Grænsekontrol, der virker

Danmark har siden 4. januar 2016 brugt et anseeligt pengebeløb og en stor portion af politiets og militærets ressourcer til grænsekontrol ved de danske grænseovergangene til Tyskland og Sverige. Radikale Venstre foreslår, at de af politiets penge og ressourcer, som har været brugt på grænsekontrol i Danmark, i stedet bruges rundt om i landet bl.a. på den verserende bandekonflikt. De af forsvarets ressourcer, som har været brugt på grænsekontrol, vil vi i stedet bruge på at styrke EU’s ydre grænsekontrol. Det vil sige, at pengene skal gå til at øge bemandingen, forbedre udstyret og give en ekstra hånd ved den ydre grænse, hvor behovet er større end ved de danske grænseovergange.

Den 8. september har regeringen desuden foreslået at frigøre 128 årsværk hos politiet ved at indsætte militæret til bevogtningsopgaver og grænsekontrol.

• Radikale Venstre ønsker at frigøre politiressourcer fra arbejdet ved den midlertidige grænsekontrol, som i stedet skal bruges til bl.a. bekæmpelse af bandekriminalitet og nærpoliti. I perioden 4. januar 2016 til juli 2017 drejer det sig om 525 årsværk.
  
  
• Radikale Venstre ønsker at frigøre forsvarets ressourcer fra den midlertidige grænsekontrol ved de danske grænser og bruge dem ved EU’s ydre grænser i stedet. I perioden 4. januar 2016 til juli 2017 drejer det sig om 138 årsværk. De 138 årsværk, som hjemmeværnet har brugt på midlertidig grænsekontrol, kan ikke direkte overføres til den ydre grænse. Beslutningen om, hvordan ressourcerne skal bruges ved de ydre grænser, skal tages i samarbejde med Frontex, som kan definere, hvad behovet er ved EU’s ydre grænser.
  
  
• Regeringen har foreslået, at militæret indsættes til bevogtningsopgaver og grænsekontrol. Ligesom hjemmeværnets indsats ved den midlertidige grænsekontrol foreslås også de ressourcer, som i dette tilfælde er dedikeret grænsekontrollen, brugt ved de ydre grænser i stedet. Hensigten er ikke at overføre den danske midlertidige grænsekontrol 1:1 til EU’s ydre grænse. Derimod er hensigten at bruge de af forsvarets ressourcer, der frigives fra den danske grænsekontrol, til at styrke EU’s ydre grænsekontrol efter nærmere aftale med Frontex, der kan vurdere, hvordan ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt.

Politi:
Dansk Politi har i forbindelse med grænsekontrollen ved fastlandsgrænsen, færgeoverfarten Rødby-Puttgarden og færgeoverfarten Gedser-Rostock i 2016 anvendt omkring 547.000 timer svarende til 380 årsværk. I perioden januar 2017 til juli 2017 er der anvendt omkring 208.000 timer svarende til 145 årsværk. Derudover anvender Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ca. 55 årsværk til normalindsatsen i de danske grænseområder.

Samlet har dansk politi i perioden januar 2016 til juli 2017 anvendt omkring 525 årsværk til grænsekontrollen udover normalindsatsen.

Hjemmeværnet:
Hjemmeværnets bidrag til den midlertidige grænsekontrol udgjorde i 2016 omkring 95.600 timer svarende til 68 årsværk. I perioden januar 2017 til juli 2017 er der anvendt omkring 100.300 timer svarende til 70 årsværk. Opgørelsen af ressourceforbrug for både politi og hjemmeværn fremgår af svar fra Justitsministeren til Folketingets Retsudvalg den 23. august 2017.

Den danske regering har i august 2017 foreslået, at militæret kan bruges i forbindelse med grænsekontrollen. Den 8. september foreslog regeringen konkret, at militæret overtager politiopgaver. Forslaget dækker over både grænsekontrol og bevogtningsopgaver og har til formål at frigøre 128 årsværk hos politiet.

Den 6. september 2017 gjorde EU-Kommissionen det klart, at der i udgangspunktet ikke er grundlag for at forlænge den danske grænsekontrol ved udløb den 12. november. Et bredt politisk flertal i Folketinget ønsker dog at bevare den danske grænsekontrol.

