Morten Helveg Petersens tale til landsmødet 2019

14. september 2019 - Det talte ord gælder.

Kære landsmøde, 10,1 procent, to mandater.

Kære landsmøde, da vi var samlet for et år siden var der næppe nogen ved sine fulde fem, der troede på to mandater og over 10 procent af stemmerne til valget til Europa-Parlamentet. Måske lige bortset fra den herlige, evige optimist af en landsformand.

Men vi gjorde det!

Hvorfor? Fordi vi havde retningen og stod fast på værdierne. For et frit og åbent Europa For fælles løsninger på fælles problemer. Imod nationalisme og selvtilstrækkelighed.

Og det sagde vælgerne et stort og rungende ja tak til. Og kvitterede med to mandater og 10 procent af stemmerne.

Jeg troede ikke mine egne øjne da de 10,1 procent tonede frem på tv-skærmene. Og skal stadig knibe mig selv i armen over resultatet. Og skal knibe mig i armen over den fornøjelse det var at se hvordan alle kandidater kæmpede utrætteligt for radikale værdier. Derfor allerførst en stor tak til alle.

Tak til frivillige, kampagnefolk, baglandet, sekretariatet på Christiansborg, landsforbundet, folketingsgruppen, kæmpe tak til alle EP-kandidaterne for jeres imponerende debatlyst og engagement. Og ikke mindst ... de sejeste, cooleste, flittigste ... festligste. I er fantastiske. Radikal Ungdom ... der har trukket og båret og slidt og slæbt...

Tak til alle for en valgkamp, som vi kan være stolte af.

Nu starter det hårde arbejde. Efter valget konstituerede vi os i den nye gruppe, Renew Europe. Som bekendt har vi slået pjalterne sammen blandt andet med Macron’s En Marche-parti så vi nu er over 100 medlemmer af Europa-Parlamentet.

En af de første udfordringer i fusionen var navnet på den nye gruppe. I Frankrig må man ikke kalde sig for liberal. Det er sådan noget vulgær-amerikansk noget. Næh, der skal men hedde reformist. Eller demokrat. Eller radikal. I hvert fald alt andet end liberal. Så nu hedder vi Renew Europe. Udover at det er stort set umuligt at udtale, er det et navn, der forpligter.

Og et resultat der forpligter. Det er lykkedes at bryde de konservatives og socialisternes magtmonopol, og Renew Europe er nu blevet den 3. største gruppe i Europa-Parlamentet. Dét ansvar forpligter til at skabe de reformer af det europæiske, vælgerne med rette kan forvente.
For vores eget vedkommende har det gode valg betydet, at vi har fået det stort set, som vi ville have det i konstitueringen. Karen Melchior kommer i det juridiske udvalg, i indre markeds-udvalget og i ligestillingsudvalget. Jeg selv blev næstformand i industri- og energiudvalget og kan fortsætte klimakampen dér med fornyet styrke. Derudover fortsætter jeg kampen for de grundlæggende værdier i det såkaldte borgerretsudvalg. Det gode valg har betydet, at Margrethe Vestager har fået en fornem post og placering i Kommissionen. Det fortæller hun selv mere om i eftermiddag.

Resultatet forpligter.

Det forpligter også Radikale Venstre. Det forpligter, at vi med den fine fremgang er dét danske, europæiske parti, der tager de internationale og europæiske dagsordener til os, diskuterer dem – og kommer med svar. Resultatet forpligter os selv til en ny Europa-debat, hos os selv og ikke mindst med vælgerne.

Det forpligter i forhold til at bygge en langt stærkere bro mellem det europæiske og det danske.

Hvorfor? Fordi vi er gensidigt afhængige. Europa-politik er indenrigspolitik. Og det er stærkt og glædeligt at have fået en EU-ordfører på Christiansborg, der om nogen kender gangen i Europa-Parlamentet.

