Fremtidens velfærd skal være nærværende, personlig og mangfoldig. Vi er ikke ens.

Alt for længe er dygtige medarbejdere blevet tvunget til at fokusere mere på love, regler og skemaer end på bor­ger­ne foran dem. Vel­færden skabes ansigt til ansigt.

Vi vil tage et opgør med stadig større stand­ar­di­sering og centralisering. Ægte velfærd kommer ikke på samlebånd, men i samspil mellem borgerne og de kvalificerede og motiverede medarbejdere.

Fremtidens velfærd skal bygges på et opgør med overstyring og kontroltyranni. Menneskers forskelle og styrker skal sættes i centrum.


PRINCIPPER FOR VELFÆRD

  • Velfærden skal være mangfoldig. Det kræver frirum til, at institutioner og medarbejdere lokalt kan skræddersy velfærden til de borgere, de møder, fremfor ens standarder for alle.

  • Velfærden skal måles i gode liv, på oplevelse og resultater hos borgeren. Ikke i regneark, antal minutter brugt pr. patient eller antal bade pr. plejehjemsbeboer.

  • Grønthøsterbesparelser skal erstattes af viljen til at prioritere og modet til at gøre vores velfærdsinstitutioners budgetter mere fleksible, så velfærden kan udvikles og sættes fri.

  • Velfærden skal skabes sammen med dem, det handler om: borgere, patienter, frivillige, virksomheder. Alle skal ses som kilder til inspiration til at skabe en bedre velfærd.

  • Medarbejderne skal have frihed til at tænke og handle selv. Procedurer og bureau­kra­ti, som skaber flere problemer, end de løser, skal væk.

  • Velfærden skal udformes efter et nærhedsprincip, hvor politikere og forvaltning altid spørger, om en beslutning lige så godt – eller bedre – kunne træffes lokalt af medarbejderne og deres ledere sammen med borgerne.

Det gode børneliv er fuld af leg, omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra voksne.

I de første 1.000 dage summer børn af nysgerrighed og iver efter at udforske og lære.

Hvis de vel og mærke bliver opmuntret til det. Ellers risikerer de at miste troen på sig selv og stå uden for fæl­les­ska­bet.

Måske for resten af livet. Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at blive mødt af spørgsmål og ved at eksperi­men­tere. Det kræver, at der er voksne nok i vores vuggestuer og børnehaver, at de er veluddannede og har friheden til at gøre det, der giver mening. Dét vil vi sørge for.

Alle børn skal have en god start på livet.   

Vi vil give alle børn en god hverdag i et dagtilbud af høj kvalitet

Vi vil ansætte 4.500 flere pædagoger, så der er mindst 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og pr. 19 børnehavebørn.

Vi vil give alle børn uddannede voksne: I løbet af de næste 10 år vil vi give alle dagplejere en relevant grunduddannelse, fx som pædagogisk assistent.

Vi vil give alle børn nærværende voksne og udforskende læringsmiljøer ved at efteruddanne, der hvor børnene er, fx gennem video og observation.

Vi vil gøre pædagoguddannelsen bedre med flere timer og mere praksis.

Vi vil tiltrække flere mænd til vores vuggestuer og børnehaver.

Vi vil udvikle fantastiske legepladser, som taler til børnenes skabertrang, fx byggelegepladser.

Vi vil prioritere en tidlig indsats og omfattende hjælp til udsatte familier

Vi vil hjælpe udsatte familier, som har brug for en hjemme-pædagog til at bygge bro mellem hjem og institution, allerede inden barnet starter i vuggestue.

Vi vil sætte skub i at investere i tidlig indsats ved i 2020 at hjælpe alle børn, der fødes af forældre, hvor den ene har været anbragt, med den bedst mulige indsats uden skelen til omkostningerne – og følge børnene for at dokumentere, hvordan den tidlige investering virker.

I Danmark lærer vi vores børn at tænke selv og sige deres mening højt. I en skole som er åben for alle uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra. Det er vi stolte af, og det vil vi værne om.

Derfor lytter vi når skoleledere, lærere og forældre fortæller os, at detailstyringen og ensretningen fra Christiansborg har taget overhånd.

Vi ønsker en fri skole, fordi den gode skole skabes lokalt.

Vi er også klar til at tage fat, når vi oplever, at grundlaget for den skole, vi ønsker, smuldrer. Test, trit og retning er gået for vidt. Senest når nogle børn skal mødes af stopprøver i børnehaveklassen – det er skadeligt for børnene.

