vi ikke få den skoledag, der var målet med varieret undervisning, åben skole og bevægelse.

Vi vil sætte ind der, hvor det har størst betydning: Med et grundlæggende løft i ressourcerne til alle skoler. Med mere frihed til at tilrettelægge skoledagen for alle skoler. Med en bedre uddannelse til alle lærere. Og med de samme høje ambitioner som hidtil.

I Danmark lærer vi vores børn at tænke selv og sige deres mening højt. I en skole som er åben for alle uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra. Det er vi stolte af, og det vil vi værne om. Derfor skal vi sikre os, at folkeskolen alle steder er et godt tilbud til alle børn.

Vi anerkender, at folkeskolen i dag er underfinansieret og ikke har tilstrækkelige ressourcer til at levere den kvalitet, som vi forventer, og som ledere, lærere og pædagoger selv ønsker at kunne levere. Derfor vil vi:

• Afsætte 1 mia. kr. ekstra om året til et reelt ressourceløft i folkeskolen. Midlerne skal gives til skolerne uden binding, sådan at de kan bruges der, hvor man finder, at de giver størst gavn.
• Fordele midlerne ligeligt til kommunerne baseret på deres størrelse (antal elever i folkeskolen). En ekstraordinær forhandling mellem regeringen og kommunerne skal fastlægge, hvordan det sikres, at midlerne går ubeskåret til folkeskolen.

1 mia. kr. om året gør en forskel. Det vil fx svare til, at man kan ansætte 1.800 uddannede lærere, eller at man kan sætte et loft over klassestørrelsen på 26 elever.

Skolerne skal have mere frihed til at levere en skoledag af høj kvalitet til alle børn. Vi er fast på den åbne skole, som tilbyder en varieret skoledag til alle børn, og som bruger omverdenen – virksomhederne, kulturlivet, bondegårdene – aktivt i hverdagen. Vi vil ikke have en skole, hvor udenadslære, testregime og tavleundervisning dominerer. For skolen skal give plads til, at børn er forskellige, lærer forskelligt, og alle har noget forskelligt at byde ind med.

Det er derfor tid til et grundlæggende opgør med ideen om at alle skolebørn skal have det samme skema uanset hvor de går skole. Undervisningen skal have samme høje kvalitet alle steder, men det kræver at man lokalt kan indrette sig forskelligt. Går man i skole klods op af Vadehavet er det lettere, at flytte undervisningen derud. Går man i skole ved siden af Randers Egnsteater, kræver det mindre at lave undervisning på de skrå brædder. Men vores vision er at alle børn er uden for skolen en dag om ugen og at alle oplever både natur, kultur og samfund som en del af skolelivet. Og derfor skal der være frihed til at indrette skemaet, så ressourcerne bruges på den måde, der giver den enkelte skoleklasse en varieret skoledag fremfor et standardskema til alle.

Derfor er det vigtigt for os, at den frihed, vi vil give skolerne, er en frihed til at indfri ambitionerne om den åbne skole – og ikke en frihed til at sænke barren og spare på skolen. Derfor vil vi:

• Gøre op med standardskoleskemaet og fjerne de time-mæssige bindinger på den understøttende undervisning, men fastholde ressourcerne. Skolerne må altså selv tilrettelægge skoledagens længde og brugen af timerne til understøttende undervisning – så længe ressourcerne fortsat bruges på at sikre en åben skole og en varieret skoledag. Kravene om bevægelse og lektiehjælp/fordybelse skal ligeledes fortsat opfyldes.

Vores ambitioner for folkeskolen stiller store krav til lærerne. Når vi på samme tid forventer, at folkeskolen skal have et højt fagligt niveau, formå at tage afsæt i børnenes forskellighed, danne dem til livet og give dem solidt ståsted i en verden.

Det efterlader et konkret og vigtigt behov for at styrke læreruddannelsen nu. Vores lærere skal være i stand til at udvikle skolen, mens de er i den. Så vi får en skole, der sprudler, inspirerer og klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem – også når det forandrer sig.

Derfor vil vi lave en ny læreruddannelse med høj kvalitet – og det klare mål at gøre uddannelsen til en af landets mest populære. Konkret vil vi:

• Løfte uddannelsen til kandidatniveau, hvor den i dag er på bachelorniveau. Dermed skal uddannelsen forskningsbaseres, og der må opbygges forskningskapacitet i bl.a. didaktik på et andet niveau, end vi har i Danmark i dag. Studieintensiteten skal også være højere end i dag.
• Afsætte 300 mio. kr. årligt oven i det, som læreruddannelsen koster i dag. Denne finansiering svarer til, at der lægges et år på uddannelsen med afsæt i de taxameter- og SU-udgifter, der er i dag, samtidig med at forskningskapaciteten løftes.

Vi vil fastholde, at uddannelsen skal være forankret i praksis og derfor fortsat lade den være placeret på professionshøjskolerne. Desuden vil vi holde fast i, at skolen skal være tilgængelig i hele landet. Derudover vil vi udvikle den konkrete model for en femårig læreruddannelse på kandidatniveau sammen med eksperter, lærere, studerende og læreruddannelserne.