HVORFOR EU?

Klimakrise, corona-krise og en økonomisk krise. Kina og Rusland som stadigt mere aggressive, der truer den liberale verdensorden og skaber usikkerhed i øst. Demokrati og menneskerettigheder under pres i Europa såvel som i hele verden.
Virkeligheden kalder – og sjældent før har der været så meget brug for et samlet, stærkt og effektivt EU, der står vagt om vores værdier og institutioner.

Vidst du det om EU?
På denne side kan du gennem en række eksempler læse mere om, hvorfor EU spiller en vigtig rolle for os, hvis vi i fremtiden vil have et grønnere, friere og stærkere Danmark og EU.

Nederst på siden kan du desuden læse en grundlæggende introduktion til EU, EU`s historie, dets institutioner, parlamentariske arbejde og relationen mellem Danmark og EU.

 

Dansker eller europæer? Coronakrise eller klimakamp? Selvbestemmelse eller sammenhold?

Vælg for pokker. Vælg. Sådan lyder det igen og igen fra dem, som dyrker splittelsen. Herhjemme som i Europa.

Men det er falske modsætninger. Svaret på virkelighedens problemer er ikke enten-eller. Det er både-og.

I årtier har EU bygget bro. Mellem lande. Over uenigheder. Talt splittelsen imod og samlet os om både-og. Det er værd at holde fast i.

Derfor inviterer vi nu Danmark til en samtale om Europa. Vi samler borgere på tværs af skel for at nedbryde de falske modsætninger og komme med bud på, hvordan Europa kan være med til at skabe rammerne for det gode liv i Danmark.

Du er også inviteret. Vær med i samtalen om fremtidens EU.

 

Hvad er EU og hvorfor er EU vigtigt?
Hvilke kompetencer har EU?
Hvordan fungerer institutionerne og det parlamentariske arbejde?
Hvilken betydning har EU for dig?
Og hvilken retning bevæger vores fælles Europa sig egentlig i?
Få svaret på dét og meget andet i det nye kompendium om EU!

 

Læs kompendiet her

 

GRØN OMSTILLING

EU spiller en altafgørende rolle, hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal lykkes.

EU står for 10 pct. af verdens udledning af drivhusgasser, hvor brugen af energi er den absolut største årsag til CO2-udledning.

Allerede i 2018 besluttede EU-landene at reducere drivhusgasemissionerne med 20 pct. inden 2020 (i forhold til 1990). Det mål blev indfriet i 2019. Det nuværende mål lyder på, at EU skal have reduceret CO2-udledningerne med 55 pct. i 2030 (i forhold til 1990) og at EU skal være klimaneutral i 2050.

EU udvikler hele tiden sin klimapolitik og kommer med nye tiltag, der kan hjælpe Europa og verden i mål med ambitionen om klimaneutralitet. F.eks. vedtog EU i 2019 et forbud mod engangsplastprodukter, da denne type emballage er en af de mest forurenende på de europæiske strande. Derudover har EU lavet strammere regler for, hvor meget CO2 personbiler og lastbiler må udlede. I 2030 skal nye biler i snit udlede 37, 5 pct. mindre CO2 og lastbiler skal udlede 30 pct. mindre CO2.

I forbindelse med COVID-19 krisen har EU´s stats- og regeringsledere oprettet en stor genopretningsfond, hvor en stor andel af penge er øremærket investeringer i den grønne omstilling.

 

Vidste du, at EU ligesom Danmark har vedtaget en målsætning om at være CO2-neutral i 2050, og at den nuværende EU-Kommission har taget en lang række konkrete skridt for at opnå dét mål?

Vil du vide mere om EU og hvordan EU er afgørende for at løse klimakrisen? Følg Europa Samling

Vidste du, at EU-medlemslandenes regeringschefer har lavet en genopretningsfond, der skal hjælpe alle lande på fode igen efter covid-19 krisen? Pengene fra fonden går til jobs, grøn omstilling, digitalisering og økonomisk vækst.

Vil du vide mere om EU og hvordan Danmark og Europa kommer ud af COVID-19 krisen? Følg Europa Samling

STYRKET UD AF CORONA-KRISEN

I kølvandet på COVID-19 krisen har EU stats- og regeringschefer etableret en genopretningsfond.
Pengene skal bruges til økonomisk vækst, jobs, grøn omstilling og digitalisering. Dermed er det målet, at pengene skal bidrage til at bringe Danmark og resten af medlemslandene styrket ud på den anden side af COVID-19 krisen.

Danmark forventes at modtage 9,8 mia. kr. i perioden 2021-2022. Beløbet svarer til 70 pct. af de samlede midler fra genopretningsfonden, hvorefter de resterende 30 pct. vil blive fordelt inden udgangen af 2023.
Genopretningsfonden har et samlet niveau på 750 mia. euro, hvoraf 390 mia. euro er direkte tilskud imens de resterende 360 mia. kr. stilles til rådighed for medlemslandene som lån.
Tilskuddet til det enkelte medlemsland fastlægges ud fra kriterier om befolkningsstørrelse, BNP pr. indbygger og den gennemsnitlige arbejdsløshed over de sidste 5 år sammenlignet med EU-gennemsnittet. Fonden ligger ud over det langsigtede EU-budget for 2021-2027.

Før pengene udbetales til et medlemsland, skal landet indsende en plan til EU-Kommissionen, hvori det beskrives, hvordan pengene skal bruges. Dermed sikres det, at pengene bruges i overensstemmelse med målet om vækst, økonomisk og social robusthed, jobskabelse samt at pengene effektivt bidrager til den grønne og digitale omstilling.