Børn skal have lov at være børn.

Vi ønsker ikke en skole, der uddanner på samlebånd og putter vores børn ned i de samme små kasser. Nej. Vores skole giver børnene tillid til deres egne muligheder. Tager afsæt i og dyrker deres forskellighed. Meningen er at danne eleverne til demokratiske borgere i fællesskab. Vi har også langt højere ambitioner for vores lærere. Læreruddannelsen er en af de vig­tig­ste, der findes. Derfor skal den også være en af de mest attraktive.

Vi vil skabe en skole, der er åben mod verden og har plads til forskellighed

Vi vil tilføre 1 mia. kr. ekstra til folkeskolen som et varigt ressourceløft. Midlerne skal gå ubeskåret til folkeskolen og uden bindinger, så midlerne kan bruges der, hvor de gør mest gavn. I erkendelse af, at ressourcerne i dag er for få.

Vi vil have at børnene har en varieret skoledag og fastholde skolerne på deres forpligtelse til at gøre skolen åben, så eleverne er ude af skolen som en del af hverdagen, gerne en hel dag om ugen.

Vi vil give skolerne frihed til på deres egen måde at indfri ambitionerne om den åbne skole. De time-mæssige bindinger på den understøttende undervisning skal væk, men ressourcerne skal fastholdes.

Vi vil en skole som tager afsæt i børnene og ikke omvendt

Vi vil afskaffe de nationale test og droppe planerne om stopprøver i børnehaveklassen på skoler med en bestemt elevsammensætning. Undervisningen kan kun tage afsæt i børnene, hvis test og prøver ikke trækkes ned over skolerne fra oven.

Vi vil give forældrene ret til selv at beslutte, om deres barn skal have udskudt skolestart, så børn ikke presses til at være klar, før de er, fordi det er billigere på bundlinjen.

Vi vil en skole, der udvikler sig og dagligt skabes af lærerne

Vi vil gøre læreruddannelsen til landets mest populære uddannelse. Vi vil løfte uddannelsen til kandidatniveau og gøre den femårig og stadig tæt koblet til praksis.

Vi vil skabe fremtidens skole sammen med de lærere og ledere, der er i skolen i dag. Vi vil etablere en fremtidsfond med 1 mia. kr. over 10 år til, at skoler, ledere og lærere kan udvikle nye undervisningsformer og måder at bedrive skole på.

Vi skal skabe en sundhedssektor og ældrepleje, som alle sætter pris på. Og som giver os tilliden tilbage til, at vi kan få den pleje, når vi bliver gamle, eller den behandling når bliver syge, som vi har brug for.

Hvor vi bliver mødt med ligeværd og som mennesker i øjenhøjde. Hvor man ikke skal være ressour­ce­stærk for at klare sig.

Vores sundhedsvæsen skal være et trygt sted at være, og det skal hjæl­pe mennesker tilbage til fællesskabet.   

Vi vil skabe mere nærvær i sundhedsvæsenet

Vi vil sikre at alle har adgang til en praktiserende læge, tæt på hvor de bor. Fx ved at forbedre mulighederne for delepraksis og for adgang til lægepraksis uden køb. Vi vil oprette flere pladser på medicinstudiet.

Vi vil give patienter i komplekse forløb adgang til en behandlingsvejleder, som følger dem før, under og efter behandling og på tværs af hospitalsvæsen, kommune og den praktiserende læge.

Vi vil give patienter et sammenhængende forløb: Det skal være slut med, at kronikere, ældre og psykiatriske patienter falder mellem stolene. Derfor skal regioner og kommuner sammen planlægge og finansiere forløb for disse grupper.

Vi vil give personalet mere tid til at være sammen med patienterne. Vi vil gøre det lettere at hente udenlandsk personale ind til de ubesatte stillinger i sundheds- og omsorgssektoren, og vi vil give personalet en ’udfordringsret’ til at få vurderet, om dokumentationskrav kan fjernes eller opblødes.

Vi vil sidestille fysisk og mental sundhed

Vi vil udvikle en national strategi for danskernes mentale sundhed sammen med sundhedsfaglige personer, virksomheder og civilsamfund.

Vi vil gøre noget ved at så mange unge mistrives og sikre, at alle unge med behov kan få adgang til psykolog­hjælp uden lang ventetid.

