Hænder der arbejder med elektronik
Økonomi

Dygtige udlændinge gør Danmark større

Hjulene snurrer, og danske virksomheder knokler for at holde gang i økonomien, men der mangler hænder. Virksomhederne knokler uden hjælp fra det politiske flertal, der nægter virksomhederne den udenlandske arbejdskraft, som de hårdt har brug for.

Radikale Venstre efterlyser en aktiv indsats for at få EU-borgere med de rette kvalifikationer til at arbejde i Danmark. Samtidig vil vi på en række konkrete punkter gøre det lettere for danske virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft hertil. For det gør Danmark større, når udlændinge træder til, når danske virksomheder mangler arbejdskraft.

Dygtige EU-borgere skal søge til Danmark

Virksomhederne bliver sparet for meget besvær, når de ansætter EUborgere, som kan benytte den frie bevægelighed i EU. I en tid, hvor mange EU-borgere, som i dag arbejder i Storbritannien, går en usikker fremtid i møde, skal vi se gøre vores til, at EU-borgere får øje på Danmark som et godt sted at arbejde. Radikale Venstre har derfor indrykket en annonce i [engelsk avis], som gør opmærksom på konkrete jobmuligheder i Danmark.

Og vi foreslår, at regeringen følger trop med følgende initiativer:

  • Strakspulje på 5 mio. kr. til over det kommende år at brande Danmark som arbejdsland i det øvrige EU, herunder promovering af jobtilbud i brancher med særlig stor efterspørgsel. Puljen udmøntes af Work in Denmark-centrene i samspil med arbejdsmarkedets parter.
  • 5 mio. kr. over to år til ansættelse af medarbejdere i Work in Denmark, som i statsligt regi understøtter formidlingen af jobmuligheder i Danmark til det øvrige EU. De ekstra medarbejdere skal styrke samarbejdet med danske ambassader i andre EUlande.

Lettere adgang for udlændinge med gode jobchancer

Lige nu må danske virksomheder i stigende grad sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de mangler. Og nogle af virksomhederne må kigge ud over EU’s grænse for at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. De virksomheder skal hjælpes, ikke mistænkeliggøres. Derfor foreslår Radikale Venstre følgende tiltag:

  • Flaskehalsgaranti. Danske virksomheder skal kunne certificeres til at ansætte udenlandsk arbejdskraft hurtigt og uden ventetid, når de forgæves har søgt at finde arbejdskraften i Danmark. Certificeringen indebærer, at der er sikkerhed for, at virksomheden overholder alle procedurer og ansætter på danske løn- og arbejdsvilkår.
  • Genindfør Greencardordningen. Regeringen har under pres fra S og DF afskaffet Greencardordningen i 2017. Vi foreslår, at ordningen genindføres, således danske virksomheder igen kan få adgang til den arbejdskraft, de efterspørger.
  • Nedsæt beløbsgrænsen til 325.000 kr. Beløbsgrænsen, som markerer det årlige lønkrav, der skal kræves for, at udenlandske arbejdstagere kan tage imod et jobtilbud i Danmark uden skelen til jobtype, skal nedsættes. I dag er beløbsgrænsen 408.800 kr.
  • Mulighed for at dele en medarbejder. Indtægtsgrænsen skal kunne nås ved samtidig ansættelse på flere virksomheder. Det er et unødvendigt benspænd, som danske virksomheder konkret har oplevet, at det i dag ikke er muligt at deles om en kvalificeret udenlandsk medarbejder.
  • Fastholdelse af forskere. Give udenlandske forskere ret til 6 måneder jobsøgningsophold i Danmark efter endt ansættelse. Det er der ikke mulighed for i dag.

Slut med benspænd for udlandsdanskere

Det strider mod al ordentlighed og fornuft, at succesfulde udlandsdanskere må opgive at vende hjem, fordi deres udenlandske ægtefælle ikke kan få ophold i Danmark. Der har været alt for mange eksempler, og der er brug for et opgør med det snæversynede fokus på at holde alle udlændinge ude, uanset hvem der er tale om. Konkret foreslår vi følgende:

  • Tilknytningskravet afskaffes for danske statsborgere. Dermed undgår vi, at udlandsdanskere straffes for at have skabt sig en tilværelse i udlandet, når de på et tidspunkt vil vende hjem.

Fakta om mangel på arbejdskraft

36% af danske virksomheder har i 2016 forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere.

Det er en ret markant fremgang i forhold til 2015, hvor tallet var 30%

Problemet med mangel på arbejdskraft er nationalt, og rammer også udkantskommuner.

  • I de kommuner, der er hårdest ramt at mangel på arbejdskraft har op imod 50% af virksomhederne forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere (Fx Egedal, Bornholm)
  • I den bedre ende af skalaen er tallet omkring 20% (Fx Jammerbugt, Nyborg)
  • Der mangler særligt faglært arbejdskraft, hvilket dog varierer geografisk
  • I de større byer har virksomhederne i særdeleshed svært ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft (i gennemsnit er 45% af rekrutteringsforsøgene forgæves)
  • I udkantskommuner mangler der i særdeleshed faglært arbejde (i gennemsnit er over 60% af rekrutteringsforsøgene forgæves!)
  • I gennemsnit er ca. 20% af rekrutteringsforsøg for ufaglært arbejde forgæves.
  • Manglen på arbejdskraft rammer mange brancher
  • Bygge og anlægsbranchen har akut mangel på faglært arbejdskraft. I 2016 oplevede 85% af virksomhederne i branchen at måtte rekruttere forgæves efter faglærte arbejdere.
  • Informations og kommunikationsbranchen har lignende akut mangel. Her har 84% af de adspurgte virksomheder forgæves forsøgt at rekruttere højtuddannede. Se gerne tabel på side 5 af DI’s rapport for fuldt overblik. 

Omkostningerne er store

  • Ca. 25% af danske virksomheder rapporterer, at de er gået glip af salg og ordrer grundet mangel på kvalificeret arbejdskraft.