Markvej
Økonomi

Danmark på sporet - grønt, frit og stærkt

Midt i corona længes vi efter at komme ud på den anden side. Vi er endnu midt i krisen, men må samtidig sigte mod at få Danmark på sporet igen. Og vi skal gøre op med os selv, om vores indsats for at få Danmark på sporet skal handle om at forny eller falde tilbage.

For coronakrisen giver stof til eftertanke. Vi mærker frygten for vores eget og vores nærmestes helbred. Vi begrænses i vores frihed. Vi har tilbragt langt flere timer inden for hjemmets fire vægge og oplevet nærheden der. Samtidig savner vi de store fællesskaber på fodboldstadioner, til koncerter, på rejser, i skolen og på arbejdspladsen. Måske har corona ligefrem skærpet vores opmærksomhed på, hvad der er vigtigt og vigtigst for at skabe mening.

Radikale Venstres finanslovforslag for 2021 viser vejen til det Danmark, vi ønsker.

Det er spækket med investeringer i klima, uddannelse, forskning, kultur og et sundt, grønt erhvervsliv. Der er initiativer, som erstatter splittelse med sammenhold og giver flere muligheder til dem, der har mindst. For selv i en krisetid må vi ikke glemme, at det er nu, vi former fremtiden og bestemmer hvilket samfund, vi ønsker.

Vi kan ikke gøre det hele på en gang. Men med vores finanslovforslag understreger vi, at vores ambitionsniveau er usvækket trods corona. Vi vil håndgribelige og mærkbare forandringer nu for en friere, grønnere og stærkere fremtid.

Radikale Venstres finanslovsforslag 2021