Nyt fra Europa-Parlamentet

Morten Helveg Petersen og Karen Melchior fortæller hver måned de om deres arbejde og aktuelle udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for, og som de arbejder på at løse. Denne gang fortæller Morten Helveg om sit arbejde i Brexit-udvalget, mens Karen Melchior giver et indblik i Europa’s strategi for kunstig intelligens.

Morten Helveg valgt til Brexit-udvalg

Af Morten Helveg Petersen

Jeg kan med stolthed fortælle, at jeg har fået plads i Europa-Parlamentets koordinationsgruppe for Storbritannien – eller bare Brexit-udvalget, hvis det skal være lidt mundret.

Jeg har interesseret mig for det europæiske samarbejde hele mit liv, og derfor er det uhyre spændende, at jeg har fået muligheden for at være med til at holde Europa-toget på skinnerne, så Brexit ikke bliver en fuldbyrdet afsporing, men blot et bump på vejen.

Der venter hårde forhandlinger om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem UK og EU skal foregå, og her har Danmark sine egne, vigtige interesser på spil: Fiskerne på den jyske vestkyst, landmændene, der eksporterer dansk bacon og smør til de engelske morgenborde, alle de ansatte i den danske energisektor, der leverer ydelser til havvind-parkerne på Nordsøen. Det er alle grupper, der er usikre på, hvordan fremtiden ser ud pga. Brexit. For at tage et eksempel: 40 procent af de fisk, danske fiskere fanger, bliver fanget i britisk farvand, og det vil koste arbejdspladser i stor stil, hvis farvandet pludselig bliver lukket for danske fiskere.

Lige konkurrence
Nøgleordene under forhandlingerne er lige konkurrence. Vi må sikre os, at der bliver taget behørigt hensyn til alle de reelle og væsentlige danske interesser, der er på spil. Boris Johnson hævder jævnligt, at Storbritannien har nogle af de højeste standarder i Europa, men hvorfor er han så ikke villig til at forpligte sig til europæiske minimumsstandarder?

For Renew Europe er det ikke en mulighed at konkurrere om lavere standarder inden for miljø og forbrugerbeskyttelse. Vi vil ikke gamble med integriteten af vores indre marked, for det er en kronjuvel, som vi er nødt til at beskytte. Englænderne må ikke kunne underbyde EU med hensyn til miljø, skat og diverse standarder, samtidig med at de har adgang til det europæiske, indre marked. Sådan kan klaveret ikke spille.

Der er givetvis ultrakonservative og liberale engelske politikere, der har en drøm om at England kan udvikle sig til Nordsøens Singapore, hvor skatten er lav og miljøkravene ligeså. Men det kan ikke være i EU’s interesse, at vore egne fiskere, landmænd, ansatte i industrien og eksporterhvervene bliver underbudt, samtidig med at englænderne kan konkurrere på vores marked.

Europa skal investere i forskning og kunstig intelligens

Af Karen Melchior

Nu rykker det! Som lovet udgav EU-Kommissionen en hvidbog om kunstig intelligens, også kaldet AI. Den maler et billede af, hvordan Europa’s strategi for kunstig intelligens og maskinlæring kan se ud. Og jeg er glad for, vi endelig er i gang!

Det lyder også lidt som magi, for hvad er kunstig intelligens egentligt? Det er bl.a. simpel tekst- eller tal-analyse. Det er billedgenkendelse. Og det er computerprogrammer, som forbedrer sine resultater af sig selv. Selvom begrebet er relativt nyt, dækker mange eksisterende love allerede kunstig intelligens, vi kalder det bare noget andet.

Ligesom træer har brug for sol, jord og vand for at vokse, så har kunstig intelligens brug for kloge hoveder, data og computerkraft. Derfor skal Europa investere i forskning og kunstig intelligens. Vi sakker år for år længere bagud i forhold til de dele af verden, vi normalt sammenligner os med på forskningsinvesteringer. Og dertil kommer, at de førende forskningscentre på kunstig intelligens slet ikke ligger på universiteter, men hos private virksomheder. Vi skal også sørge for at videreuddanne og efteruddanne europæere, så vi får mange flere, som arbejder med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens trænes på data. Derfor får vi på den ene side brug for adgang til data - meget data. På den anden side er vi nødt til at stå vagt om vores ret til vores egen data. Vi skal sikre os, at den adgang til data, som kunstig intelligens er afhængig af, ikke betyder, at vi går på kompromis med europæeres personlige oplysninger.

I hvidbogen foreslår skriver Kommissionen, at det udelukkende skal være teknologi, der beskæftiger sig med særlig følsomme oplysninger eller emner, der skal reguleres hårdt. Det vil gælder blandt andet være teknologier inden for sundhedssektoren. Nu må vi se, hvordan det konkret udformer sig, men det lyder lovende. Så vi får passet på, når vi har brug for, men ikke stopper nye og nemmere måder at gøre ting på bare fordi vi er bange for nyt.

Derfor inviterede jeg samme dag som hvidbogens udgivelse det danske og europæiske start-up-miljø til en samtale om kunstig intelligens, dens potentialer og dens faldgruber. Vi skal lytte til erhvervslivet, når vi lovgiver om deres levebrød. De bad om regulering, men tydelig regulering, så de ved, hvornår de skal leve op til de skærpede regler, og hvad det betyder.

Til sidst skal vi sikre os, at AI-beslutninger ikke bliver sat i sten af at være truffet af en computer. Teknologi formes med de samme fejlslutninger og fordomme, som vi mennesker selv er formet af. Derfor skal teknologien være gennemsigtig, så vi kan se, hvorfor en beslutning er truffet. En beslutning truffet af kode skal et menneske stadig kunne stille til ansvar for.

Europa har potentialet til at blive et arnested for den kunstige intelligens, resten af verden vil drage nytte af. Men det kræver, at vi er på forkant, og at vores lovgivning rammer rigtigt - første gang.

Vi har utroligt meget at vinde - og endnu mere at tabe.