Kære Landsmøde, resultatet forpligter. Det gør det også for den nye danske regering. Hvor den nye udenrigsminister også har haft sin gang i de snirklede bygninger i Bruxelles. Men hvor det hidtil har været meget småt med offensive meldinger. Eller meldinger i det hele taget.

På det symbolske plan er det glædeligt, at der nu kan flages med det europæiske flag på Christiansborg. Men der skal mere til. Meget mere.
Jeg synes, der bør udgå et klart signal fra Radikale Venstres landsmøde til regeringen: vi er Danmarks europæiske parti, og vi tager det dybt alvorligt, at Danmark er en del af Europa, at Danmark er helt og aldeles afhængig af vores gode venner i det europæiske. Og at vejen frem mod fælles løsninger på de fælles problemer går gennem samarbejdet i EU.

Derfor, kære landsmøde: en ny retning for Danmark må og skal indebære en ny retning i den danske Europa-politik.

Slut med at vende ryggen til det europæiske. Slut med at Dansk Folkeparti skal bestemme farten, opstille grænsebomme og forbehold.

Lad det være starten på et opgør med de håbløse og antikverede danske forbehold. For de skader.

Europa skal kunne mere selv. Ikke mindst når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

I en tid med Trump og Putin hænger de danske EU-forbehold som en klods om benet på os og gør Danmark dårligere i stand til at løse de reelle problemer.

Og lad os så i øvrigt have et fromt håb om, at Venstre genfinder den EU-begejstring de har haft. At det bliver som under Uffe. Måtte en ny Venstre-formand – uanset hvem - gå i Uffes klædeskab og finde EU-sokkerne frem. Så må vi andre i mellemtiden agere fredsbevarende EU-styrker i Venstres interne EU-diskussioner i Bruxelles mellem Morten Løkkegaard og Søren Gade.

Europa eller kaos. Det stod der på vores plakater. Ja, vi gik endda så vidt at vi fik lavet tatoveringer med det ... de kan godt nok vaskes af, men alligevel...

I en tid med Brexit var det et klart og tydeligt slogan. Danskerne vil fællesskabet og trygheden, ikke egoismen og usikkerheden. Danskerne vil være med til at reformere EU og sammen med os skabe et grønnere, friere og stærkere Europa. De vil ikke nationalisme og selvtilstrækkelighed. Og de vil slet ikke det helt og aldeles ubegribelige kaos, der dagligt udstilles fra Downing Street nummer 10 i London.

Jeg husker fra min tid i Folketinget, hvordan vi diskuterede, hvordan vi kunne gøre debatterne i salen mere livlige. Måske endda sjove. Og mange pegede på det engelske parlament som inspiration. Dér hvor man sidder og råber ad hinanden. Buuuh. Yeeah. Huraaah. Undskyld mig. Hvis det er sådan politik skal være sjov, så vil jeg gerne bede om noget kedeligt!?

Vi vil Europa. Det er ikke det samme, som at det europæiske er perfekt. Vi skal selvfølgelig kritisere EU, når EU skal kritiseres. Men EU er os alle sammen. Vi er EU.

Når vi skal bekæmpe klimaforandringerne, er der kun én vej at gå: den europæiske.

Når vi skal løse flygtninge- og migrationsproblemerne, er der kun én vej at gå: den fælles.

Når vi skal bekæmpe organiseret kriminalitet, bekæmpe skattesvindel, bekæmpe at globale tech-koncerner misbruger data og flytter i skattely, ja så går vejen gennem det europæiske.

Og hér ligger nok en stor del af begrundelsen for, at det er gået så godt. For nok har det været to valg, men det har været den samme kampagne. For valgene har grundlæggende handlet om det samme; om hvilket samfund vi vil være. Skal vi åbne os mod verden og fremtiden, eller skal vi mure os selv inde og andre ude bag en grænsebom fra fortiden?

Vi valgte det første. Vi stod fast på vores værdier. Og vi blev belønnet for det.

Godt landsmøde!