Samlet set er det ikke til at sige præcis, hvor mange ressourcer der i fremtiden vil blive brugt på grænsekontrol.

Rigspolitiet er ansvarlig for at koordinere det samlede danske bidrag til EU’s grænse- og kystvagtagentur (Frontex). Politiets bidrag har de seneste fem år været følgende:

Det er indtil videre aftalt med Frontex, at dansk Politi i 2017 bidrager med 46 polititjenestemænd og 19 tolke i sammenlagt 3.618 dage.

Udlændingestyrelsen har også bidraget dog i begrænset omfang til forskellige operationer knyttet til Frontex. For nærmere detaljer, se Udlændinge- og Integrationsministerens svar til Folketingets Europaudvalg fra den 21. august 2017.

Det fremgår også af samme svar, at Forsvaret i perioden har bidraget med et Challenger overvågningsfly til Frontex Operation Triton i det centrale Middelhav i sammenlagt 40 dage i 2015 og 31 dage i 2017. I august måned 2017 har Forsvaret desuden udsendt et tilsvarende bidrag. Således at Danmark sammenlagt har bidraget med et Challenger overvågningsfly i ca. 60 dage ved udgangen af 2017. Endvidere har Forsvaret i 2017 haft udsendt en person til Frontex i det Ægæiske Hav, der har fungeret som forbindelsesofficer mellem EU’s og NATO’s indsats i området.

Endelig skal det nævnes, at Beredskabsstyrelsen i perioden har bidraget med kontormoduler til Frontex, men at disse efter ønske fra Frontex er hjemtaget i 2016.

I udgangspunktet har det danske forsvarsforbehold ikke indflydelse på danske bidrag til Frontex. Frontex relaterer sig til Schengen-samarbejdet, og bidragene hertil er i udgangspunktet i civilt og ikke militært regi. Forsvarsministeriets bidrag med et Challenger fly til Frontex operation Triton klassificeres også som civilt.

Forsvarsforbeholdet stiller dog alligevel Danmark i en paradoksal situation, hvor vi deltager militært i missioner under NATO og under EU’s samarbejde om ydre grænser, Frontex, men hvor vi som det eneste land – ikke bare i EU, men i hele verden – er afskåret fra at deltage i militære missioner under EU’s forsvarspolitik. Den vurdering er lavet af Tænketanken Europa med udgangspunkt i Danmarks protokol i Lissabontraktaten. Der findes dog endnu ingen case, hvor Danmark har ønsket at bidrage til EU’s militære operationer og derved forsøgt at suspendere forsvarsforbeholdet.

Det betyder også, at vi ikke umiddelbart kan bidrage til militære operationer i EU-regi, som f.eks. operation Sophia, der ellers har stor betydning for flygtninge- og migranters muligheder for at komme til Europa ved hjælp af menneskesmuglere.

Af EU-Kommissionens seneste rapport om Frontex fra 6. september 2017 fremgår det, at Grænse- og Kystvagtagenturet stadig mangler udstyr og mandskab. Af rapporten fremgår en klar appel til adskillige medlemslande herunder Danmark om at leve op til de løfter om mandskab og personale, som tidligere er blevet stillet Frontex i udsigt.

Kommissionen har desuden meget specifikt opgjort, hvor og hvad præcis der mangler for, at Frontex kan udføre sit arbejde tilfredsstillende. Af opgørelsen fremgår det bl.a., at der mangler grænsevagter, politiofficerer, fingeraftryksspecialister, kystnære patruljebåde, offshore patruljebåde, patruljebiler med mere.

Konkrete eksempler på opgaver udført af Frontex:

• Patruljebåde bidrager bl.a. med grænsekontrol og overvågning, samtidig deltager de også i redningsoperationer, hvis det bliver efterspurgt.
  
  
• Patruljebiler bruges i mange tilfælde til at transportere migranter, dog bruges de også med jævne mellemrum til andre opgaver, som ikke på forhånd er klart definerede.
  
  
• Politiofficerer og andet mandskab udfører en lang række opgaver. Herunder tjek af dokumenter, id-papirer og køretøjer ved grænserne. Screenere og dokument-eksperter undersøger nationaliteter på de folk, som forsøger at komme over grænsen. Debriefere interviewer migranter om smuglernetværk. Transportmandskab deltager i tilbagesendelse af migranter.