Vi vil tilføre midler til den pædagogisk-psykologiske rådgivning i kommunerne. Skolepsykologen skal igen have tid til at opspore, have samtaler og behandle børn og unge i mistrivsel – i stedet for, at alt tiden går med at sende videre til andre instanser.

Vi vil have flere alternativer til medicin, så mindfulness og terapeutiske programmer kan supplere eller erstatte medicin i overgangen fra behandling til hverdag.

Vi vil ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø ved tydeligere at beskrive, hvilke krav loven stiller til det psykiske arbejdsmiljø og ved at styrke Arbejdstilsynet og opprioritere tilsynet med psykisk arbejdsmiljø.

Vi vil tage ansvar for at vi får et sundt forhold til teknologien omkring os. Digitale værktøjer giver os fantastiske muligheder, men er også en kilde til stress, afhængighed og præstationsangst. Vi skal blive klogere, og derfor vil vi bl.a. oprette et Center for Digital Sundhed, som skal forske og rådgive om digitaliseringen i vores liv og samfund.

Vi vil skabe bedre rammer for et godt seniorliv

Vi vil give et værdigt seniorliv til mennesker der er på vej mod nedslidning ved at forbedre muligheden for seniorførtidspension. Hvis man fem år før sin folkepensionsalder ikke længere kan varetage sit job pga. tabt arbejdsevne, skal man kunne komme på seniorførtidspension uden yderligere arbejdsprøvning.

Vil vil forebygge mere så flere er raske og frie også til sidst i livet. Vi vil bl.a. hæve cigaretprisen til 70 kr. pakken og på sigt hæve prisen endnu mere. Give plads til et mere mangfoldigt ældreliv og gøre op med standardisering i ældreplejen. Desuden vil vi fremme nye boformer for ældre såsom seniorbofællesskaber og placering af plejehjem og daginstitutioner på samme matrikel.

Vi vil give flere en god afslutning på livet, bl.a. så flere får den sidste tid hjemme, når behandlingsmulighederne er udtømte. Det ved vi, at mange ønsker.

Et samfund er kun trygt, hvis det er det for alle. Vi skal kunne stole på, at der et net, som griber os, hvis vi falder, uanset hvem vi er, og hvor vi er i livet.

Alle fortjener samtidig at blive mødt med klare forventninger. Om, at vi kan noget, vil noget og bidrager med det, vi nu engang kan.  

Vi vil sørge for, at alle er med på arbejdsmarkedet, hvis de kan

Vi vil gøre op med, at folk overlades til sig selv og et liv på kontanthjælp i årevis. Alle skal have vist en vej ind i fællesskabet og alle har ret til afklaring. Derfor vil vi have et opgør med kontanthjælpssystemet, som det er i dag. Fremover skal ingen være parkeret på kontanthjælp i mere end 3 år. Efter 3 år skal man enten afklares til job, fleksjob, ressourceforløb, opskoling eller førtidspension, hvis det er det, man er berettiget til.

Vi vil oprette nye opskolingscentre som skal opkvalificere kontanthjælpsmodtagere. Det skal være obligatorisk for langvarige kontanthjælpsmodtagere og sikre, at de kommer ud af døren hver dag.

Vi vil bruge mere mangfoldige greb til at hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere tilbage til arbejds­markedet, fx ved at udbrede modellen med at give dem 50.000 kr. i hånden og mulighed for selv at disponere, sådan som de mener, pengene bedst bringer dem tættere på job. Og vi vil have flere sagsbehandlere væk fra skærmen og hjem til borgerne, hvor de kan skabe personlige relationer og hjælpe med det, der er mest behov for.

Vi vil gribe udsatte unge, inden de falder

Vi vil sætte en stopper for, at kontanthjælp går i arv og automatisk regne unge under 30 år som jobparate, så den indsats, de modtager, rettes mod job og har fokus på forventninger og krav.

Vi vil sikre alle unge tag over hovedet inden for 4 år. På få år er antallet af hjemløse unge fordoblet og i dag er 2.300 unge hjemløse. Vi ved at størstedelen af dem aldrig kommer i uddannelse eller arbejde. Derfor vil vi skabe ny finansieringsmodel, så der oprettes private og almene ungdomsboliger med en husleje på højest 3.200 kr., hvor udsatte unge lever i fællesskaber med ressourcestærke unge.

 

VIDERE







Siden bruger cookies, herunder fra 3. part. Du kan altid slette cookies fra denne side. Læs mere her.

Kontakt webmaster@radikale.dk