Andelstanken 2.0 - en nytænkning af landbruget

Danske landmænd har historisk været bærende i dansk økonomi med deres produktion af kvalitetsfødevarer til danskerne og til eksport, men landbruget er i dag udfordret af gæld, manglende indtjening, tabte arbejdspladser, og den stigende jordkoncentration som besværliggør generationsskiftet, da den unge generation af landmænd ikke kan stille med den egenkapital, det kræver at komme ind i erhvervet.

Der er behov for en nytænkning af landbruget. Den skal vi finde i tanken der grundlagde Danmark som et stolt landbrugsland – nemlig andelstanken. Andelstanken byggede på gensidigt samvirke, fælles ejerskab og ansvar for det omkringliggende samfund. Denne tanke skal videreudvikles, så den imødekommer landbrugets udfordringer i dag. Derfor vil vi indføre:

Gælden skal afhjælpes ved, at en statslig jordbrugsfond opkøber landbrugsjord. Jordbrugsfonden udstykker den erhvervede jord i mindre lodder, hvilket vil give unge landmænd mulighed for at starte op enten som forpagtere eller ejere af et mindre landbrugsareal. Vi foreslår en ordning, hvor bankerne sælger ud af deres andel af de mest insolvente landbrug til Jordbrugsfonden. Fonden skal have en grundkapital på 100 mio. kr. og et statsligt lån på 900 mio. kr. Ligeledes foreslår vi at give et ekstraordinært skattefradrag på pensionsindbetalinger, i så fald pensionskasserne investerer dem i aktier i lokale, regionale eller nationale jordbrugsfonde (Vi afsætter 100 mio. kr. til forslaget).

I dag skal alle virksomheder bruge den almindelige selskabslovgivning, men en kooperativ lovgivning vil medvirke til at understøtte oprettelsen af andels- og anpartsvirksomheder. Dette skal gøde jorden for flere driftsfælleskaber og kooperative organiseringer blandt unge landmænd og eventuelt deres lokalsamfund således, at egenkapitalen den enkelte skal stille med kan reduceres. Da overskuddet i kooperative virksomheder bliver i virksomheden, hvor det skaber likviditet og mulighed for udvikling, foreslår vi et skattefradrag af overskuddet i kooperative virksomheder i en periode (Vi afsætter 50 mio. kr. til forslaget).

Danskerne skal inddrages i landbruget, så vi i fællesskab sikrer en landbrugsudvikling, hvor landbrugsjorden forbliver på danske hænder. Danskerne har allerede vist stor interesse for at investere i landbrugs- og fødevareproduktionen. Det skal derfor gøres nemt for almindelige borgere at investere en lille del af opsparingen i landbruget gennem forskellige former for crowdfunding og gennem et reelt ejerskab i en andelsorganisering. Vi forslår derfor at give et ekstraordinært skattefradrag på investeringer i landbrugs- og fødevareproduktionen (Vi afsætter 50 mio. kr. til forslaget).

Øget omsætning af ejendomme i landområder via sælgerpantebreve. Markedet for erhvervsejendomme på landet er gået næsten i stå. For at få gang i generationsskiftet foreslår vi at lave et såkaldt sælgerpantebrev. Det betyder, at sælgeren kan udskyde ejendomsavancebeskatningen. Skatten skal stadig betales, men over tid. Det skal gøre det mere attraktivt at sælge og på den måde få flere nye i gang med at drive erhverv og landbrug. Regeringen og DF har aftalt en model i finansloven, som Radikale Venstre vil støtte og stemme for.

Udviklingen af landbruget kræver politiske rammer der understøtter den retning, vi vil i. Derfor vil vi sætte ind indenfor 4 områder:

1. Produktion: For at fremme lokalproduktion og forarbejdning foreslår vi, at landbrugspolitikken forankres lokalt i alle landets kommuner, som det ses i eksempelvis Sønderborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Bornholms Regionskommune. Den skal indgå som en naturlig del af kommunernes øvrige politik, da den har betydning for blandt andre turisme-, beskæftigelses- og erhvervspolitikken. Den skal bidrage til at gøde jorden for iværksætteri, jobskabelse og flere forarbejdningsvirksomheder som slagterier, mejerier og mosterier. Vi foreslår at oprette et konsulenthold bestående af blandt andre medarbejdere fra kommuner der allerede er godt på vej med lokal fødevarepolitik, som kan assistere andre kommuner i udarbejdelsen af egen fødevarestrategi. For at støtte landmændene med at komme i gang med lokale produktioner og forarbejdning skal iværksætteri støttes. Det skal sikres, at de mindre landbrugsejendomme beskattes korrekt ved generationsskifte, så højere grundskat ikke bliver en barriere for at unge landmænd kan komme i gang i erhvervet. Ligeledes må hverken fødevarekontrollen for producenter der overholder loven eller engrosregistreringen blive en økonomisk barriere. Derfor vil vi:

