Din uddannelseskonto

Derfor foreslår Radikale Venstre, at alle danskere på arbejdsmarkedet skal have en personlig uddannelseskonto. Ligesom vi i dag sparer op til ferie og er vant til at se det som en rettighed, at vi kan holde ferie, skal vi i fremtiden spare op til efteruddannelse – og have det som en personlig rettighed. Pengene på uddannelseskontoen er dine og kun dine – hverken staten eller din arbejdsgiver skal bestemme, hvornår og hvordan du skal bruge dem, så længe de bliver brugt på uddannelse. På den måde giver vi danskerne ret til selv at forvalte deres fremtid og hvilke muligheder, de vil skabe sig.

Det kan i dag være svært at finde pengene til at uddanne sig videre, når først man er kommet ud på arbejdsmarkedet og fx har etableret sig med børn og hus. Vores forslag er et supplement til de uddannelsestilbud, vi har i dag – både de offentlige og dem, man får gennem sin arbejdsplads. Så danskerne får bedre råd til at leve, mens de videreuddanner sig.

Læs mere om hovedprincipperne i vores forslag om en personlig uddannelseskonto nedenfor.

• Uddannelseskontoen skal fungere efter samme princip som feriekontoen, så man sparer op i takt med, at man arbejder. De opsparede midler kan udbetales, når man tager efteruddannelse, så man har midler svarende til løn i den periode, som man trækker på kontoen.
• I udgangspunktet foreslår vi, at man opsparer 5 dage pr. år, svarende til 2¼ pct. af lønnen. Dette kan dog øges efter ønske og behov i samspil mellem arbejdsmarkedets parter.
• Uddannelseskontoen skal være obligatorisk og personlig; den enkelte dansker disponerer selv over midlerne, men dog kun til uddannelsesformål.
• Uddannelsesformål skal forstås bredt. Man skal kunne tage kortere kurser og længere forløb, uddannelse på arbejdspladsen eller uddannelse inden for et nyt felt. Der kan være tale om gratis forløb, forløb med brugerbetaling eller forløb i privat regi. Men der skal være tale om godkendt uddannelse. Til gengæld skal systemet for godkendelse forbedres og dække meget bredere end i dag.
• Uddannelseskontoen berører ikke – og fungerer uafhængigt af – de ordninger, der allerede findes i regi af arbejdsmarkedets parter, herunder de opsparede midler i bl.a. kompetencefonde. Hvis de to på et tidspunkt skal tænkes sammen, skal det ske efter aftale med arbejdsmarkedets parter.
• Uddannelseskontoen er et supplement til hele det formelle uddannelsessystem med gratis, offentlig uddannelse. Kontoen kan bidrage til et bedre levegrundlag, hvis man senere i livet vil tage formel uddannelse, og man kan godt trække på kontoen, samtidig med at man får SU.
• I forbindelse med forslaget vil vi desuden afsætte 500 mio. kr. årligt til at forbedre udbuddet af efteruddannelse, herunder til at sikre mere gratis uddannelse, navnlig rettet mod de grupper, som har mindst råd til at betale for efteruddannelse.
• Uddannelseskontoen indføres ved lov, så den dækker alle på arbejdsmarkedet – på linje med dengang man ved lov indførte ret til ferie. Men vi ser gerne, at arbejdsmarkedets parter også kan være en afgørende del af løsningen, hvis en konkret model skal udformes og gøres til virkelighed. Når blot ambitionsniveauet fastholdes.
• Der skal findes en løsning for selvstændige og freelancere, som skaber mulighed for, at også disse grupper kan spare op til uddannelse. Vi foreslår, at der nedsættes et udvalg med eksperter og brugere, som skal finde den bedste løsning her.
• Uforbrugte midler udbetales til kontohaveren med en afgift på 60 pct. til staten 2 år efter pensionering svarende til den allerede eksisterende ordning på pensionsområdet.
• Samspil med andre ordninger og regelsæt

SU

• Uddannelseskontoen kan godt kombineres med SU. Uddannelseskontoen er en opsparing – hverken en indtægt eller en overførsel – og indebærer derfor ikke modregning i SU.

Dagpenge

• Uddannelseskontoen kan ikke bruges, mens man er på dagpenge, fordi der i dagpengesystemet er et krav om, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelsessystemets tilbud om efteruddannelse og opkvalificering fastholdes uden skelen til den enkeltes indestående på uddannelseskontoen.
• Dagpenge kan sættes på pause, hvis man i ledighedsperioden hellere vil uddanne sig og bruge uddannelseskontoen (og evt. SU) som forsørgelse.

Kontanthjælp

• Man kan ikke modtage kontanthjælp samtidig med, at man trækker på uddannelseskontoen, da kontanthjælp er en nødforanstaltning for personer uden anden indtægt.
• Omvendt er uddannelseskontoen beskyttet, så det ikke kan kræves, at den bruges først, før man kan få adgang til kontanthjælp.

• Der indbetales til uddannelseskontoen efter samme principper, som i dag gælder for ferieindbetaling. Så i de ansættelser, hvor man i dag optjener ferie, skal man også optjene midler til uddannelseskontoen.