Ud over genopretningsfonden har EU og medlemslandene under coronakrisen foretaget en lang række økonomiske, medicinske og sundhedsmæssige skridt for at sikre, at Europa kommer helskindet gennem pandemien. EU støtter de europæiske sundhedssystemer ved at stille medicinsk udstyr til rådighed. Dette sker gennem fælles indkøb og et fælles europæisk lager af værnemidler. Derudover spiller EU en vigtig rolle i indkøbet af vacciner og sikringen af fremtidig europæisk vaccineproduktion.

 

Vidste du, at forsvarsforbeholdet i dag forhindrer Danmark i at deltage i EU`s sikkerheds- og forsvarsoperationer, men at det altid vil være frivilligt for Danmark at deltage i EU-militæroperationer, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes?

Spørgsmålet om EU er ikke enten/eller men både/og. Følg Europa Samling hør mere om EU

FORSVARS-/SIKKERHEDSPOLITIK

EU´s nuværende fælles forsvarspolitik (CSPD) har til formål at sikre fred i verden, hjælpe til med at forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. EU udfører både krisestyringsmissioner, fredsbevarende missioner og civile missioner. EU har på nuværende tidspunkt 6 militære og 11 civile missioner i lande som Ukraine, Kosovo og Somalia.

Forsvarsforbeholdet er en af fire forbehold, som Danmark har haft siden 1994.

Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at tilslutte sig EU´s militære operationer, hvorfor Danmark på nuværende tidspunkt kun deltager i civile missioner. Såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes, vil Danmark få mulighed for at deltage i EU`s militære operationer. Selv uden forsvarsforbeholdet vil Danmark dog aldrig blive tvunget ind i en militæroperation, hvis vi ikke ønsker at bidrage til den.
EU har ikke en selvstændig hær, men beror i stedet på medlemsstaternes frivillige bidrag og deltagelse. Dermed risikerer en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke at betyde, at danske soldater skal deltage i militæroperationer, som Danmark ikke bakker op om.

Forsvarsforbeholdet medfører desuden, at Danmark ikke har indflydelse på, hvilke militære operationer der skal igangsættes, når dette besluttes i EU.

Vidste du, at EU sikrer danskerne grundlæggende demokratiske rettigheder om frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og menneskelig værdighed?

Vil du vide mere om de rettigheder du er sikret gennem EU? Følg Europa Samling hør mere om EU

DEMOKRATISK BASTION

EU sikrer danskerne vidtrækkende demokratiske rettigheder.
Således er EU´s grundlæggende værdier formuleret i EU-traktatens artikel 2 som ”respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal”.

Værdierne styrer alt, som EU foretager sig, og EU står fast på værdierne overfor medlemsstaterne.
Det er nemlig et krav, at EU´s medlemslande overholder de grundlæggende menneskerettigheder, som er skrevet ind i Lissabontraktaten. Rettighederne sikrer bl.a., at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af køn, race eller seksuel orientering. Som følge heraf har EU nægtet at give penge til de polske byer, der oprettede såkaldte LGBT frie-zoner. Tilsvarende er sager rejst ved EU-domstolen på baggrund af Polens brud på basale demokratiske principper.

Kampen for at sikre mennesker frihed og lige rettigheder sker ikke kun inden for EU´s medlemslande, men også i resten af verden. På nuværende tidspunkt har EU restriktive foranstaltninger over for 3 lande: Iran, Nordkorea og Rusland. Sanktioner er indført ud fra det mål, at de skaber en ændring i enten politikker eller adfærd i de pågældende lande.

Vidste du, at EU`s nærhedsprincip betyder, at EU kun må lovgive, når det er bedre at gennemføre lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan? Det betyder, at politiske beslutninger altid træffes så tæt på borgerne som muligt.

Vil du vide mere om EU og hvordan EU gør en meningsfuld forskel i din hverdag? Følg Europa Samling hør mere om EU

Har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet

NÆRHEDSPRINCIPPET

EU´s nærhedsprincip betyder, at EU kun må lovgive, når det er bedre at gennemføre lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

På de fleste politiske områder er lovgivningskompetencen i EU delt mellem EU og medlemslandene. Her sikrer nærhedsprincippet, at de politiske beslutninger altid træffes så tæt på borgeren som muligt, da princippet betyder, at EU kun må lovgive der, hvor lovgivning på EU-plan er mere effektiv, end hvis det foregår i medlemsstaterne selv.

I praksis betyder nærhedsprincippet, at Kommissionen forud for fremsættelsen af et lovforslag altid skal undersøge, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Nærhedsprincippet er fastlagt i EU-traktatens artikel 5, også kaldes subsidiaritetsprincippet. Princippet blev introduceret med Maastrichttraktaten, som trådte i kraft i 1993. Siden Lissabontraktatens indførelse i 2007 har de nationale parlamenter kunne sende en begrundet udtalelse til Europa-Kommissionen, hvis de mener, at et forslag fra Kommissionen strider imod nærhedsprincippet.

Såfremt 1/3 af unionens nationale parlamenter gør dette, modtager Kommissionen et såkaldt gult kort, hvilket betyder, at Kommissionen skal genoverveje det konkrete lovforslag. Sender ½ af unionens nationale parlamenter en begrundet udtalelse, modtager Kommissionen et såkaldt orange kort, hvorefter et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet har mulighed for at stoppe lovforslaget.