Hvorfor EU?

Klimakrise, corona-krise og økonomisk krise. Et stadigt mere aggressivt Kina i Øst. En utilregnelig amerikansk præsident i Vest, som måske bliver genvalgt den 3. november. Virkeligheden kalder – og sjældent før har der været så meget brug for et samlet, stærkt og solidarisk Europa. 

Vidste du det om EU? 

Her kan du læse mere om, hvorfor EU spiller en vigtige rolle for os, hvis vi vil have et Danmark og en fremtid, der er grønnere, friere og stærkere. 

 



Vidste du, at EU
siden 2014 har indført
en række forskellige sanktioner mod Rusland som direkte reaktion på den ulovlige
annektering af Krim og løbende sanktionerer angreb på grundlæggende borger- og frihedsrettigheder som eksempelvis i Hviderusland?



 

Et frit Europa og en friere verden

EU's grundlæggende værdier er ”respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal” (Artikel 2 i traktaten om EU, TEU). Disse værdier er styrende for alt, hvad EU foretager sig, og EU står fast på disse værdier overfor medlemslandene. Det er nemlig et krav, at EU’s medlemslande overholder de grundlæggende menneskerettigheder, der er skrevet ind i Lissabontraktaten (Kilde: Det Europæiske Råd). Rettighederne sikre bl.a. at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af køn, race eller seksuel orientering.

Kampen for at sikre mennesker frihed og lige rettigheder er ikke kun inden for EU's medlemslande, men også i resten af verden. På nuværende tidspunkt har EU restriktive foranstaltninger over for 3 lande: Iran, Nordkorea og Rusland. Disse sanktionerne er iværksat med den forhåbning, at de skaber en ændring i enten politikker eller adfærd i de pågældende lande. Dette er bl.a. for at sikre menneskerettigheder, støtte demokratiet og retsstaten og bevare fred (Kilde: Det europæiske råd).

 



Vidste du, at EU har udrullet en hel række fællesindsatser på
tværs af landegrænser
for at begrænse coronasmitten, sikre adgang til medicinsk udstyr, fremme forskning i behandling og vaccine samt understøtte jobs og økonomi i krisetid?



 

En tryg vej ud af Coronakrisen sammen

Danmark kan og skal ikke stå alene i kampen mod corona. En verdensomspændende pandemi som corona, bekæmpes bedst ved fælles kamp, og det er præcist, hvad EU gør. I løbet af den tid, hvor pandemien har hærget i Europa og resten af verden, har EU og medlemslandene sammen kæmpet for at sikre, at Europa kommer helskindet ud på den anden side af pandemien.

Dette udmunder sig både i økonomiske, medicinske og sundhedsmæssige tiltag. EU støtter de europæiske sundhedssystemer ved at stille medicinsk udstyr til rådighed. Dette sker igennem fælles indkøb og et fælles europæisk lager af værnemidler. Derudover spiller EU en vigtig rolle i udviklingen af en vaccine mod corona. Ikke nok med, at EU presser på, for at få udviklet en vaccine så hurtigt som muligt, så har EU også lavet aftaler med 3 vaccineproducenter for at sikre, at når der kommer en vaccine, så kan der produceres så meget som muligt, så alle EU’s medlemslande kan få del i vaccinen. Også økonomisk forsøger EU at hjælpe medlemslandene. Bl.a. har EU oprettet en mulighed for, at EU-landene kan finansiere deres corona-indsats med midler på 37 mia. € fra EU’s strukturfonde. Udover det, er EU’s ledere blevet enige om en genopretningsfond på 750 mia. €. Denne fond skal hjælpe EU-landende med at komme oven på efter de sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien. (Kilde: Det Europæiske råd)

Vidste du, at USA har meldt sig ud at Paris-aftalen, der skal begrænse den globale opvarmning til under
2°C og helst til 1,5°C? Aftalen blev underskrevet af 196 lande og af alle EU’s medlemslande. EU’s klimapolitik handler
om at understøtte en grøn og bæredygtig transformation - i alle sektorer, i hele EU



Et grønt Danmark og et grønt Europa

Danmark har brug for resten af verden, hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal lykkes, og EU spiller naturligvis en altafgørende rolle i det mål.

EU står for 12 pct. af verdens udledning af drivhusgasser, hvor størstedelen stammer fra produktion og brug af energi, f.eks. til transport (Kilde: EU-oplysningen).

Allerede i 2008 besluttede EU-landende at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020 (i forhold til 1990). Det mål blev indfriet i 2018. Det er selvfølgelig ikke nok, og EU arbejder fortsat for at nå både 2030 målene (40 % reduktion af drivhusgasser) og målet om klimaneutralitet i 2050.

EU udvikler hele tiden sin klimapolitik og kommer med nye tiltag, som kan hjælpe Europa og verden i målet om klimaneutralitet. F.eks. vedtog EU i 2019 et forbud mod engangsplastprodukter, da denne type emballage er en af de mest forurenende på de europæiske strande.

Derudover har EU lavet strammere regler for, hvor meget CO2 personbiler og lastbiler må udlede. I 2030 skal nye biler i snit udlede 37,5 % mindre CO2, og lastbiler skal udlede 30 % mindre CO2 (Kilde: Det Europæiske Råd).

 

Et stærkt Danmark og et stærkt Europa

EU, det daværende Kul- og Stålunionen, blev grundlagt i 1952 med det formål at skabe og bevare fred i Europa. Kul og stål var vigtige elementer, hvis et land havde planer om en krigsoprustning, så tanken var, at et fællesskab på netop disse områder kunne minimere risikoen for en ny krig i Europa.

Gennem årene har EU naturligvis udviklet sig til meget mere end blot at have som formål at bevare fred, men ikke desto mindre spiller EU stadig en stor rolle på lige netop det punkt (Kilde: Folketingets EU oplysning).

EU's nuværende fælles forsvarspolitik (CSDP) har som formål at sikre fred i verden, hjælpe til med at forebygge konflikter og at styrke den internationale sikkerhed. EU udfører både krisestyringsmissioner, fredsbevarende missioner og civile missioner. EU har på nuværende tidspunkt 6 militære og 11 civile missioner, bl.a. i Ukraine, Kosovo og Somalia (Kilde: EU's officielle hjemmeside).

Grundet Danmarks forsvarsforbehold deltager Danmark kun i civile missioner. Forsvarsforbeholdet er en af fire forbehold, som Danmark har haft siden 1994. Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at have indflydelse, når der forhandles forsvarspolitik, og Danmark kan dermed ikke påvirke, hvilke missioner som EU-landenes militære styrker skal deltage i.