• Oprette pulje som kommuner kan søge til finansiering af udvikling af egen kommunal fødevarestrategi. Puljen skal være på 30 mio. kr.
• Oprette fødevarepolitisk konsulenthold. Vi afsætter 5 mio. kr.
• Oprette pulje i regi af Innovationsfonden til fødevareiværksættere, hvor der kan søges op til 200.000 kr. Puljen skal være på 20 mio. kr.
• Sikre at mindre landbrugsejendomme med reel landbrugsproduktion vurderes korrekt, så grundskatten fastlægges derefter
• Gøre fødevarekontrollen gratis for producenter med en omsætning under 5 mio. kr. årligt, såfremt der ikke er problemer, og halvere udgiften til kontrol for producenter med en årlig omsætning på 5-20 mio. kr. Vi afsætter 20 mio. kr. til forslaget
• Ophæve barrieren for producenter der omsætter for mindre end 5 mio. kr. om året, således at de kan sælge deres produkter i hele landet uden engrosregistrering
• Generelt undersøge om gebyrer for fødevarekontrol kan omlægges til gavn for iværksættere og små- og mellemstore virksomheder.
• Nedsætte et udvalg, der skal udarbejde regulering for nye typer virksomheder, der både har egenproduktion, forarbejdning og sælger deres produkter i fx egen restaurant, som hos restaurant Bæst.
• Omlægge gebyrerne til Det Danske Retursystem så små bryggeri ikke betaler meget mere per flaske øl end de store bryggerier, hvilket er tilfældet i dag.
  
  

2. Afsætning: For at kommunerne og offentlige indkøbere selv kan aftage egen lokalproduktion skal udbudspolitikken understøtte det. Det kan ske ved, at kommunerne udbyder selve servicen at skabe forbindelse mellem producent og forbruger, som det ses i Ystad Kommune og en række andre svenske kommuner eller gennem et sortimentsudbud. Ligeledes skal producenterne forbindes med restauranter i hele landet, så deres produkter kan afsættes direkte samt hjælpes til at digitalisere deres forretning, så afsætningen også kan foregå på nettet. Produkterne skal også afsættes på verdensmarkedet og derfor skal der en målrettet indsat til hos Eksportrådet. Derfor vil vi:

• Understøtte at udbudspolitikken bliver et service- eller sortimentsudbud
• Støtte fødevarebranchen til at afholde et årligt food fair. Vi afsætter 5 mio. kr. til forslaget
• Hjælpe producenterne til at digitalisere deres forretning. Vi afsætter 10 mio. kr. til forslaget
• Støtte Eksportrådet til at promovere mindre producenter i udlandet. Vi afsætter 5 mio. kr. til forslaget

3. Uddannelse: Landbruget skal nytænkes og derfor må også landbrugsuddannelsen nytænkes. Skal landbruget differentiere sig lokalt og globalt, skal landbrugsskoleeleverne have mere viden om nicheproduktion, forarbejdning, afsætningskanaler og iværksætteri. Finansieringsgrundlaget skal også nytænkes, og der er derfor brug for undervisning i oprettelse af driftsfællesskaber, kooperativer og anpartseje. Minimumskrav for hektarstørrelse og udbetaling af elevløn er en barriere for praktik på mindre landbrug der i højere grad forarbejder, arbejder med iværksætteri og afsætter af mindre kanaler. Derfor vil vi:

• Oprette pulje målrettet undervisningsforløb på landbrugsskolerne om iværksætteri, kooperativ virksomhedsdrift, oplevelsesøkonomi mv. som eksempelvis forløbet ’I gang for en million’. Puljen skal være på 20 mio. kr.
• Fjerne krav for hektar- og besætningsstørrelse hos praktikvært samt muliggøre, at flere landbrug kan gå sammen om at være praktikvært
• Lade landbrugsskolerne varetage godkendelsen af praktikværter
• Ændre elevlønnen på uddannelsen til SU-niveau under skoleophold

4. Landbrugsstøtte: For at hjælpe næste generation af landmænd i gang skal landbrugsstøtten understøtte dette. Ligeledes skal landbrugsstøtten understøtte samfundsgavnlige tiltag som reducering af miljøforureningen og CO2-udledningen og fremme landdistriktsudviklingen, og derfor ændres til at belønne samfundsgoder – som eksempelvis forbedret biodiversitet, renere grundvand, klimatiltag samt løsning af sociale opgaver som oprettelse af job til sårbare borgere – i stedet for, at den gives som hektarstøtte. Det skal ske gradvist således, at i 2028 anvendes mindst 50% af budgettet på samfundsgoder stigende til 80% i 2034. De resterende 20% afsættes til forskning og rådgivning, der kan understøtte etablering af nye forretningsmodeller og afsætningsformer. Medlemslandene udvikler hver især et system for samfundsgoder til godkendelse hos EU-kommissionen, og landbrugsstøtten finansieres 100% af EU. Derfor vil vi:

• Øge hektarstøtten med 50% til unge nystartede landmænd i 5 år
• Omfordele landbrugsstøtten til de mindre landbrug, så mere støtte tildeles de første 60 ha. Det følger et forslag fra familielandbrugene i Danmark, og kan indføres fra støtteperioden, der begynder i 2021.

Radikale Venstres landbrugsudspil ’Andelstanken 2.0’ koster 320 mio. kr. første år og 150 mio. kr. varigt med mindre nogle af skatteforslagene aftrappes og skal finansieres gennem afgiftspromillefondene (150 mio. kr.).